Nansensgadekvarteret excellerer i cafeer og spisesteder med marskandiser-indretninger, og den relativt nye Café Nice (den franske by, ikke engelske nice!) må være tæt på at tage rekorden i skrammel. Den dunkle kælder er indrettet med allehånde secondhandeffekter (storskrald vil mindre venlige tunger mene), og så er der pyntet efter med postkort, gamle reklameskilte m.m. for at give det franske pift, der så yderligere får en på baretten med høj fransk musikradio.
Nok snarere mere en romantisk forestilling om en fransk knejpe end egentlig autentisk. Charmerende, hyggeligt, morsomt … det er en smagssag. Jeg er generelt ikke så vild med stilen, når den – som det alt for ofte sker – sætter gæstens komfort over styr med vakkelvorne borde, håbløst umagelige stole etc. Således var ryggen knækket på min stol, og da jeg så var nødt til at rykke til bænken mod væggen, sad jeg med en gammel skoletavles underkant borende ind i nakken. Jeg kunne selvfølgelig bare have sat mig i den gamle barberstol med fodstøtte og nakkestøtte …hhmmmm! 
Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at det svensk-danske værtspar med franske forbindelser virkelig har lagt deres sjæl i det lille sted. Kortet (findes ikke, se på tavlen) er meget overskueligt, men dækker sådan set dagen meget godt med en let morgenanretning, forskellige omeletter, en rækker salater, tartiflette (en slags kartoffelgratin med reblochon, bacon m.m.) samt tre regulære hovedretter. Nice er på kort tid blevet lokalt småberømt for sin servering af moules frites – den oprindelig belgiske klassiker med blåmuslinger i en cremet sauce og dertil pomfritter. Lokalberømmelsen er velfortjent – de store, friske og veltilberedte muslinger smagte simpelthen uovertrufne, ikke mindst takket være den krydrede (bl.a. fennikelfrø) og cremede sauce. Muslingerne fik følge af en syrlig estragonmayonnaise og smagte så godt, at vi tilgav, at de ikke var renset godt nok – der var ’skæg’ i de fleste af dem.
En anden tavleret var steak frites – en fin lille bøf serveret med timiankviste, små stegte tomater, gulerødder og en lille lys, legeret og sennepssyrlig sauce. Bøffen kostede 179 kr., muslingerne 159 kr. Fritterne til begge retter var i den grad hjemmelavede, men de var – næsten alle som en – bløde, og det er en fatal fejl for en fritte! 
Vi drak en halv karaffel af husets hvide og en halv af husets røde, 100 kr. pr. karaffel. Den hvide var ok/harmløs, mens det pæneste, man kan sige om den røde var, at den ikke var udrikkelig. En Costières de Nîmes var et alternativ, hvis man ville ofre lidt mere (345 kr.), mens jeg er lidt usikker på, om de andre vine (bl.a. en ældre Cahors) på montren var ren pynt eller udtryk for udvalget.
Café Nice er et charmerende lokalsted med sjæl og hjerte på rette sted og med mere fokus på det personlige end det professionelle. God uprætentiøs mad til lav pris, men man savner bare et par bedre vine. Den indretningsmæssige skramlede stil er på kanten af at være storskrald – der er ofte en grund til, at møbler kasseres … Rigtig god kaffe. Nice tager ikke dankort/kreditkort – kun kontanter eller sms, hvordan det så end fungerer.
Café Nice
Nansensgade 66, kælderen
1366 København K
Tlf. 3312 1022
cafenice.dk »
__________
TWITTER: Følg gastro på twitter »
FACEBOOK: Bliv ven med gastro på facebook »
SE OGSÅ: 5 lækre opskrifter til brunch med vennerne
SE OGSÅ: Anmeldelse: Restaurant Kadeau
Foto:
