Det er desværre de færreste forundt at få mulighed for at smage Remy Martins konge-cognac, Louis XII. Forklaringen er lige til. Det er som regel forbundet med en udgift på omkring 20.000 kroner at erhverve sig en af de specialpustede krystalkarafler fra Baccarat med den karakteristiske fleur-de-lis prop, og vil man bare have tre centiliter efter et måltid på for eksempel Hotel D’Angleterre eller Café Victor i København, er det en fornøjelse til 4.000 kroner.

Kommer man imidlertid så langt som til at indtage den mahognigyldne spiritus, og det gjorde Euroman forleden, er man medrejsende på en sjælden tur godt 100 år tilbage i tiden til Grand Champagne, midt i Cognac.

Tid er nøglebegrebet, der knytter sig til Louis XIII (udtales som på fransk ’treize’), som består af en blanding af de absolut fineste Ugni Blanc druer fra Grand Champagne og cirka 1.200 såkaldte eaux de vie, destillationer af druer, der er mellem 40 og 100 år gamle.

Paul Emil Remy Martin stod selv for den første produktion i 1874 og smagte kun det færdige resultat, fordi den var lavet på indholdet af de langt over 100 år gamle fade, som han fandt i familiens kælder på slottet Domaine du Grollet. Ellers har ingen kældermester med ansvar for produktionen af Louis XIII nogensinde smagt sin egen fabrikation af cognacen.

”På grund af den 100 år lange modningsproces, er det en del af brandets eksistens at arbejde med et produkt, som vi aldrig ser færdigt i ens egen levetid”, forklarer Alexis Delrieux, der er Louis XIII Brand Ambassadør i Skandinavien.

Og hvordan er den så, cognacen?

Duften skiller sig ud fra andre cognacer med det samme. Louis XIII efterlader smukke gardiner på glassets inderside og afgiver blide, men fyldige toner af jasmin, safran, figner, blommer, muskatnød og sandeltræ. Måske endda også lidt vanilje og honning. Det er en voluminøs smag, som brillerer med sin kraft uden at være sprittet.

Andre cognacer kan konkurrere, men det er selv sagt en særlig oplevelse at drikke en Louis XIII, for man kan ikke undgå at have historien og tidsbegrebet i baghovedet.