Årstiden indbyder til en forlænget weekend. Tag nogle gode sager med, uanset om den foregår i storbyen eller naturen.

1. Pedaltid
Carhartt er kendt for hårdført og pålideligt arbejdstøj, Pelago er kendt for deres stilfulde og alsidige cykler. Sammen har de skabt Pelago x Carhartt WIP Bike. Cyklen er slidstærk, pålidelig og klar på smutture til den lokale café såvel som længere ture. Den har skivebremser, frontmonteret bagagebærer og dæk, som absorberer de værste ujævnheder og har ekstra beskyttelse mod punkteringer.
Pris ca. 9.000 kr. plus levering på pelagobicycles.com

2. Guldalderhuse
Mid-century modern er betegnelsen for en udvikling i moderne arkitektur, interiør og grafisk design, som fandt sted i midten af det 20. århundrede, fra omkring 1933 til 1965. Perioden var en guldalder for arkitektur i det vestlige USA, hvor modernismen herskede i årtier. Tag på rejse med bogen ’Mid Century Modern Architecture Travel Guide’, en guide til over 250 arkitektoniske perler, smukt fotograferet og beskrevet i detaljer.
Pris ca. 180 kr. plus levering på amazon.co.uk

3. Kraftværk
Med en powerbank som AmazonBasics Portable Powerbank kan du nemt oplade dine enheder, lige meget hvor du er. Den måler 14 x 7 cm og er lige til at putte i håndbagagen, så du altid har 10.000 mAh, nok til at oplade din smartphone flere gange.
Pris ca. 150 kr. plus levering på amazon.co.uk

4. Naturværktøj
Når du er ude at campere, jage, fiske eller i andre situationer, hvor du har brug for værktøj, er Mo-Tool fra Brook & Hunter sandsynligvis alt, du behøver. Værktøjet findes i to variationer, Mo-Tool Axe og Mo-Tool Hammer, begge fremstillet med håndtag i rød eg og med værktøjer som skruetrækker, kniv, dåseåbner, bidetang, fil, skruenøgle m.m. og en praktisk bæltetaske.
Pris ca. 270 kr. plus levering på amazon.com

5. Hjuleferie
Cyklen er en genial måde at udforske byen på i dit eget tempo, og Rapha har lavet en serie af guidebøger netop til det formål. Hver bog har detaljerede cykelruter og beskriver, hvad du skal se og opleve på dine ture, og hvor du bør stoppe og udforske. Guiderne dækker bl.a. Amsterdam, Barcelona, Berlin, London og Milano.
Pris ca. 40 kr. pr. stk. plus levering på rapha.cc

6. Så står vi op
De fleste toilettasker er designet til, at indholdet skal ligge ned, selv om de fleste ting, man har på badeværelseshylden, er beregnet til at stå op. Det paradoks ligger bag designet af Hard Graft Refresh Dopp Kit. Tasken er håndlavet i Italien og fremstillet af håndfarvet, vegetabilsk garvet italiensk læder, kraftig britisk uld og har en hårdfør lynlås.
Pris ca. 1.750 kr. plus levering på hardgraft.com

7. Pas på det
I Chiang Mai i Thailand med udsigt over rismarkerne ligger JooJoobs, en familievirksomhed, som fremstiller håndlavede kvalitetsvarer, hovedsageligt fra fuldnavet læder. Deres Leather Passport Wallet har store lommer til to pas og to mindre lommer til kreditkort, sedler og smågenstande. For et personligt strejf kan Passport Wallet bestilles med dine initialer.
Pris ca. 300 kr. plus levering på etsy.com

8. Det er smart
NuAns er et nyt japansk mærke, som allerede har vundet flere designpriser for deres innovative elektroniske produkter. Fx deres smarte lille bandwire, et 160 mm silikonebeklædt lightning-kabel, som aldrig filtrer sammen, og som er nemt at transportere, fx i en nøglering eller bæltestrop. Når det er lukket sammen, er alle metaldele skjult for ikke at gøre skade på andre personlige ejendele i din taske eller lomme. Fås i sort, hvid, kaki eller gul.
Pris ca. 150 kr. plus levering på amazon.com

9. Øjeblikkeligt
Det er okay at studse over navnet Leica Sofort Instant Camera. ’Leica’ og ’Instant Camera’ er ikke ord, man ofte ser i samme sætning. Kameraet er Leicas første eventyr ud i genren, der kombinerer bekvemmeligheden ved øjeblikkelige print med mærkets sædvanlige solide konstruktion. Det benytter Fujifilms populære Instax Mini-film, og selv om du har fuld kontrol over alle kameraets indstillinger, har det også en masse nemme præ-indstillinger til alle tænkelige situationer.
Pris 2.195 kr., find forhandler på leica-camera.dk

10. Lyden af læder
Aedle ODS-1 Earphones er lige så komfortable, som de ser godt ud. Det akustiske kammer og bøjlen, der sidder bag øret, er fremstillet i bearbejdet aluminium, og sidstnævnte er pakket ind i italiensk kalvelæder. ODS-1 leverer også god naturlig lyd over alle frekvensområderne.
Pris ca. 2.600 kr. plus levering på aedle.net

 

11. Bare det var os
Når det moderne liv bliver ved med at accelerere med flere og flere distraktioner, er det vigtigt at slippe tøjlerne af og til. ’The Hinterland: Cabins, Love Shacks and Other Hide-Outs’ er en hyldest til alt fra små åndehuller i nærheden af byen til fjerne bjerghytter langt væk fra civilisationen og viser noget af det bedste inden for moderne hyttearkitektur.
Pris ca. 300 kr. plus levering på shop.gestalten.com

12. Tegn & Tilt
Uanset hvor god skærmen på iPads og andre tablets bliver, kan den stadig ikke konkurrere med papir, når det kommer til læsning, tegning og håndskrivning. Remarkable Paper Tablet har et ambitiøst mål om at kombinere det bedste fra begge verdener med en digital skærm, som har egenskaber som papir. Skærmen ser ikke bare ud som, men føles som papir, og den medfølgende pen kan registrere tilt og op til 2.048 grader af trykfølsomhed.
Pris ca. 5.200 kr. plus levering på getremarkable.com (levering fra august)

13. Lokalkendskab
Hvis du skal på tur til en storby, kan en god rejseguide gøre forskellen på en god tur og en fantastisk tur. ’Lost In’-guidebøgerne samarbejder med lokale bloggere, journalister og fotografer. Interview, historier og fotografier præsenterer byerne fra de lokales perspektiv og giver dig mulighed for at opleve byens mindre kendte sider.
Pris ca. 75 kr. plus levering på shop.gestalten.com

 

14. Kort og godt
Der kan opstå kedsommelige øjeblikke på en rejse, men så kan du underholde dig selv og dine rejsekammerater med et klassisk spil kort. Camp Cards er spillekort med tegninger, som fortæller om livet langt fra byen.
Pris ca. 90 kr. plus levering på dananddave.com

15. Rejsemakkeren
Denne håndfremstillede og hårdføre dokumentmappe i rødbrunt læder og egyptisk Giza-bomuld holder samling på dine rejsepapirer, notesbøger, pas, iPad og endda en 13 tommer bærbar. For at beskytte mod skader er kanterne poleret og læderet behandlet med en voks, som er skramme- og smudsafvisende. Den naturlige patina, som mappen udvikler over mange års brug, vil dog kun gøre den smukkere.
Pris ca. 1.800 kr. plus levering på bestmadeco.com

16. Den har din ryg
Hvis du planlægger en aktiv ferie, kan du ikke undervurdere værdien af en god rygsæk. Filson Roll-Top Backpack er en slidstærk og rummelig rygsæk med en roll-top, som holder støv og skidt ude. Stropperne i siderne gør, at taskens størrelse kan tilpasses efter, hvor meget gear du har med. Og så er der livstidsgaranti på tasken.
Pris ca. 3.400 kr. plus levering på filson.com