Vin
Foto: René Langdahl Jørgensen

Vin

Californisk extravaganza og vinnørderne af det runde bord

De er 10 venner – besatte af vin og ikke sekundavin! De mødes forskellige steder, gerne på gode restauranter som her, på No. 2 i København, og kommer selv med vinen. En flaske hver. Denne gang er det californiske kultvinene, der medbringes.

De ryster sgu på hovedet af os," sagde en deltager. Vi var ti mærkelige mænd samlet på No. 2 til smagning af californiske topvine. En BYOB. Australierne var vist først med konceptet Bring Your Own Bottle, og i vores løse sammenslutning bliver det nemt til bottleS. Af den gode slags.

Andre restaurantgæster kiggede på flokken ved højbordene. Kunne de se på os, vi var særlige, mærkelige, nørder? Hvis ikke man ved det, er der jo ikke noget ved de californiske kultvine, som afslører deres værd eller status.

"De ryster på hovedet af os, fordi vi samler på flasker til flere tusinde kroner flasken."

"Ja, de gør så, og dem, der ved, hvad det er, vi elsker, ryster på hovedet af os, fordi det er det, vi elsker!"

Siden midten af 90'erne er der gået grotesk prestige i de håndlavede, stærkt allokerede californiske vine. Robert Parker havde en del at sige i det spil, men hans amerikanske publikum var modtageligt, så hele skylden skal han ikke have. Point er nemt forståelige, og vinene spillede med musklerne.

Made to impress. I Europa har man rystet på hovedet af spillet. Man har himmelvendt øjnene, når cabernet fra Napa var lig med 100 point og priser i skyerne. Finanskrisen trak priserne lidt ned igen. I dybeste hemmelighed mødtes vi – tilhængerne – i nettets afkroge, udvekslede erfaringer, noter og point. Vi mødtes også analogt. Avatars blev til ansigter af kød og blod. Med julelys i øjnene.

Vi ved, hvad der skal til en BYOB. Ingen slipper af sted med at levere sekundavin. Vi straffer svagelig opførsel med buh-råb og drilleri. Aftenens program kunne begynde.

Smagenoter
(Vinene er vurderet på en 100-pointskala)


CHARDONNAY UV-SL VINEYARD 2012, AUBERT, SONOMA COAST

Mark Auberts vine er til den svulstige side. Og svulstige former er også godt. Tisgul farve og blæsende odør af overmoden pæresaft, brunet smør, flødecreme, spidskommen og popcorn. Bananskræl drysset med anis. Stilen er som Leflaives, stærkt præget af fad. Den skræmmende gyldne farve lover ikke godt for fremtiden, og just nu er det for meget. Er jeg blevet gammeldags og stramtandet? Jeg plejer at være gladere.

91 point

Han siger, han har en farmers hjerte og en kunstners sjæl. Intet mindre. Mark Aubert er vokset op i St. Helena i den nordlige del af Napadalen og blev konsulent hos kendisvine som Colgin og Bryant, hvor hans forkærlighed for muskler blev forædlet. Under egen etiket foretrækker han paradoksalt chardonnay og pinot noir fra kolde sites. UV-SL tager navn efter det mexicanske markmenneske Ulysses Valdez og stedet Stoetz Lane i det yderste og kolde Sonoma Coast.


CABERNET SAUVIGNON HL 2007, HERB LAMB VINEYARDS, NAPA VALLEY

Sikke en overgang. Cabernet sauvignon fra Napa, som vi forventer det – og lidt til. Speedet og pimpet. Fuld af kirsebæreddike, ja, gastrik. Overtoner af klassisk solbærblad og cigaræske, men grundsubstansen er sovs på kirsebær og mørk kalvefond. Sært overmoden og hyperkoncentreret og grønkrydret på samme tid. Den og jeg blev aldrig rigtigt venner. Raffinementet blev væk i inddampning.

89 point

Marken Herb Lamb øst for St. Helena er opkaldt efter manden af samme navn. Han købte det kratbevoksede sted i 1987, ryddede det hele og plantede cabernet sauvignon. Få år senere blev hans køb guldrandet. Ann Colgin og hendes vinmager, Helen Turley, besluttede sig for at basere deres nystartede luksusprojekt på vin fra marken. Fra 1997 ville Herb Lamb selv lave vin, og lige siden har han og konen dryppet ca. 100 kasser til verdensmarkedet om året.


CABERNET SAUVIGNON DB4 2010, BRYANT FAMILY VINEYARDS, NAPA VALLEY

Voldsomhed og præcision i samme glas. Ultracabernet sauvignon, lærebogsnuancer som solbærsaft, solbærblade og hyldebær. Vel er den ekstraheret, men balanceret. Fastheden, kernen viser storheden, friskheden løfter det koncentrerede. Skjuler på ingen måde sin oprindelse, men dyrker stærk frankofili – ikke så napask, at det gør noget og efter generelle parametre en stor cabernet.

93 point

Onde tunger kalder Bryant Family Vineyards for "svingdøren på Pritchard Hill". Man er nu på femte vinmager, siden Helen Turley smækkede med døren eller blev kastet på porten i 2002. I kraft af placeringen højt over Rutherford og Oakville har Bryant altid haft fasthed og greb, men stabiliteten har manglet lidt. DB4 er en slags andenvin til husets cabernet Bettina, baseret på indkøbte druer fra de tre vinmarker Madrona, Thorevilos og Lucia ved St. Helena og Howell Mountain.


CHARDONNAY MARCASSIN VINEYARD 2009, MARCASSIN VINEYARDS, SONOMA COAST

Hvis Raveneau fra Chablis tog til solstaten og lavede chardonnay, ville det smage sådan her. Det lugter som Clintens nysmurte colt fyret af lige op i næsen. Revolveren er så dyppet i pæresaft og trillet i aske og kridtsmulder. Formidabel smag om end liflig og nynordisk med grønkålssaft og østerscreme. Syrerig og smertende intens. Vinhandleren ved siden af mig smilede hulsaligt – der var mere Marcassin på vej.

95 point

CHARDONNAY MARCASSIN VINEYARD 2007, MARCASSIN VINEYARDS, SONOMA COAST

Fra den ene yderlighed til den anden. Clintens colt er lagt i skede. 07'eren lugter af smør – gammelt smør! Farven er dyb, og lugten af høballe varsler ilde. Brune æbler gør det værre, og i munden er den som dulce de leche, cremet og brun, sødlig og oxyderet med sluttoner af valnøddemælk. 07 var det infamt varme år, hvor californierne spillede med biceps, og det går ikke med chardonnay – heller ikke når man hedder Helen Turley.

Helen Turley er mere berømt end sin mand, John Wetlaufer, men de står begge bag Marcassins pinot noir og chardonnay. Helen Turleys ry blev skabt gennem hendes konsultationer for luksusprojekter som Colgin, Bryant og Blankiet. Husbonden tussede imens rundt i parrets egne marker og i lejede parceller i koldere egne end Napa. Marcassin Vineyard ligger tæt på Stillehavets kolde vand, og ingen laver så koncentreret chardonnay som den dynamiske duo. De har oven i købet uimodsagt irettesat selveste Aubert de Villaine fra DRC udi kunsten at lave chardonnay og pinot noir!



 
PS
Tiden skiller fårene fra bukkene, men ingen af aftenens vine er får. Alle er bukke i lignelsen. De californiske kanonskrald holder meget bedre end deres europæiske og for den sags skyld danske rygte. Friskhed, syre, er det, der adskiller toppen fra middelmådighed. Efter 20 eller 25 år opfører de bedste cabs sig som præmiebordeaux, og skam få den vinelsker, der ikke kan sætte pris på den spjættende og sprællende friskhed i Sine Qua Nons ekvilibrisme. Vel er californisk kultvin ikke for naturvinsaficionados, men selv giganter har elegance. Vi gik opstemte og bekræftet i troen, ti vinøse mænd, ud i den københavnske nat.

 

INTO THE DARK 2004, SINE QUA NON, CALIFORNIA

Dominans af grenache med mourvedre, syrah og viognier. Kanelinfuseret gudedrik. Jeg er sjældent til grenache, fordi den virker hedvinsagtig i de seriøse udgaver, men Manfred Krankl putter friskhed i ligningen. Poleret hindbæressens, rosmarinparfume og massiv præsens i munden, der på magisk vis fordufter, forstøver og i gasform indtager næsehulen igen med peber og et herligt forvirrende medoc-agtigt udtryk. Medoc i spandex, vel at mærke.

95 point

POKER FACE 2004, SINE QUA NON, CALIFORNIA

Syrah, umiskendeligt syrah, men skvætter af mourvedre og viognier er med til at øge friskheden og den aromatiske kompleksitet. Røg i potens, røg i forskellige former, fra forskellige træsorter, røgelse, brændt vaniljestang, trækul, bacon og rygeost. Den minder mig om en dessert, selveste Wassim Hallal har lavet med vaniljerøg over en æblesorbet. Kødelig, cool stil, smertende intens, rig og trodsigt elegant – ikke for svagpissere, men langt fra bikerbrutal rhône ranger-stil.

97 point

Manfred Krankls vineri i industrikvarteret ved Ventura inde i baglandet bag surferbyen Santa Barbara er til at grine af. Metalskuret narrer blot fjenden, for inde bag den rustne port foregår der gode hændelser. Manfred Krankl kan som få mestre koncentration med friskhed. Hans syrah er kølig, grenachen er unik, ingen i Californien laver roussanne i hans klasse, og nu kommer størstedelen af råmaterialet fra hans egne marker i Santa Rita Hills, Ventura og Alisos Canyon. Nye navne og nye etiketter hvert eneste år gør det hele endnu mere kultisk. Vi er i følget!

Manfred Krankl, manden bag Sine Qua Non.


HARLAN ESTATE 1995, HARLAN ESTATE, NAPA VALLEY

Vi vil så gerne opleve den og prøver gang på gang, men intet får skuffelsen til at forsvinde. Den har prop. Af alle aftenens vine måtte det bare ikke være Harlan, det gik ud over. Den glade giver fik skyld for at gøre det med vilje – stakkels ham. Og stakkels os. Metallisk og blodig, cool og fast i smagen med levende syre, men det kan ikke skjule den umiskendelige lugt af vådt pap, og det bliver kun værre.

Ingen point pga. prop

William Harlan og hans vinmager Bob Levy har siden lanceringen af deres første årgang 1990 opbygget et ry og en status, ingen kommer i nærheden af. På den vestlige side af Oakville, lidt oppe af Mayacamasbjergsiden, ligger de ondulerede vinmarker med cabernet sauvignon, merlot, cabernet franc, petit verdot og malbec. Harlan er altid et sammenstik efter bordeauxprincip, den er altid mere struktureret og frisk end overgjorte usurpatorer og opkomlinge.


CABERNET SAUVIGNON HILLSIDE SELECT 1994, SHAFER VINEYARDS, NAPA VALLEY STAGS LEAP DISTRICT

Ved siden af Harlans fejl en mesterlig vin. I sig selv en mesterlig vin. Oser af klasse, røget bacon, båltomt, kirsebær, blyant, kanel, ny bil. Som pauillac på hestedoping. Saftig og syrefrisk, mundvandsprovokerende, kødelig og tannisk, men konstrueret sirligt og solidt. På toppen nu og på trods af prestigeslægtskab med den 90'ernes kultbølge, sært gammeldags – vidunderligt gammeldags.

98 point

John Shafer bortviste engang en glad entusiast fra smagerummet på ejendommen. En ung nørd, der ikke kendte sin besøgelsestid og ville have den sidste slurk af Hillside Select. Jeg har ikke turdet besøge ham siden. Shafer Vineyards er heldigvis aldrig helt blevet omfattet af hysteriet omkring høje parkerpoint og mikroproduktion. Siden 1978 har Hillside Select vist demonstrativ stabilitet. Stokkene vokser i næringsfattig vulkansk jord og køles af kold vind fra San Pablo Bay mod syd.


SYRAH SEYMOUR'S VINEYARD 2004, ALBAN VINEYARDS, EDNA VALLEY

Hedonisten ved siden af mig hopper nu op og ned i sædet, og jeg må følge ham. Overfor sidder Københavns to mest dedikerede Sine Qua Nonog Alban-fans med smørrede smil. Stemningen er ekstatisk, og John Albans sjældne Seymour's Vineyard viser muskler. Den er vildt dyrisk, voldsom på alle måder og desværre en kende alkoholisk – det trækker lidt fra oplevelsen. Den er langtidsfadlagret, men egetræet er integreret. En gigant og en smule klodset.

94 point

John Albans arbejde for rhônesorternes succes i Central Coast kan ikke overvurderes. Håndværk i kælderen og bæredygtig tilgang i marken. Seymour's er opkaldt efter Johns far og får op til 42 måneder på fad. Det bliver som Guigals trio fra Côte Rotie på mystisk vis opslugt af vinen. Mindre end 1.700 flasker er der til verdens Alban-fans, og vi vil have mere.

John Alban er med Alban Vineyards en af pionererne blandt de såkaldte Rhone Rangers.


MAYA 1991, DALLA VALLE, NAPA VALLEY

Jeg sætter stadig mere pris på cabernet franc, og med op til 50 % gør det Maya helt speciel i Napa. Over glasset danner den en hvælving af velduft, parfumeret med maste hyldebær, bitterchokolade, teblade og både varme og kølighed. Styrken, trykket på tunge og gane, er heftigt, men ikke tungt. Tanninen er modnet, integreret perfekt med frugtkoncentration. Eftersmagen er en murstensroman af solbæressens, grafit, brændt vanilje og gæret te. Fløjtelyd!

98 point

Naoko Dalla Valle fortsatte sin mands værk, da han døde i 1995. På den østlige side af Oakville fremstiller hun sammen med vinmageren Andy Erickson nogle af dalens spidser på cabernet sauvignon. Selv den almindelige cab holder forbløffende godt, men Maya fra pletten af samme navn er svær at slå. Cabernet sauvignon og cabernet franc sammenstikkes til en unik vin, som ikke rigtigt kan sammenlignes med noget andet. Verden må nøjes med 6.000 flasker!


CABERNET SAUVIGNON MADRONA RANCH 2001, ABREU VINEYARDS, NAPA VALLEY

Min hedonistiske sidemand jubler, snapshotter flasken og lægger den straks på Facebook. Overfor sidder Mathias og Terkel og hujer. Det gør man, når man får stor Napa-cabernet i glasset. Jeg hujer med. En Latour med Stetson. En betagende duft, æterisk af stjerneanis, blyant, brændt gran, karse og kirsebær. Naturlig i sin syre, voluminøs og graciøs på samme tid. Koncentreret og frisk. Sublimt.

98 point

CABERNET SAUVIGNON MADRONA RANCH 2002, ABREU VINEYARDS, NAPA VALLEY

Debatten går. Er 01 eller 02 bedst? Inkarnerede Napa-fans holder vist mest af 02'eren. Sammenlignet med 01'erens friskhed er 02'eren volatil, likorøs og svulstig. Tydeligt varmere, sødere, mere klistret og præget af højere oktan. Dufter af kirsebærlikør og solbæressens, lakridssirup og løbesod. En bamse, en god bamse, men en bamse.

94 point

David Abreu er også en af Napas stjernedrenge. Han har fingrene i næsten alle 90'ernes kultprojekter. Han er ekspert i vindyrkning og ikke mindst geologiske forudsætninger for vindyrkning, men laver også selv vin fra sin base i St. Helena. Madrona Ranch er placeret på den vestlige dalside op mod Spring Mountain og er faktisk næsten ti år tidligere på banen end berømtheder som Bryant og Screaming Eagle. Sølle 6.000 flasker laves der.

 
Alle husene er repræsenteret på det danske marked, men vinene er stærkt allokeret. Forespørg hos Suenson, KK Wine og Bergman Vinimport

 

SE OGSÅ: 8 x ekstreme vine fra Chile
SE OGSÅ: 8 x Grüner Veltliner fra Donaudalen
SE OGSÅ: 3 gode vine fra Tenerife

Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Vin og Mad