Velkommen til det nye Euroman Premium – mere originalitet til dig

Galette med sennep, ost og pære

Opskrift: Galette med sennep, ost og pære

Galette er en fransk madpandekage, man kan fylde med alt muligt lækkert. Her er det pærer og ost.

printer Print
  • 85 g koldt smør
  • 175 g hvedemel
  • ½ tsk. groft salt
  • 1-2 spsk. koldt vand
  • 3-4 pærer
  • 1 kvist rosmarin
  • 175 g rødkitost
  • 2 spsk. honning
  • 2 spsk. sennep
  • 1 æg

  1. Skær smør i tern, og smuldr det ud i mel blandet med salt. Saml dejen med lidt koldt vand. Ælt den hurtigt sammen, og form til en kugle. Lad hvile i køleskabet i 30 minutter.
  2. Rul derpå dejen ud i en cirkel med en tykkelse på ca. 3-4 mm og læg over på bagepapir på en bageplade.
  3. Skyl pærerne, og skær dem i tynde både.
  4. Pluk bladene af rosmarinkvisten.
  5. Skær osten i grove stykker.
  6. Vend pærebåde med rosmarinblade, ost og honning, og tilsæt sennep til allersidst, og vend lidt lemfældigt rundt, så senneppen ikke fordeler sig jævnt i fyldet.
  7. Anbring fyldet i en bunke midt på tærtedejen – lad en kant på 5 cm være fri hele vejen rundt.
  8. Brug fingrene til at samle dejen med omkring kanten af fyldet – og klem sammen.
  9. Pensl kanten med æg, og bag tærten i ovnen ved 180 grader i 30 minutter.
  10. TIP: En god rødkitost kunne fx være Rød løber, tallegio eller reblochon.