Foto: James Bates

Suertes Del Marques El Ciruelo 2012

En saftig vin, der trods sødmen har et strejf af skarphed.

★★★★★☆

En vin, man nærmest bør åbne, dagen før man skal have den – den skal i al fald have virkelig meget luft for at vise, hvad den kan. Den emmer af frugtgrød i næsen – sødmefuld frugt med lakrids – og noget røg.

I munden er den mere afdæmpet og elegant, ret sødmefuld uden i den forstand at være sød. En saftig vin, der trods sødmen har et strejf af skarphed, ikke som sådan et syrebid, men en 'bagstopper' for sødmen.

Et rigtig dejligt, anderledes glas vin, og selvfølgelig er prisen et problem – det er 400 kr. for en flaske vin altid. Her er problemet så bare også, at det ikke er en vin, der i sin oprindelse, historik etc. kan argumentere for prisen. Men godt smager den, det gør den altså!

398 kr.

Vinen er fra Tenerife og importeres af Laudrup Vin, laudrup.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Vin og Mad