Velkommen til det nye Euroman Premium – mere originalitet til dig

Fyret DONG-direktør taler ud for første gang om sin fyring: ”Det er som at være vaneforbryder. Når først man har startet en proces er det svært at stoppe.”

Fyret DONG-direktør taler ud for første gang om sin fyring: ”Det er som at være vaneforbryder. Når først man har startet en proces er det svært at stoppe.”

Euroman.dk præsenter i samarbejde med Zetland et eksklusivt uddrag af singlen:  'Eldrups kamp  – og slaget om Dong'.

I dette portræt fortæller Anders Eldrup for første gang sin historie og sin oplevelse af Dong-sagen. Længe har han forholdt sig tavs på sidelinjen, fordi han med egne ord ikke har haft behov for at rippe op i det hele. Desuden er han opdraget i embedsværket, hvor det er en dyd ikke at sige mere end højst nødvendigt – og netop kun når det er strategisk nødvendigt. Men nu fortæller han for første gang om fyringen i 2012.

Eldrup husker mødet ganske præcist. Han sad i bestyrelsesformandens blomstrede sofa på Christiansholm, da Schur kiggede alvorstungt på ham. Og ifølge Eldrup sagde:
    
”Du skal passe på, Anders. Finansministeriet synes, at du går for langt. De er meget bekymrede over investeringerne.”

Eldrup rettede sit blik over mod formanden, der nu slog ud med armene. Som for at understrege verbets advarende pointe.

”Du skal passe på,” gentog Schur.

”Nå, det var ikke så godt,” svarede Eldrup på sin sædvanlige underspillede facon og takkede formanden for informationen.

Kort efter forlod han Christiansholm og sit månedlige møde med Schur, hvor de bl.a. havde vendt det bestyrelsesmøde, der skulle afholdes 9. marts.

”Hvorfor,” funderede Eldrup, ”advarede formanden nu pludselig ham om ejernes syn på Project Red?”
      
Eldrup undrer sig stadig over optrinnet, der ifølge ham foregik 1. marts 2012. Ikke mindst set i lyset af de begivenheder, der udspillede sig i rivende hast umiddelbart før og efter den dato.

Startskuddet lød, da endnu en whistleblower meldte sig på banen.

Det er i hvert fald den benævnelse, som Fritz Schur senere brugte i pressen om den henvendelse på en fax, han modtog 29. februar. Altså dagen før mødet med Eldrup på Christiansholm.

LÆS OGSÅ: Tre succesfulde mænds gode råd til iværksættere 

Schur har forklaret, at en anonym person opfordrede ham til at kigge nærmere på nogle usædvanlige lønninger hos en håndfuld ledende medarbejdere i Dong. Han reagerede prompte, har han udtalt, og informerede hverken bestyrelsen eller Dongs Revisions- og

Risikokomité om henvendelsen først, hvis opgave ellers er at håndhæve Dongs formelle whistleblower-ordning.

Det er uvist, hvorfor Schur valgte at gå uden om selskabets generelle regler, og han har som nævnt tidligere ikke ønsket at medvirke til dette portræt. Men Lars Nørby har et personligt bud på en forklaring:

”Jeg har hørt, at whistleblowingen ikke gled ned i komitéen, fordi Schur mente, at jeg havde en relation til Eldrup. Men den burde have været forelagt der ifølge selskabets retningslinjer. Hvis den var blevet det, kunne det også have fjernet den mistanke, der senere opstod om, at Fritz Schur skulle have orkestreret det hele,” siger Lars Nørby.
      
      
     ***

    
Der var dog flere grunde til, at den mistanke opstod, for Schur skulle flere gange komme til at handle egenhændigt – og først oplyse om det bagefter.

Schur har således fortalt til pressen, at han allerede dagen efter, han modtog whistleblowingen, henvendte sig til Dongs HR-chef og bad hende sende alt relevant materiale omkring Eldrups fire nøglemedarbejdere, der altså talte blandt andre Baruël og Skakkebæk.

HR-chefen fortalte ved samme lejlighed, at Eldrup for nylig havde bedt om, at Baruël fik en tre måneders ekstra orlov, men at hun havde anbefalet Eldrup at afslå.

”Det er rigtigt, at jeg talte med hende om det, og at vi besluttede, at Baruël ikke skulle have mere. Og sådan blev det,” siger Eldrup.

Schur satte sin egen advokat fra Schur-Gruppen til at gennemgå det omfattende materiale omkring lønningerne, og allerede fredag 2. marts orienterede han Finansministeriet om sine fund.

I weekenden og dagene efter ringede han til bestyrelsens medlemmer, hvor han bl.a. oplyste, at et muligt ophør af samarbejdet med Eldrup skulle drøftes på et bestyrelsesmøde 9. Marts.

I de dage hyrede Dong også den eksterne ansættelsesadvokat Mariann Norrbom og hendes stab fra advokatfirmaet Norrbom Vinding til at lave en større undersøgelse af lønningerne og kontrakterne.


Dong er Danmarks største energi-selskab

Eldrup vidste intet om, hvad der i de dage foregik i kulissen, siger han. Fredag 9. marts kl. 10 troppede han således uvidende op til bestyrelsesmødet i Dong Energy i Gentofte, hvor han som planlagt fremlagde 2011-årsregnskabet, der så ganske tilfredsstillende ud med et overskud på tre milliarder kroner.

Da han efter par timer blev sendt ud af mødet, gik han ikke synderligt op i det, for han skulle kommentere årsregnskabet for pressen. Mens bestyrelsen således diskuterede hans fyring, stod han og talte om selskabets fremtid ned i journalisternes mikrofoner.

Der er ikke sivet meget information ud om, hvad der skete på bestyrelsesmødet i de timer, der fulgte, efter at Eldrup forlod det. Men det var følelsesladet. Advokat Mariann Norrbom fremlagde bl.a. de fires lønforhold, og beløbet 20 millioner kroner blev nævnt i forbindelse med Baruëls fastholdelseskontrakt.

Nogle talte for en øjeblikkelig bortvisning af direktøren på grund af mislighold, mens andre var mindre krigeriske og mente, at samarbejdet måtte ophøre, fordi bestyrelsen ikke længere havde tillid til ham.

Den intense debat mundede ud i en beslutning om, at der skulle sættes en intern advokatundersøgelse udarbejdet af Norrbom Vinding i gang.

”Der var enighed om, at undersøgelsen skulle laves, fordi der var for mange åbne ender. Nogle frygtede, at der kunne ligge mere gemt,” siger Lars Nørby.

Det blev også vedtaget, at Schur først alene skulle gå op på Eldrups kontor og advisere ham om, at Vederlagskomitéen kort efter ville komme op for at kræve samarbejdet med ham afsluttet.

Vederlagskomitéen skulle også orientere om advokatundersøgelsen, der i løbet af 14 dage ville afsløre, hvorvidt der var flere belastende lønforhold.
      

Da Eldrup var færdig med at give interviews til pressen, gik han op på sit kontor. Han satte sig til at besvare mails og ordne de sidste ting i bunken, før han skulle af sted til lufthavnen for at holde weekend med sin kone, børn og gode venner i den sydfranske by Nice. De var alle rejst i forvejen, og det var meningen, at Eldrup skulle tage direkte i lufthavnen efter arbejde.

Kufferten lå allerede rejseklar i bilens bagagerum.

Han trak syslerne længere, end han behøvede. Schur havde hen på eftermiddagen sagt til ham, at han ville slå et smut forbi Eldrups kontor, når bestyrelsesmødet var slut. Eldrup studsede lidt over informationen, men selv om klokken snart nærmere sig 16.30, faldt den tanke ham ikke ind, at det var et usædvanligt langt bestyrelsesmøde.

Hvad der nu skete, bygger på Eldrups udsagn, da Schur ikke har ønsket at kommentere forløbet.

Lidt over halv fem stod Schur pludselig på hans kontor.

Eldrup rejste sig fra sin stol, som han ofte gjorde det, når formanden kom på besøg. Mens de stod ansigt til ansigt, proklamerede Schur, at den var helt gal, og at deres samarbejde ikke kunne fortsætte.

”Nå, hvad er nu det?” spurgte Eldrup.

”De dér medarbejderkontrakter,” svarede Schur, som Eldrup husker det.

Eldrup gik ikke videre ind i det. Schur sagde så, at han fem minutter senere ville komme tilbage med Vederlagskomiéen og en advokat, hvorefter han forsvandt ud af kontoret.

Eldrup sundede sig. Han vidste godt, hvilke medarbejderkontrakter Schur henviste til.

”Men jeg følte ikke, at jeg havde gjort noget forkert,” siger Eldrup.

Mens han stod og ventede på Vederlagskomitéen, tænkte han tilbage på bestyrelsesmødet tidligere på dagen og følte sig endnu mere overrumplet over Schurs besked. For det havde været et næsten behageligt bestyrelsesmøde, der for første gang i måneder ikke havde efterladt en indebrændt fornemmelse i ham.

”Mens jeg stod der og ventede, slog det ned i mig, at jeg sågar havde fået ros for årsregnskabet på dagens møde,” siger Eldrup.

Da Vederlagskomitéen kort efter ankom, var det med formand Fritz Schur forrest, dernæst bestyrelsesmedlemmet Jens Kampmann, næstformanden Lars Nørby Johansen – og som rosinen i pølseenden advokat Mariann Norrbom.

Eldrup ledte gæsterne fra sit kontor og ind i sit tilstødende mødelokale, hvor han tog plads på den ene side af bordet, mens de fire andre samlede sig på den anden.

”Magtbalancen i rummet var ikke til at tage fejl af. Det var en ulige opstilling, hvor vi sad fire mod en,” som Jens Kampmann beskriver det.

Fritz Schur førte ordet, nu i en rolig og rund tone. En whistleblower, nogle uhyrlige medarbejderkontrakter og Jakob Baruëls fastholdelseskontrakt blev nævnt.

Eldrup svarede kort ”Jaaa, nåå, og jooo” til det hele. Der var dog heller ingen, der bad om hans udlægning af sagen.

Lars Nørby forholdt sig tavs. Det var uden sidestykke det værste øjeblik i hans karriere, siger han:

”Det var ganske forfærdeligt, men jeg følte ikke, at bestyrelsen havde andet valg. Anders virkede lamslået på sin egen stille facon. Jeg lagde mærke til, at han sad og gned hænderne mod hinanden under hele mødet. Han forsvarede sig ikke og var som altid venlig og ordentlig.”

Schur informerede om, at bestyrelsen i enighed havde besluttet, at samarbejdet med Eldrup skulle ophøre, og at advokat Mariann Norrbom de kommende 14 dage ville undersøge kontrakterne til bunds. Ifølge Eldrup blev det også sagt, at han ville få sine fratrædelsesgodtgørelser på ca. 8,7 millioner kroner, såfremt advokatundersøgelsen ikke viste yderligere problemer.

”Desuden aftalte vi, at vi skulle holde det tæt til kroppen, indtil mandag 12. marts, hvor vi skulle mødes igen og lave en fælles udtalelse om min fratræden. Jeg sagde meget lidt under mødet, der varede ca. 25 minutter. Kun, at der ikke var noget at gøre ved fyringen, hvis det var sådan, de så på det,” siger Eldrup.

Da alt var aftalt, kiggede Jens Kampmann Eldrup dybt i øjnene og spurgte ham direkte:

”Hvorfor gjorde du det, Anders?”

Hans svar røg ud af munden på ham.

”Det er som at være vaneforbryder. Når først man har startet en proces, er det svært at stoppe.”

En udtalelse, som både Nørby og Kampmann tolkede som en slags tilståelse af, at han havde ladet sig presse af sine fire medarbejdere til at give dem usædvanlige lønpakker.

Men det var ikke en tilståelse, lyder Eldrups forsvar.

”Det var sagt i en slags galgenhumor, hvor jeg forsøgte at sige, at lønudviklingen var sket over flere år, hvor der var blevet lagt en skive oven på den næste. I sådan en proces kan det være svært at sige, at det nu er for meget.”
      
     ***

LÆS OGSÅ: Sådan investerer du dig rig igen     

Da han få øjeblikke senere sad med ryggen mod bilens kølige betræk på vej hjem fra Dong, gennemgik han i sine tanker, hvad der lige var sket. Det hele havde været blodfattigt, fnugfrit og var foregået i det, han husker som en nærmest absurd jovial tone.

Og nu sad han så dér: Fyret efter 11 år som direktør for Dong Energy med øjeblikkelig virkning beskyldt for at forgylde fire medarbejdere. Og mellem linjerne for at have mistet grebet om sin egen magtfuldkommenhed – og sig selv.

Han ringede til sin kone, Merete. Hun havde netop været ude at shoppe i en af sine yndlingsbutikker i Nice.

”Hej, det er mig,” sagde han.

”Arh, er du blevet fyret?” udbrød hun straks.

Han vejede sine ord.

”Ja, og jeg fortæller om det ved en anden lejlighed.”

Derefter lagde han på, mens han ubemærket sikrede sig, at hans privatchauffør ikke havde hørt noget. Det var vigtigt, at ingen vidste, hvad der var foregået en halv time tidligere i hans mødelokale i Dong.

Sådan lød aftalen.

Merete Eldrup husker, at indskydelsen om fyringen kom med det samme.

”Der var noget i hans tonefald – og så vidste jeg jo, at han på det tidspunkt burde have siddet i en flyver på vej mod Nice.”
      
Før Anders Eldrup anede det, holdt han uden for familiens villa på Frederiksberg. Han tog sin kuffert, sagde farvel og tak til sin privatchauffør og låste sig ind.

Det første, der ramte ham, var husets tomhed. End ikke familiens labrador, Amigo, løb ham i møde. Hans mobil ringede. Det var hans sekretær fra Dong, der ville høre, om hun skulle bestille en ny billet til ham til Nice.

Hun vidste som den eneste ud over mødets deltagere og Dongs bestyrelse, hvad der var sket. Som alle andre dage havde hun den fredag siddet på sin plads ved Eldrups kontor, da Vederlagskomitéen havde meldt deres ankomst. Og hun havde set, da de 25 minutter senere havde forladt lokalet igen, og Eldrup med faste bevægelser havde pakket de to fotos af sine børn fra skrivebordet ned i sin taske.

Han havde derfor fundet det nødvendigt over for hende at gradbøje den indgåede aftale om tavshed.

”Ja, det var så slut med det,” havde han fåmælt konstateret.

Hun havde ikke svaret, men var i stedet trådt et skridt frem mod ham – og havde givet ham et kram.

”Det overrumplede mig totalt, for hun er normalt en dame, der holder strengt på de formelle former. Men det var meget rørende,” siger han, der senere den aften fløj til Nice.

Det var ikke en dag at være alene på.

”Det var godt for mig at tage til Nice og få talt med Merete og børnene, der var ret påvirket af situationen. Jeg sagde til Merete, at jeg var lykkelig over, at jeg altid har været sådan en fedterøv. Jeg vidste, at der de kommende 14 dage var sat en håndfuld advokater til at grave i Dongs lønkontrakter og bilag, men at de kunne grave så dybt, de ville. De ville ikke finde noget at hænge deres hat på. Der tog jeg så fejl. For det mente de jo, at de kunne, selv om de ikke fandt noget,” siger han.
      
      
     ***


Mandag morgen 12. marts kl. 10 mødte Eldrup alene op på Dongs advokat Mariann Norrboms kontor i hjertet af København.

Som han havde forstået det på Schur, skulle han komme med et bud på en tekst, hvor det fremgik, at han selv sagde sin stilling op. De havde også tilbudt ham at medbringe sin egen advokat, men det havde han valgt fra, og det eneste, han medbragte, var et stykke papir indeholdende halvanden linje tekst:

”Hermed ønsker jeg at opsige min stilling som administrerende direktør i Dong Energy A/S forudsat, at jeg bliver stillet som ved opsigelse fra Selskabets side”.

”Schur havde på mødet om fredagen givet udtryk for, at vi skulle skrive, at jeg havde sagt op, og at vi derefter ikke skulle kommentere mere på det. Han ville så lægge låg på sagen udadtil. Jeg troede derfor, at alting var klart, og havde ikke ulejliget mig med at kontakte en advokat. Det var nok dumt. Næste gang, jeg skal fyres, tror jeg nu alligevel, at jeg tager en med,” siger Eldrup.

På mødet var Dong-lejren repræsenteret af Fritz Schur, Lars Nørby, Dongs kommunikationschef og advokat Mariann Norrbom.

Det første, Dong-holdet meddelte, var, at de til Eldrups overraskelse måtte forkaste hans tekst. Der blev i stedet underskrevet et brev mellem parterne, hvori Eldrup bekræftede, at han var fratrådt efter gensidig aftale – og at en kommende advokatundersøgelse skulle vise, hvorvidt der var tale om et mislighold, hvilket i så fald kunne få betydning for udbetalingen af hans fratrædelsesordninger.

Det blev også aftalt, at parterne ikke ville kommentere meddelelsen.

”Det var et stille og roligt møde, hvor jeg følte, at vi var enige om aftalen,” siger Eldrup.
      
Da den formelle pressemeddelelse ramte landets nyhedsredaktioner kl. 12.47, var det derfor formuleringen om, at Eldrup var fratrådt efter gensidig aftale, der blev gældende. Det fremgik også, at koncernøkonomidirektør Carsten Krogsgaard var blevet konstitueret som ny administrerende direktør.

”Der stod ingen nærmere forklaring på min fratrædelse. Merete var ikke meget for det. Hun mente, at jeg var naiv, hvis jeg troede, at ”gensidig aftale” ville glide lydløst gennem pressen. Hun fik ret,” siger Eldrup.

Da han kom hjem efter det halvanden time lange møde på advokatkontoret, var den første, han mødte, sig selv som breaking news på TV 2 News. Han sank ned i stuens sofa et øjeblik for at følge med i tv-dækningen sammen med sin yngste datter.

”Jeg var rimelig afklaret med at være blevet fyret, og det var ikke overraskende, at det var breaking,” husker han.

Det var også forudsigeligt, at han i løbet af eftermiddagen blev kimet ned af journalister, der ville have en kommentar. Men han overholdt sin del af aftalen om ikke at udtale sig.

Pressemeddelelsens formulering ”gensidig aftale” rejste ganske som forudset hurtigt en række spørgsmål i pressen. Hvorfor skulle en af dansk erhvervslivs mest succesfulde og uplettede direktører gå selv? Var han blevet fyret? Og havde det i så fald noget med den foregående Rigsrevisions undersøgelse af Dong at gøre?

De voksende spekulationer nåede også Christiansborg, og forligspartierne udbad sig en orientering om sagen, hvilket de energipolitiske ordførere fik af Schur og finansminister Bjarne Corydon tirsdag eftermiddag. På baggrund af briefingen om den egentlige begrundelse for Eldrups afgang var der opbakning til fyringen. Men selv om mødet var lukket, var det knap hævet, før historien var lækket til pressen.

Tirsdag aften fik Dong-sagen således sin ’ilddåb’ i offentligheden, da Berlingske med overskriften ’Dong-chef forgyldte inderkreds’ bragte en artikel om Eldrups formodede lønfest over for en ”håndfuld af sine medarbejdere”. Og resten af pressen fulgte nu trop med spekulationer og teser om grunden til en mulig fyring.

Der var åbenlyst udbrudt brand under Dongs strategi, og sent tirsdag aften ringede Schur rundt til flere bestyrelsesmedlemmer for at orientere dem om, at Dong ville udsende en pressemeddelelse om fyringen for at tøjle spekulationerne i pressen. Han nævnte dog, ifølge flere bestyrelsesmedlemmer, ikke, at Dong onsdag desuden ville afholde et pressemøde om sagen på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn.

Også Eldrup modtog et telefonopkald fra Schur. Heller ikke her blev pressemødet omtalt.

Der blev med ét travlhed i Eldrup-hjemmet på Frederiksberg. Familien med de sammenbragte voksne børn var samlet, og de hjalp nu alle til med de opgaver, der skulle løses i kølvandet af Schurs opkald. Eldrup skrev en pressemeddelelse, hvori han bl.a. understregede, at han ikke havde forgyldt sig selv. De yngste af børnene agerede IT-afdeling og oprettede en e-mail til ham, andre bagte kage og bryggede kaffe, mens Merete indtog rollen som hans tætteste officer.

”I løbet af tirsdag aften dukkede der en slags krisestab op herhjemme. Jeg havde ikke længere hele det apparat, jeg plejede at have i Dong, og der trådte familien og venner til,” siger han.

Hjælpen blev også nødvendig, for snart skulle sagen for alvor eksplodere.

Du kan købe og læse hele singlen her.
    
 
LÆS OGSÅ: Manden bag Just Eat: Vi gik så meget i flæsket på konkurrenterne. Hvis det havde været lovligt at slå dem ihjel, havde jeg gjort det

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at redde sin egen far

LÆS OGSÅ: Mick Øgendahl: Humørsyg

Eldrups kamp

 

 – og slaget om Dong