Har du nogensinde tænkt på, hvordan dit ansigtsudtryk mon ville se ud, hvis du fik tyret en fodbold fuld af vand lige i fjæset?

Måske ikke. Men du har i hvert fald heller ingen anelse om, hvilke folder dine kinder kan lægge sig i, førend du har set den her video.

Duoen ’The Slow Mo Guys’ står bag forsøget, hvor de optager, at den ene kaster en fodbold i fjæset på den anden. De foreviger stuntet med et kamera, der kan filme 28.000 frames per sekund, og da reneste og mest perfekte kast med bolden er i hus, gengiver drengene klippet 1120 gange langsommere, end det er sker i virkeligheden.  

Som Gavin Free, der kaster fodbolden, siger, så skal forsøgskaninen Daniel Gruchy gå fra at være et stort smil til at være et ’flabby face’. Og for at få ansigtshuden til at ryste tilpas meget, så har de to venner naturligvis fyldt fodbolden op med vand. Luft er alt for let.

’Flabby face’-missionen lykkes til fulde. Når man ser, hvordan hele ansigtet, herunder både næse og mund, decideret vandrer fra venstre til højre side, er det umuligt at forestille sig, at forsøgspersonen nogensinde kommer til at se tilnærmelsesvis normal ud igen.

The Slow Mo Guys har naturligvis deres egen YouTube-kanal, hvor de har gjort det til deres ekspertise at filme forskellige situationer og gengive dem i slowmotion.

For eksempel slukker de et lys med skuddet fra et haglgevær. Og kaster en fodbold fuld af vand i hovedet på en ven. Herefter laver de gifs og memes af deres optagelser.

Du kan se videoen herunder, og du skal cirka to minutter og 20 sekunder ind i klippet, før bolden bliver kastet.