Sponsoreret af Ribera del Duero

Nogle af den nordlige halvkugles højest beliggende vinmarker  

Vinregionen Ribera del Duero ligger på en højslette ”meseta” langs med Duerofloden i Midt-Nordspanien. De fleste marker ligger i en højde på mellem 750 – 850 m, men når markerne ligger over 850 m/h kan de få en speciel status som højtbeliggende marker. Helt oppe i 1100 meter højde finder man vinmarker. Markerne er svært tilgængelige og ligger med store afstande mellem hinanden. De  er meget små og udbyttet er lavt grundet den magre jord og stokkenes alder.

Hvad gør så at  vinbønderne overhovedet gider at dyrke disse marker? Det gør de selvfølgelig fordi man fra disse marker kan få  fantastisk vin, mere frisk og elegant, med lettere struktur og typisk også blødere tanniner grundet den meget langsomme modningsproces. De er ofte også mere frugtige end vine fra lavereliggende marker og alt efter jordbunden, kan de få et ret forskelligt udtryk – kort sagt er det vine, der har alt det, vi efterspørger fra stor vin.  

Beliggenhed:

Vinregionen Ribera del Duero ligger på den Midt-nordspanske højslette. Den følger floden Duero fra øst mod vest på en trækning af 115 km, og navnet Ribera del Duero betyder netop ”Dueroflodens bredder”.

Historie:

Der har været dyrket vin i flere tusind år i området, hvilket en romersk mosaik med vinguden Bacchus fra Baños de Valderados vidner om. Vindyrkning, som vi kender det i dag, blev introduceret af benediktinermunkene, der kom til Spanien fra Cluny i Bourgogne i det 12. århundrede.

Ribera del Duero fik sin oprindelsesbetegnelse, D.O. i 1982. På daværende tidspunkt var der kun 5.000 ha vinmarker og ni registrerede vinhuse. I dag er der omkring 300 vinhuse og arealet er firedoblet.

Geografi og klima:

Klimaet er Middelhavsklima med indflydelse fra fastlandsklima. Den årlige nedbør er 400-500 mm og de årlige solskinstimer er 2.400. Somrene er lange og tørre med op til 40o C. Vintrene er strenge med ned til -18o C. Der er store udsving mellem dag- og nattemperaturen. 

Vinområdet ligger i ca. 800 meters højde med 750m og 1104m som yderpunkterne. Jordbunden er for størstedelens vedkommende hvidler og kalksten

Vinene:

Hoveddruen i Ribera del Duero er Tempranillo, som også er hoveddruen i det resten af det nordlige Spanien. I Ribera del Duero kaldes Tempranillo for Tinto Fino eller Tinta del Pais. Mange vinhuse producerer deres rødvine udelukkende på Tempranillo, og hvis man blander andre druer i, skal der mindst være 75% Tempranillo. Udbyttet ligger typisk på 30 hl/ha og max. udbytte er 49 hl/ha, hvilket sjældent opnås, da  en stor del af vinstokke er gamle (over 50 år) og derfor ikke giver så mange druer.

OM RIBERA DEL DUERO-REGIONEN

  • Vinområdet ligger i Midt-Nordspanien i 800-1100 meters højde.
  • Der har været dyrket vin i området i flere tusind år, og en tredjedel af vinstokkene er over 50 år gamle.
  • Somrene er lange og tørre med op til 40° C. Vintrene er strenge med ned til -18° C.
  • Der er store udsving mellem dag- og nattetemperaturerne, hvilket giver en langsom modning af druerne.
  • 95 procent af drueproduktionen i området er Tempranillo – lokalt ofte kaldet Tinto Fino eller Tinta del Pais.

Hvad gør vinene fra Ribera del Duero specielle?

Mange kender vinregionen Ribera del Duero fordi en kendt dansker laver vin her, nemlig Peter Sisseck med den verdensberømte vin Pingus. Det var ikke en tilfældighed, at Peter Sisseck slog sig ned her, for kan kunne sagtens se potentialet i området og Peter Sisseck er ikke alene, for generelt er området kendt for sine dygtige og nytænkende vinmagere. Man kan derfor både finde vine, der er lavet i den traditionelle koncentrerede stil med lang fadlagring og vine i en lettere stil, der er hurtigere drikkemodne.

Grundet områdets høje beliggenhed – en af de højeste på den nordlige halvkugle – er vinene meget tanninrige, hvilket skyldes at druerne danner tykt skind for at beskytte sig mod både sol og kulde. Desuden er udbyttet lavt, hvilket bl.a. skyldes at en tredjedel af vinstokkene er over 50 år og 3% er over 100 år.

Grundet de specielle klima- og vejrforhold er vinene fra Ribera del Duero noget for sig selv. De store spring i temperaturen mellem dag og nat giver fin balance og en nerve i vinene samtidig med, at de er koncentrerede,  intense og med masser af friskhed.

Følg Ribera del Duero på de social medier

Har du lyst til at se meget mere til Ribera Del Duero, kan du finde dem på nedenstående medier. 

Facebook

FB-nyt.jpgInstagramIG-post-nyt.jpgTwitter

twit.jpg---nyt.jpgEller se mere på deres hjemmeside her