Kendis-kiks på social medier

Kendis-kiks på social medier

Top 5: Kendis-kiksere på de sociale medier

Selv superstjerner kan have svært ved at klare sig helskindet igennem junglen af sociale medier. Ikke mindst fordi de bliver fulgt af medierne i en helt anden grad end vi almindelige dødelige. Mange stjerner har derfor valgt at alliere sig med PR- og kommunikationsbureauer for at undgå at få ørerne en tur i mediemaskinen. 

Alligevel sker det, at stjernerne kommer helt galt af sted på nettet. Vi har lavet en lille top fem med eksempler på uheldig social medieadfærd på sociale medier fra de seneste år. Her er de, fra bunden:

#5 
Susan Boyle er et glimrende eksempel på, at man selv med et PR- og kommunikationsbureau bag sig sagtens kan dumme sig på de sociale medier. Da den britiske sangerinde i januar skulle lancere sit nye album med et brag af en fest, blev det offentliggjort på Twitter efterfulgt af et relativt uskyldigt hashtag, #susanalbumparty, der,læst med de forkerte øjne, kan blive mindre kønt.  



#4 
Rick Ross har muligvis været lidt for ivrig efter at bevise hele verdens begejstring for rapperens nye album ”The Gifted”, da han på sin promoveringstur besøgte det smukke ’land’ Afrika. #skolepengenetilbage?? Det kan være, at han har den danske velgørenhedssang Afrika, hvor Nanna og en stribe andre 80’er stjerner synger om Afrika; ’Det land alle børn kender’.



#3
Rihanna er en yderst flittig bruger af de sociale medier, og særligt Instagram vækker den barbadiske sangerindes begejstring. Til stor fornøjelse for både fans og tabloide medier, bliver næsten alt, hvad popprinsessen foretager sig, foreviget og publiceret. Det var også tilfældet, da Rihanna i efteråret var på ferie i Thailand. Foruden adskillige bikinibilleder delte sangerinden et billede af sig selv sammen med en yderst sjælden og totalfredet halvabe – en såkaldt lori. Det fik diverse dyreforkæmpere samt de lokale myndigheder til at reagere. De to mænd, der angiveligt har udlånt aben til popfænomenet, blev arresteret og risikerer nu bødestraf og op til fire års fængsel.



#2
Den seneste stjerne, der er kommet på glatis, er skuespilleren James Franco. Efter at en kvindelig fan taggede ham på et billede, indledte den 35-årige skuespiller en flirtende chat-samtale med hende. Problemet var, at denne fan viste sig at være en kun 17-årig skotsk pige, der havde dokumenteret hele samtalen med screenshots. Det fik superstjernen til at undskylde, hvad han kalder ”bad judgement”, og i et tvetydigt tweet bad han teenageforældre om at holde deres børn væk fra ham. 



#1 
Prisen for største bommert på de sociale medier må nok tilfalde skuespilleren Ashton Kutcher. I et tweet udtrykte stjernen sin frustration over at college football-træneren Joe Paterno var blevet fyret. Det var gået Kutchers næse forbi, at Paterno blev fyret som følge af en lang række anklager om at have dækket over assistenttræneren Jerry Sanduskys seksuelle misbrug af mindreårige drenge. Tweetet udløste adskillige negative reaktioner fra skuespillerens næsten otte millioner følgere. Kronen på bommerten må være, at skuespilleren selv er stifter af en organisation, der kæmper for at stoppe trafficking af børnesexslaver. Episoden resulterede i en offentlig undskylding fra Kutcher, og han har efterfølgende fået sit PR-bureau til at varetage al Twitter-kommunikation.  


Se, hvad vi ellers skriver om: Sociale medier, Viral video og Kendte