De sociale medier har efterhånden forvandlet mange unge til verdensomspændende superstjerner. For nylig blev danske Lars Andersen eksempelvis et fænomen med hans vanvittige evner med bue og pil. Et nyt skud i rækken er 17-årige Josh Grier fra North Carolina, USA, der på kort tid har gjort sig selv til et attraktivt navn med sine sjove videoer - de såkaldte vines.

Instagram har han tilegnet sig flere end 7 mio. følgere, mens næsten 11 mio. dagligt følger ham og hans videoer på Vine. Tilsammen er hans videoer set mere end to mia. gange.


Men den unge Grier har ikke blot formået at tiltrække mange følgere. Den øgede popularitet har nemlig skabt en interesse blandt flere virksomheder, der ønsker at benytte ham og hans videoer i deres markedsføring.

Og de er villige til at betale store summer: op til 100.000 amerikanske dollars – svarende til i omegnen af 650.000 danske kroner – kan Grier hive ud af sine videoer, der ofte ikke varer mere end få sekunder.

Og interessen for Grier ser ud til at være vedvarende, selv på trods af kontroversielle opslag omkring homoseksuelle, han ved flere lejligheder har omtalt i, vil mange nok mene, anstødelige sammenhænge.

Eksempelvis er han citeret for at have skrevet at ”kun homoseksuelle får HIV”, hvorefter han råber ”Gay!” ind i kameraet. Derudover er han af flere blevet klandret for at være åbenlyst racist efter opslag om, at han ”bliver nervøs, når der er muslimer i nærheden”.


Man må sande, at det ikke er alt der tåler offentlighedens opmærksomhed, og Grier, der flere steder betegnes som værende yderst kristen, har da også senere taget afstand fra disse udtalelser og undskyldt sig med, at han var ung og dum.

Nash Grier har gjort sig uheldigt bemærket med udtalelser som disse. 

 


Han forstår sig altså på at skabe omtale - både i positiv og negativ forstand. Vi lader dig selv bedømme, hvor sjov han er.

LÆS OGSÅ: Dansk sitcoms unge stjerner fra Sjit Happens: "Vi er blevet tætte som søskende"

LÆS OGSÅ: Forrygende eller forfærdelig: Svensk rapper 18-årig deler vandene

LÆS OGSÅ: Pharell Williams: Gulddrengen