5. november 2014, 16:48:

"I DAG SKETE DER NOGET INSANE JEG SKAL NEMLIG VÆRE PRAKTIKANT FOR ALT FOR DAMERNE OG EUROWOMAN OG EUROMAN OG HELE EGMONT PUBLISHINGS DIGITALE AFDELING FRA FEBRUAR OG JEG ER BARE FUCKING LETTET OG LANDET PÅ MIN HYLDE OG HELT OG ALDELES LYKKELIG IND I HJERTET. NU VILLE JEG GERNE DELE EN SANG MED KESI MEN FUCK MIG OM JEG IKKE KAN FINDE SØVNLØS PÅ YOUTUBE (HELD OG LYKKE MED DET DIGITALE EMMA). ELLEVILDE KYS OG KRAM FRA MIG TIL ALLE JER OG GOD ONSDAG MAN."

25 kommentarer. 181 likes.

Jeg skrev statusopdateringen på Facebook, da jeg i november havde fået min praktikplads. Men hvorfor skrev jeg den egentlig?

Jeg siger normalt, at jeg ikke magter konkurrence, og folk er så ustyrligt irriterende at høre på, når de går op i en spids over et eller andet, der mere fortjener et haha. Jeg siger, konkurrence får mig til at glemme, hvad jeg faktisk får det godt af.

Selvfølgelig fortjente jeg at være glad for at have fået min praktikplads efter det mest opstyltede, selviscenesættende, nedbrydende show, jeg nogensinde har været igennem, men samtidig var jeg jo også med til at sætte baren for, hvordan vi opfører os, når ting går os godt.

Forløbet har været diskuteret, siden det blev indført for omkring ti år siden. Indholdet er ændret lidt med tiden, men rammerne er det samme. Det finder sted hvert halve år, og journaliststuderende fra Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger alle på samme tid.

I år er der 242 pladser og 266 ansøgere og ligesom med karakterer, er der nogle, der scorer de mest prestigefulde pladser og nogle, der dumper og slet ikke får en plads. Men måske er problemet, at vi opfatter det som at dumpe. Og måske er problemet, at vi konkurrerer om pladserne som et eksemplarisk eksempel på Bjarne Corydons omdiskuterede konkurrencestat, hvor det for mig at se handler om at komme længst som enkelt individ.

LÆS OGSÅ: Sådan brillerer du til jobsamtalen

Forløbet begynder med, at alle praktikansøgere laver en hjemmeside om dem selv, den er tilgængelig for alle men målrettet medierne, der ansætter. Ugen efter hjemmesidedeadline tager man til Åbent Hus Uge hos medierne, speed-talker om sig selv til en 15 minutters samtale, og til sidst skriver man ansøgninger.

Så sker det mest syrede: Store Match Dag, som, jeg tror, er med til at pumpe følelserne hos os praktiksøgende. Og sikkert også medierne. Dagen som cirka altid er gået under navnet Panikdagen.

Stort set alle medier møder op i Aarhus klokken 8 og får hver sit lokale. Klokken 09:30 afbrydes læsetiden af ansøgninger af en høj lyd fra et horn, og medierne ringer til eller henter deres foretrukne kandidater.

Engang var det meningen, at der så skulle finde en samtale sted. Nu sker der (hos størstedelen) to ting: kontrakterne kommer frem, og man skriver under. Nogle får deres plads på få minutter, andre finder ud af, at de ikke får noget, de har søgt. Så går de enten hjem eller mødes med et medie, der mangler en praktikant i et lokale, der hedder Match Room.

Det er ikke fedt at blive vejet for let (den risiko undgår man aldrig, når man søger et job). Men det endnu mindre fedt, når de fleste af ens medstuderende render omkring en med underskrifter i hænderne.

De valgte ikke mig
Panikdagen er noget, man journaliststuderende snakker om fra den dag de starter på Journalisthøjskolen. Også selvom der er halvandet år til, de selv skal søge praktik.
Og vi vil gerne have, den dag går os selv rigtig godt. Selvfølgelig. Men det gik først rigtig op for mig, da jeg hjalp med medstuderende, der havde fået lidt for meget at drikke et par uger efter panikdagen sidste år.

Jeg er ikke helt sikker på hvorfor, men hun sagde "Emma, jeg tænkte slet ikke, du var så sød," eller noget i den dur. Jeg tror ikke, jeg havde gjort noget forkert overfor hende, men mere at det var et udtryk for, at man føler sig meget alene, når man står med hjemmeside, ansøgninger og forhåbninger om drømmepraktikstedet.

LÆS OGSÅ: Sådan scorer du job på de sociale medier

Jeg hentede en spand, og der gik lidt tid. Så sagde personen noget a la: "Men de valgte mig." Hun havde scoret et eftertragtet medie. Jeg var på vej på et halvt års orlov, for jeg fik ikke en praktikplads.

Og jeg fik en ærlig kommentar, som jeg har tænkt en del over siden. Ikke fordi det var lidt uempatisk sagt, men fordi det sagde noget om, hvor meget vi ubevidst holder barrikaderne oppe overfor hinanden, eller forventer vi ikke vil hinanden det godt, fordi vi vil os selv det bedre.

Der kommer jeg så tilbage til konkurrencen. Jeg kan simpelthen ikke se, hvad mit ego er værd, hvis det betyder, du ikke tror, du kan regne med mig.

457 likes
Jeg kan på mange måder godt lide det hysteri, der er omkring praktik-panik-perioden, fordi det også sætter krav til, at vi tager lidt let på os selv. For eksempel er det rimelig normalt med en Facebook-opdatering som min eller Andreas':


"Praktikplads på DR Nyheder fra den 2. februar 2015. Glæder mig til at skulle finde lejlighed i Kbh. Har hørt, at der er masser af ledige værelser...

Tillykke til mig. Og tillykke til MeatPackers, som bliver stenrige i aften #ballade #merechampagne

https://www.youtube.com/watch?v=jltN3fLFmTQ"

38 kommentarer. 457 likes.

Andreas er sjov, og han er seriøs. Og han fik sin praktikplads, og det var fedt. Men for eksempel var der også Søren, som var en af dem, der ikke fik en plads på panikdagen. Han fik i stedet tre nej'er på otte minutter, der fik ham til at tvivle på, om han egentlig var god nok.

Et par dage efter landede Søren en aftale med et medie i Singapore.

Jeg selv fortryder ikke min statusopdatering. Hvis det var mig, der skulle til Panikdag i morgen og fik den plads, jeg havde ligget søvnløs over, så ville jeg skrive præcis det samme hvis ikke med endnu flere versaler.

Panikdagen er en vanvittig dag, men konkurrencen forsvinder aldrig. Sådan er det også for andre fag, og sådan er det, når man kommer ud i jobverden. Det er en sindssygt irriterende voksenkommentar fra en ung pige, men jeg håber bare, at vi stadig kan huske at holde om og af hinanden, selvom vi alle samtidig stræber efter en succesfuld karriere hver især.



LÆS OGSÅ: Se Thomas Skov Gaardsvigs praktik-ansøgning til DR

LÆS OGSÅ: Bjarne Fog Corydon: Christiansborgs bedst bevarede hemmelighed

LÆS OGSÅ: Uffe Elbæk: "Jeg gik i panik"