Ungrera Vermentino di Sardegna 2013, Arg iolas. Italien

Lad mig bare indrømme det, jeg er en sucker for vermentino. I Nice fik jeg engang bouillabaisse kogt på hele fisk, grumset og mørk og ufatteligt velsmagende. Og så fik jeg vermentino fra bakkerne bag byen, i Nice kalder de den rolle. Argiolas laver vin på Sardinien, hvor druen nyder vejret. De er på hjemmebane her. Sprød lime, sulfo, æbler, varme solbagte klipper med regndråber på. Hvide æbleblomster og sommerfuglebusk. Cremet viskositet, østerssaft og salt eftersmag med pikante toner af det hvide under citronskallen. Vindende væsen, indtagende, knasende og saftig.

Pris: 109 kr.

www.vindanmark.dk 
__________

Fortsætter på næste side.../link/ef31683544334d048cc50a6c97b5175a.aspx" alt="" />Tarima Hill 2011, Jorge Ordoñez Selections/Bodegas Volver, Alicante. Spanien

Spansk-amerikaneren Jorge Ordoñez har sine fingre i iberisk jord overalt på halvøen – eller rettere, det har han folk til. Ordoñez er til gengæld god til at smage og blende. Turister kender Alicante, men inde i baglandet laves kropslig vin. Her sort og mættet med lilla kant. Likorøs monastrell, tydelig blåbærlikør, zinfandel-agtig med boysenbær og banan. I smagen forbløffende saftig og afstemt. Slet ikke tung eller varm, som næsen ellers kunne indikere, vel er den heftig, men der er naturlig syre og friskhed. Herlig drik. Imponerende pris.

Pris: 119 kr.

www.valuewine.dkGodello Sobre Lias 2012, Mengoba Grégory Pèrez, Bierzo. Spanien

Dufter af stor hvid bordeaux med tydelig fadgæring og sur lie-karakter. Den dufter af fadlagret champagne med gærrester. Diesel og egeplanker. Smagen er komplet domineret af fadkarakter lige nu, som en stor péssac, og jeg er sikker på, det kobler med resten af vinens bestanddele om kort tid. Forfriskende syre og pære i eftersmagen. Godello har en stor fremtid for sig. Druens egenskaber efterspørges af verdens toneangivende vindrikkere, og Grégory Pèrez har modigt arbejdet med fadet. Fabelagtig.

Pris: 139,75 kr.

www.bichel.dkRiesling Noble Late Harvest 2012, Paul Cluver, Elgin. Sydafrika

Er man til det, er man til det. Er man ikke til det, skal man alligevel prøve at så se bort fra, at det er sød vin. Kompleksiteten er bjergtagende. Tung aftenparfume, abrikosmarmelade, honning og fudge med citronbolsjer. Tyktflydende, i starten på tungen nærmest som sirup, men bemærk den livlige syre. En gudedrik og alt for billigt. Koster det samme som mange inferiøre tyske såkaldt ædelsøde rieslinger – køb den her i stedet. Paul Cluver laver den ene smækre vin efter den anden, men jeg blev noget skuffet over husets seneste udgave af Seven Flags Pinot, som var blevet gumpetung og overgjort i forhold til den almindelige pinot. De hvide er sikre hver gang, og den søde er et must.

Pris: 159 kr.

www.valuewine.dkCincault Bechtoldt Vineyard 2013, Turley Wine Cellars, Lodi. Californien

Ren cincault får vi meget sjældent. Normalt kun i rosé fra Tavel, og da ofte blandet med andre Rhone-sorter. Den kan sagtens stå alene. Udtalt sæbeduft, parfumeret, men på en god måde, blodappelsinekstrakt, Campari, rosenpotpourri, nærmest som brachetto og maling, skovjordbær og salvie. Ingen tannin og saftighed som friskpresset bærsaft på en sommerdag. Forvent ikke kompleks eller distingveret vin. Her skal du slå hjertet til og hjernen fra. Du har aldrig smagt noget lignende! Prøv det! Holder sandsynligvis ikke længe og skal drikkes for sin virilitet og sit ungdomsoprør. Larry Turley er jo kendt som zinfandels mester, men hans cincault er i samme skuffe og stil.

Pris: 180 kr.

www.kkwine.dkBois de Fée 2010, Domaine Thibert, Saint-Véran, Bourgogne. Frankrig

Fadpræget er ret udtalt i næsen og også tydeligt i munden, men det dominerer ikke. Faktisk er det en vin, der umiddelbart fylder munden godt ud, men egentligt hurtigt trækker sig tilbage igen og efterlader et ret let indtryk. Der er en smag af regnvand, altså noget læskende uden at være vandig på den intetsigende måde. Et dejligt glas vin, hvid bourgogne til menneskepenge sammenlignet med, hvad rigtig stor bourgogne koster.

Pris: 199 kr.

www.a-winstouw.dkZerran 2011, Bodegas Or doñez, Montsant. Spanien

Montsant er det ukendte område, som omkranser Priorat. Priserne er ofte bedre, fordi Priorat er blevet fin på den. Allestedsnærværende Ordoñez har her lavet en vin med sort og mættet kerne med rødviolet kant. Mørk, moden og dyster næse med brombær, chokolade, støvet grusvej og sveskejuice, som vel at mærke ikke omsluttes af Spaniens postmoderne svøbe, den overgjorte ekstrahering og alkohol. Doseret, fornem moden frugt, afstemt tannin, god sund syre og balanceret ekstrakt. Figenstang og Fernet Branca i eftersmagen. Fin Montsant og fornuftig pris.

Pris: 149 kr.

www.valuewine.dkP. Antinori, Chianti-Classico. Italien

Oser ligefrem af klasse. Noget af det bedste Villa Antinori, jeg har smagt. Grønkrydrede kirsebær, lidt rust og viol og blomme, ren med små spor af ristet fad. Helstøbt. Syrerig, ægte sangiovese med bitterhed og bid, måske en kende ekstraheret fra den varme årgang 09. Prisen er til den høje side, men Antinori har jo navnet. Villa Antinori er normalt noget efter eksempelvis Badia a Passignano, men her er den tæt på, selvom stilen er lidt mere gammeldags. Antinori indviede sidste år Toscanas nyeste supervineri ved Bargino – jeg har kun set det imponerende byggeri på afstand, men hvis vin kan lide havudsigt og bliver god deraf, bør den også sætte pris på smuk arkitektur og blive god deraf.

Pris: 199 kr.

www.theis-vine.dk 
__________

TILBUD: 4 numre af gastro + Proptrækker & oplukker fra Laguiole

LÆS OGSÅ: 5 stjerner: 3 rigtig gode vine
LÆS OGSÅ: 5 x sherry af de virkelig gode