Til 4 personer.

10 g gær
2 dl vand
1 spsk. olivenolie
1 tsk. groft salt
1 spsk. blå birkes
300 g hvedemel
1 mellemstort rødløg
½ dl olivenolie
Flagesalt

Rør gæren ud i vand og tilsæt olie, salt og birkes. Tilsæt melet og ælt, til du har en smidig og elastisk dej. Lad dejen hæve 1½ time.

Pil løget, del det i 2 og skær i papirtynde skiver – brug gerne et mandolinjern. Vend løgskiverne i olie i et aflangt fad.

Tril dejen i så tynde stænger som muligt med en længde på omtrent 40 cm, og vend dem herefter forsigtigt i løgene, så de tynde løgstrimler klistrer fast.

Fold hver stang én gang, og sno den sammen. Læg dejstængerne over på en bageplade med bagepapir. Drys med flagesalt og bag sprøde i ovnen ved 225 grader i 10 minutter.