Men de tunge, bombastiske retter med både søde, syrlige, salte og kraftige smagsnuancer kræver en del af vinen, vi serverer til. Til hovedretten skal den byde på den helt rigtige kombination af frugt, syre og sødme for at komplementere and og flæskesteg, mens vi ved desserten ofte bevæger os over i portvinens verden, hvor frugtige toner går godt med kirsebærsaucen.

Skal du stå for vinen på årets julebord, kan du med garanti finde en eller flere nye favoritter blandt disse 6 forhandlere og deres personlige anbefalinger:

Europæisk topkvalitet hos Chateau Holm
chateau_holm_vine.jpgChateau Holm har været på vinrejse gennem Europa i over 20 år, før parret besluttede at gøre passionen til en forretning med fokus på, at vin skal kunne nydes af alle – også uden kendskab til druer og områder. Rejsen har bragt dem til mange af Sydeuropas små vingårde og givet dem en personlig relation til vinbønderne. Frem for alt mener Chateau Holm, at det er vigtigt at kunne servere vine i øjenhøjde.

Bæredygtighed er også et nøgleord for parret, og derfor finder du ingen oversøiske vine på chateau-holm.dk. Heldigvis er der mange fantastiske vine og bobler lige uden for Danmark – fra traditionelle til veganske, økologiske og sulfit-frie.

Feinschmeckernes hemmelighedgreenwood_img_3093.jpgFra kældrene under det gamle København har Greenwood Fine Wine serviceret vinentusiaster med årgangsvine, fra især de store huse i Bourgogne og Bordeaux, siden 1997. Stedets nyligt vundne Wine Searcher-guldmedaljer for bedste og bredeste sortiment i netop disse områder er resultatet af en solid respekt for, at god vin er et kvalitetsprodukt.

Greenwood Fine Wine lagrer vinene i omgivelser, der tager hensyn til deres sidste færd på den lange rejse fra drue til mund, og alle vine i sortimentet er nøje udvalgt med fokus på tre konkrete ting; vinen, atmosfæren og prisen.

Man kan altid ringe på døren i Vestergade eller udforske det store og dybe vinunivers på greenwoodfinewine.dk. Begge steder er der råd og vejledning at hente fra det venlige og passionerede personale.

Årets julevin ifølge Juul’s Vin og Spiritus
Juul_carlisle_v01_1_of_1.jpgSiden 1926 har Juul’s Vin & Spiritus hjulpet danskerne med at vælge årets vigtigste flaske vin. Blandt de mange kandidater er den i år blevet fundet hos Carlisle Winery, som står bag noget af verdens flotteste Zinfandel.

Hos Carlisle laver man vine i verdensklasse fra Californiens mest exceptionelle og historiske marker, hvoraf flere er plantet helt tilbage i 1800-tallet. Deres Sonoma County Zinfandel fra 2017 er et strålende eksempel på den intensitet, dybde og nerve, som de gamle stokke giver, og vinen har præcis den kombination af frugt, fylde, syre og alkohol, det kræver at tage kampen op med den fede julemad. En perfekt flaske at sætte på bordet juleaften.

Italiensk julemirakel, voksenslik og slagkraftig vildskab
laudrupvinimport_euroman.jpgLaudrup Vin importerer i dag gourmetvine fra hele verden og sælger hovedsageligt til landets fineste restauranter - men privatkunder skal naturligvis også være med! Her får du Laudrups tre anbefalinger til julebordet: 

Pio Cesare Barbera d’Alba Single Vineyard ’Fides’ lyder som en klassiker, og så alligevel ikke. Druerne er nemlig plantet på en anerkendt Barolomark, der sender kvalitetsniveauet til nye højder med vinens mørke, men bløde frugt med dybe fadnoter. Et sandt, italiensk julemirakel!

Mt. Edward Central Otago Pinot Noir TED er en New Zealandsk charmetrold. Rund, blød og saftig med forførende finesse og et festfyrværkeri af varme krydderier. Det er slik for voksne, og så kan julegaverne roligt vente.

Piedrasassi PS Santa Barbara County er som en knytnæve i fløjlshandske med dens slagkraftige Syrah-vildskab, der ulmer under den bløde og blomstrede overflade. En fænomenal oplevelse fra vin-superhelten Sashi Moorman, der nok skal få juleanden til at rappe.

Noer & Kofod anbefaler: Vin til den klassiske julemiddag
noer_julepakke_euroman.jpgNår vi nærmer os juleaften, er der som regel rigeligt at jonglere med, så det kan give en smule ekstra overskud på kontoen at få styr på vinen allerede nu. Og hvis du spørger os, er den mindst lige så vigtig som maden - men hvilken vin passer til den klassiske julemiddag?

Hos Noer og Kofod har vi prøvesmagt og nøje udvalgt de vine, vi mener, er de allerbedste bud. For at gøre det endnu nemmere, har vi samlet dem i kasser med både champagne, hvidvin, rødvin og portvin. Du kan vælge mellem forskellige varianter og størrelser.

Ja tak, pak vinkasserne op!

Et exceptionelt godt køb!
skjoldburne_euroman_advertorial_jul_800x614px.jpgVinhandlerkæden Skjold Burne har sørget for vin til de danske juleborde gennem mere end 90 år, og har også i år brugt netop disse erfaringer til nøje at udvælge et brag af et bud på, hvilken vin du skal servere til julemaden. 

Valget er faldet på en Primitivo, og vi skal helt ned i hælen af støvlelandet for at finde frem til de vinmarker, der har leveret råmaterialet til dette pragteksemplar af en vin. Området hedder Manduria og kan tage æren for nogle af de bedste Primitivo-vine i verden. Denne Primitivo-vin er et unikum, som kan det hele, uanset om den skal tage kampen op med andestegen eller forføre tante Lis i sofaen efter julemiddagen.

Rocca Delle Macìe, Pietra Pura, Mandus Primitivo Di Manduria (2017), på tilbud til 99,75 kr. pr. flaske hos www.Skjold-Burne.dk