Af: Peter Nicolai Gudme Christensen
Humor Euroman

3 dage før valget tør ingen spå alt for skråsikkert om resultatet. Alligevel er medierne disse dage præget af en stemning af, at ja-siden blandt Folketingets partier har forregnet sig.

Forregnet sig, da de troede, at det blev en formssag at få den danske befolkning til at skrive under på en afskaffelse af Danmarks retsforbehold som EU-land og i stedet tilslutte os 22 eksisterende retsakter inden for blandt andet politisamarbejdet – den såkaldte tilvalgsordning.


De seneste dage har et nej ført an i meningsmålingerne. Men der er stadig mange vælgere, der er i tvivl. Og det gør lige nu nyheder i stil med, at Kristian Thulesen Dahl, muligvis, kun muligvis, vil kræve en ministerpost i tilfælde af et nej, potentielt omvæltende.

Et sted, hvor der til gengæld ikke er nogen tvivl om, hvad danskerne mener, er på Twitter.


Her bliver det en komfortabel sejr til ja-sigerne. Det viser en undersøgelse, som virksomheden Explore 23 har lavet løbende siden 15. november.

”Det er ikke et bestillingsarbejde, men noget, jeg har lavet for sjov,” fortæller Emil Lykke Jensen, der har studeret statskundskab og er indehaver af virksomheden, der lever af at lave datadrevne medieanalyser.

Op til folketingsvalget har han sat en robot til at holde øje med Twitter-trafikken og hyppigt opdateret brugerne af samme sociale medie med grafer og tal på udviklingen i Twitter-opinionen. Og tallene har ligget nogenlunde støt omkring 60 procent ja-sigere og 40 procent nej-sigere.

Det skal understreges, at optællingen ikke kan aflæses som et nøjagtigt udtryk for, hvad alle danske Twitter-brugere stemmer, men kun som et pejlemærke for, hvad de, der ytrer sig om folkeafstemningen, mener om den.


Explore 23 er nået frem til sine tal ved at tælle, hvor mange gange hashtagget #stemja bliver brugt i forhold til #stemnej, samt hvor hyppigt ordene ja og nej bruges i tweets hashtagget med #3dec, #folkeafstemning eller #retsforbehold.

Og det har altså vist en noget anden ”stemmefordeling” end i den bredere befolkning.

”Jeg tror, man finder flere EU-positive ytringer herinde, simpelt hen fordi det er et elitært medie,” siger Emil Lykke Jensen selv.

Søger man på hashtagget #stemja, oplever man da også en overflod af tweets fra politikere, selv om de folkevalgte ikke er den største faggruppe på Twitter, der blandt andet er kendt som et journalist-medie.

”Der er mange journalister, meningsdannere og politikere på Twitter. Og de ”civile” brugere er slet ikke lige så aktive som de professionelle brugere. Samtidig angiver journalister i sagens natur sjældent, hvad de stemmer. Det overlader banen til kommunikationsfolk ansat i danske organisationer, som går aktivt ind i kampen, og så til politikerne,” siger Benjamin Rud Elberth, der rådgiver om sociale og digitale medier. 





”Og der er jo klart flest politikere, der går ind for et ja. Så det er med til at give en skævvridning på Twitter i forhold til i hele befolkningen” tilføjer han.
Det er kun Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der stemmer nej til en afskaffelse af retsforbeholdene, og det er samtidig nogle af de partier, der satser mindst på Twitter, fordi de fleste af deres vælgere befinder sig på Facebook.

Og derovre forholder brugerne sig da også helt anderledes til EU-spørgsmålet.


”Der står oftest nej i kommentarfelterne på Facebook. Der er ikke tørre tal på det, men i løbet af de seneste fire uger har mønsteret været en klar overvægt til nej,” siger Benjamin Rud Elberth.

Facebook har 3,2 millioner brugere i sammenligning med Twitters kun omtrent 170.000. Dermed er Facebook i langt højere grad stedet, hvor den almindelige dansker ytrer sig. 


”De er langt mere mobiliserede derovre,” siger Benjamin Rud Elberth, der mener, at det afspejler de fleste danskeres lyst til at udtrykke sig gennem tweets.

”De der 140 tegn på Twitter, de siger ikke de fleste danskere noget.”