★★★★☆☆

"Mærk vingesuset fra Italiens mest legendariske vingårde," siger bagetiketten. Der refereres til Sassicaia i toscanske Bolgheri, som er i samme ejerskab, og så har man bestemt ikke sagt for lidt. Nok snarere lidt for meget! Med 85% carignan er der ikke lagt op til nogen elegant linedans, men hvor underlig flad og dvask den drue end kan fremstå, så synes jeg, man slipper meget godt fra det her, og de jordede krydrede noter er slet ikke uden charme sammen med en gang solid vintervarmermad. Det er vigtigt, at den drikkes tilpas afkølet, og forvent ikke, at den bliver bedre og bedre i glasset. Den flader snarere ud, så bare drik, mens tid er.

139,95 kr.
philipsonwine.com