Slå til nu og spar fem millioner dollars.

Sådan lyder dagens slagtilbud på en lejlighed, der har alt det, som ejendomsmæglere og lejlighedskøbere skatter højest: Beliggenhed, god plads, nyrenoverede rum og en terrasse. Og lidt til.

Den nuværende ejer hedder Tommy Hilfiger. Udover at være på forsiden af denne måneds Euroman er han kendt som en af de vigtigste modefigurer i USA, hvor han i 1985 åbnede sin første forretning og siden blev rig på at lave tøj til både rappere og elever i skoleuniform.

LÆS OGSÅ: Minecraft-skaber køber mansion for næsen af Beyoncé og Jay Z

I 2013 satte Tommy Hilfiger og hans kone Dee Ocleppo, der er model, taskedesigner og high society-kvinde, deres fælles lejlighed til salg for 80 millioner dollars, hvilket gjorde den til
et af de dyreste hjem på markedet i hele USA. I erkendelsen af, at den cirka 540 kvadratmeter store toetagers lejlighed beliggende på 18. og 19. sal i Plaza Hotel på Manhattan ikke kunne finde en køber, blev den taget af markedet.

Nu skriver New York Post, at lejligheden atter er i udbud. Denne gang til ’bare’ 75 millioner dollars.

Det svarer til lige over en halv milliard danske kroner.

Men så får du til gengæld også fem soveværelser, fem badeværelser, en foyer, et bibliotek, et tårnværelse med eksklusive vægmalerier, en terrasse og en uovertruffen udsigt over både Central Park og Fifth Avenue.

Plaza Hotel er døgnbemandet, og dets beboere har på ethvert givent tidspunkt adgang til servicetilbud som stuepiger, parkeringsservice og roomservice.

Tommy Hilfigers lejlighed blev for første gang sat til salg i 2008 som et håndværkertilbud til 50 millioner dollars. Siden har den velhavende modeskaber sat den i stand for 20 millioner dollars.

Se her, om lejligheden er noget for dig:





























LÆS OGSÅ: Tom Cruise sælger Scientology-ejendom i Beverly Hills

LÆS OGSÅ: Se billederne: Dj Maria sætter prængende luksus til salg efter indbrud

LÆS OGSÅ: Kom indenfor i Leonardo DiCaprios sommerhus

Bliv ven med Euroman på Facbook