"Det er ganske enkelt en akvavit til os, der gerne vil følge frokostbordets traditioner men uden at det skal føles som en pligt".

Sådan beskriver Kristoffer Wendelboe Jensen fra Strandgaarden Wine & Spirits sin nye traditionelle frokost akvavit, der dog ikke smager af den traditionelle bitre akvavit, der altid efterlader en med "citron-grimassen", som han selv beskriver det.

Norkap Akvavitten er nemlig skabt på utraditonelle tilsætninger som havtorn og Læsø Sydesalt, og den er dermed en vaskeægte moderne fortolkning af den nordisk hævdvundne drik.

"Akvavit er fortsat den mest solgte spiritus i Danmark. Men mange af de traditionelle akvavitter har en vis tyngde, hvor Norkap Akvavit er lettere og rundere, blandt andet på grund af havtorn og Læsø Sydesalt, der gør den til en mild og behagelig ledsager til det klassiske, danske frokostbord," forklarer Kristoffer Wendelboe Jensen.

Læsø giver Norkap Akvavit en afrundet smag

Hvor mange akvavit-producenter blankt vil afvise, at drikken nok ikke er for alle, så erkender han modigt, at mange jo nok drikker akvavit, fordi det er forbundet med tradition og ikke nødvendigvis fordi de nyder smagen af akvavit, men det er netop det, som Norkap Akvavit skal gøre op med.  

"Norkap akvavit er tilpasset et moderne smagsunivers, ny nordisk madkultur og vor tids søgen efter elegant design og æstetik, siger han og finder begejstret en flaske frem. -Bare kig på designet. Det understreger, synes jeg, jo meget fint akvavittens egenart med sin lyse, gyldne farve som en hyldest til det smukke, varme nordiske lys".

Havtorn er med god grund blevet en populær ingrediens i de senere år - også i Norkap Akvavit. 

Nordens citrusfrugt er et opgør med pligt-traditoner

Anvendelsen af en hypet ingrediens som havtorn, handler heller ikke om kunstfærdigt ingrediensjageri, men om autenticitet, diversitet og naturlig brug af den nordiske naturs muligheder, lyder det fra Kristoffer Wendelboe Jensen.

"Havtorn vinder frem i disse år, og ingrediensen findes efterhånden i mange forskellige produkter. Man kalder også havtorn for Nordens citrusfrugt, fordi dens smag er skarp, lidt syrlig, frugtagtig og tilbyder aromatisk utraditionelle og mere parfumerede nuancer," forklarer han og fortsætter;

"Norkap Akvavit får således et feminint touch fra havtorn. Udfordringen har så været at finde den helt rette balance og afmåling i forhold til sydesaltet, der jo netop giver akvavitten sin runde og fyldige smag".

Med Norkap Akvavit vil Strandgaarden Wine & Spirits gøre op med det citron-ansigt, der altid følger, når man har sippet. Den skal være en nydelse og ikke en pligt-tradition.  

"Med sin milde og runde smag i en smuk flaske er den en velafbalanceret, autentisk og helt naturlig nordisk ledsager til frokostbordet, der fører arven ind i et nyt årtusinde. Nyd foreningen af stolte traditioner og nye smagsindtryk."

Nyd foreningen af stolte traditioner og nye smagsindtryk. Velbekomme – og skål.
Se mere på Strandgaarden.dk eller på deres facebook