Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Skab et bedre arbejdsmiljø på hjemmekontoret

Skab et bedre arbejdsmiljø på hjemmekontoret

Én ting er at indrette sit hjemmekontor, så man synes, det er flot. Noget andet er at indrette det, så man kan være mest muligt produktiv.

Når arbejdsdeadlinen er lige om hjørnet, og hjernen vil i tusind forskellige retninger, kan det være svært at holde koncentrationen. Og sådan kan nogle dage jo være. Men med små ændringer i indretningen på hjemmekontoret, kan man faktisk blive mere produktiv.

Skab inspirerende omgivelser

En skærm og et hæve-sænkebord alene udgør ikke nødvendigvis et godt hjemmekontor. Skal kreativiteten have frit løb, kan det godt betale sig at tænke i indretning. Omgiv dig fx med billeder, planter og små genstande, der kan inspirere. Mal farver på væggene, og tilfør andre farverige elementer; de kan nemlig vække både kreativiteten og produktiviteten. Husk at være tro mod egen stil – man bliver højst sandsynligt ikke mere produktiv af konstant at skulle betragte den sennepsgule farve, man afskyr så inderligt.

Et godt indeklima

Udover indretningen er indeklimaet også vigtigt. Normalt er der mange skadelige partikler i luften, som kommer fra madlavningen, tøjvask, møbler, maling, stearinlyse og morgenbadet. Der kommer skadelige partikler alle vegne fra, og de skal holdes nede. Et dårligt indeklima kan foruden koncentrationsbesvær føre til hovedpine, søvnproblemer, astma og allergi. Faktisk estimerer Sundhedsstyrelsen, at dårligt indeklima årligt er skyld i et tab af 22.000 sunde leveår.

Derfor er det vigtigt med et godt indeklima på hjemmekontoret, hvor man ofte opholder sig mange timer i træk. Sørg for at lufte ud med gennemtræk på daglig basis, og overvej at anskaffe en luftrenser, som effektivt kan fjerne skadelige partikler. Det kunne være Electrolux’ Well A7 Air Cleaner, som filtrerer op til 99,93 procent af de skadelige partikler i hjemmet. Den er lydsvag, stilren, og så kan den let flyttes rundt i hjemmet efter behov.

Tekst-1.jpg

Lad der blive lys

En god belysning er altafgørende. Indret derfor hjemmekontoret tæt på et vindue hvis muligt, og supplér med kunstigt lys som en bordlampe eller gulvlampe. Kunsten er at finde et niveau, der hverken er for svagt eller for skarpt – begge dele kan nemlig føre til trætte og overanstrengte øjne, der i sidste ende kan blive til en dum hovedpine.

Ryd op, mand

Bunkevis af papirer, post its og lignende kan hurtigt distrahere, så koncentrationen ryger. Gode opbevaringsløsninger som kasser, skuffer og reoler er derfor alfa og omega på hjemmekontoret.

Og når man nu er i gang med oprydningen, kan man jo også lige svinge en støvsuger. Rengøring er vigtig for indeklimaet, og støv har ingen dage været godt, hverken for sundheden eller for looket på dit hjemmekontor.

Electrolux A7 Air Cleaner

Med Well A7 Air Cleaner fra Electrolux kan man få et bedre indeklima. Luftrenseren har sensorer, der registrerer og aktiverer filtrering af op til 99,93 procent af de skadelige partikler helt ned til en størrelse på 0,3 mikrometer. Til luftrenseren kan man desuden vælge det filter, der passer ens behov bedst – blandt andet har Electrolux udviklet et pollenfilter, BREATHE, der indfanger og neutraliserer luftbårne pollenpartikler, så man undgår pollen i sit hjem.

Med sit elegante og stilrene design passer luftrenseren ind hvor som helst. Frontpanelet kan også let skiftes ud for et helt nyt designudtryk. Well A7 er let, transportabel og fleksibel – placér den på de to ben, så den kan stå i en tilbagelænet position på gulvet, eller hæng den på væggen og spar plads på gulvet.

Luftrenseren kan kobles til WiFi og styres via en app, så man kan planlægge opgaver for luftrenseren og følge med i kvaliteten af indeklimaet. Sensorer til partikler (PM1, 2,5, 10) og TVOC (samlede flygtige, organiske stoffer) gør det desuden muligt for Well A7 i ’Smart mode’ at justere rensningshastigheden ud fra de værdier, den registrerer i hjemmet.

Læs mere om Electrolux Well A7 her.