Når man er snigskytte, ligger det i jobbet, at man skal bevæge sig uset rundt.

Den tyske kunstner Simon Menner har lavet en fotoserie, hvor man kan se – eller rettere ikke se – hvor professionelle militærets snigskytter er.

På hvert af billederne fra de tyske alper og en skov i det nordlige Tyskland gemmer der sig en sniper, der peger sin riffel direkte ind i kameraet.

Simon Menner har fået mange kommentarer fra folk, der tvivler på billedernes autencitet.

”Men den er god nok,” siger han ifølge onlinemagasinet Slate.

”Er man i tvivl, kan man bare spørge det tyske militær. Der var snipere til stede i hvert eneste billede, og de havde fået besked på at sigte direkte på kameraet, så de kunne se mig, selvom jeg næsten aldrig kunne se dem.”

Han tilføjer:

De er jo professionelt trænede, og det betyder, at der i visse af billederne ikke er noget spor af dem overhovedet, selv hvis du kigger på billedet pixel for pixel. Det er præcist sådan, en sniper i en skov skal opføre sig.”

Se serien Camouflage hér, og brug dine Find Holger-skills til at lede efter snigskytten.

Snigskytten gemmer sig oppe og til højre i forhold til det rådne stykke træ nederst i billeder.





Der er en større sten i nederste venstre hjørne. Snigskytten er placeret ovenfor.




Snigskytten er gemt under noget mos bag et lille træ i venstre side af billedet.





Snigskytten befinder sig til højre, bag det høje græs og under et af de små træer i forgrunden.





Snigskytten ligger i græsset til venstre for midten af billedet.





LÆS OGSÅ: Militæret har indtaget moden

LÆS OGSÅ: Hvis du går i stykker af at slå ihjel, skal du ikke være soldat

LÆS OGSÅ: Fotograf bruger den nøgne kvindekrop som fantastisk kulisse