Goddag og velkommen til VM-posten, der tager udgangspunkt i magtbalancen mellem den gamle og den nye verden. Overtaget på den anden side af Atlanten blev kun tydeligere med USA’s uafgjorte resultat mod Portugal i nat.
_______________



Selv om de gør det temmelig godt, er der mange, der har svært ved at tage USA alvorligt som fodboldnation. Mange, der simpelthen ikke synes, de ejer fodboldkulturen. The Newyorker har skrevet en vittig artikel om, hvordan det kunne give amerikanerne selv lidt mere tro på deres egen autoritet, hvis landstræner Jürgen Klinsmann tog sit tøjgame lidt mere alvorligt: "There are three basic fashion templates for coaches in this World Cup: suits, business casual, and logo-emblazoned tracksuits. Klinsmann seems to be navigating a fourth way—suburban-dad casual." 
_______________
 


Trænerne kan i det mindste vælge mellem et par forskellige dress codes. Spillerne har kun deres uniform at holde sig til. Den skifter til gengæld også ved hver slutrunde. Guardian har lavet en hyggelig og nostalgisk spilledragt-quiz. Kan du huske, hvornår Italien så sådan her ud?
_______________



Mere i den interaktive afdeling, New York Times er tilbage med anden runde af Spot the Ball.
_______________




Bolden kan være lumsk, Manuel Neuer tabte den i hvert fald et kort sekund, men reddede sig selv med denne komiske detalje.
_______________




I samme kamp, hvor tyskerne måtte dele points med Ghana, tangerede målræven Miroslav Ronaldo den Ældres rekord på i alt 15 VM-mål nogensinde. Se alle Kloses VM-mål i denne kavalkade.
_______________




Noget helt andet. I-D har en smuk samling af fotografen Olaf Heines billeder fra Brasilien.  
_______________




Knap så skønt er det at se en fodboldspillers fjæs frosset af kameraet midt i en duel. Telegraph har en sjov serie af mere eller mindre uklædelige udtryk.
_______________




Apropos fjæs. Maradona er ikke, hvad han har været – ligner lidt en bedstemor. Til gengæld forstår han stadig at provokere. Her giver han fingeren til præsidenten for det argentinske fodboldforbund, der drillede ham med, at Messi først scorede i kampen mod Iran, efter at Maradona havde forladt stadion.

Husk at du kan tilmelde dig her og få VM-posten i din mailboks.