Den dansk-ukrainske kunstner Sergei Sviatchenko udgiver en ny bog. Den har fået titlen 'Everything Goes Right & Left If You Want It' med undertitlen 'The Art of Sergei Sviatchenko'. Udover at være en formidabel stylist og en af af Danmarks fremmeste udøvere af college-/preppy-stilen, er Sviatchenko også en af vor tids mest indflydelsesrige innovatører af den moderne collage. Han har skabt billeder i over 40 år og blander popkultur med politik, personlige minder, arkitektur, videnskab og selvfølgelig fantasi. Faste læsere af euroman.dk kender muligvis hans Close Up and Private-serier, men kunstkendere vil også være bekendte med hans abstrakte malerier, der er kraftigt influeret af modernisme, surrealisme og rockmusik.

Flere billeder af bogen herunder og information om boglancering i København i bunden af siden.























I anledning af Sviatchenkos nye bog holder han launch i samarbejde med konceptbutikken Storm og Galleri Naboløs torsdag 6. december 2012 fra 16-18 i Storm, Store Regnegade 1, København K. Bogen kan købes til receptionen, men hvis du ikke kommer forbi, kan du også finde den her.

LÆS OGSÅ Pak op: 55 julegaver, vi ønsker os

FACEBOOK Bliv ven med Euroman