Thom Browne har med sine krympede jakkesæt og maskuline æstetik skabt sig et brand, der har været førende for udviklingen af menswear gennem de seneste 5-10 år. Ikke overraskende bor den amerikanske tøjskaber også gennemført og gennemtænkt. I en ny boligreportage har Architectural Digest været på besøg i Brownes Greenwich Village-lejlighed i New York. Lejligheden måler ikke mere end 75 kvm., men til gengæld kan Browne boltre sig udendørs på den 30 kvm. store terrasse.

Lejligheden er indrettet med solide, klassiske møbler og Thom Brownes sans for sammenhæng og gode elementer skinner igennem i alle rum. "Der findes ikke noget værre end et hjem, der er for perfekt. Man skal leve leve i det," fortæller Browne i det korte interview med AD, der ledsager billederne. Læs teksten her og se billederne herunder.


Stuen med en barvogn fra 1920'erne.


Thom Brownes stue med møbler af Jacques Adnet ogDunbar lamper af T.H. Robsjohn-Gibbings. Uret er af Jaeger Le-Coultre og malerierne til højre er af Michael Hainey, der også er deputy editor for GQ.


Barvogn med champagneglas.


En Adnet-seng fra 1960'erne dækket af et flanneltæppe, Browne har designet for Moncler Gamme Bleu.


Badeværelset er blandt andet udsmykket med en af Brownes Council of Fashion Designers of America awards.

LÆS OGSÅ Kom indenfor i Rick Owens' lejlighed