Den klassiske ballade har været på retur i mange år til fordel for hårdpumpede pophits og gangster-attitude. I dag opfatter mange balladen som en romantisk sang med enkelte dramatisk udsving, men det primære i en ordentlig ballade er historiefortællingen. Det er en musikgenre, der beskriver menneskeskæbner på en litterær måde, og som ofte ender meget tragisk. Oprindeligt stammer genren fra 1300-tallets Frankrig, der igen trækker tråde helt tilbage til folkeviser og skjaldesang med det formål at fortælle, hvad der gik for sig i landområderne før skriften.

Balladen er genial, fordi den på meget lidt plads kan sige meget mere. Den bruger ofte et eksempel til indirekte at kritisere verden omkring os. Det en måde at skrive på, som hvis man læser det, lige så godt kunne være en roman, et digt eller en velskrevet artikel. Her har vi samlet fem eksempler på store ballader, men listen kunne være meget længere:

1. 'In the Ghetto' af Elvis Presley

Elvis Presley er bedst kendt for sit sorte pomadehår, sine mumlende serenader og den hæse skrydesang på numre som ’Jailhouse Rock’ eller ’Hound Dog’. Men balladen ’In the Ghetto’ er en af hans absolut største bedrifter. Den handler om en tragisk skæbne i Chicagos ghetto, hvor en ung kvinde føder et barn, hun ikke kan forsørge. Den handler om at indrømme sine utilstrækkeligheder og det evigt gældende tema – social arv.

2. 'The River' af Bruce Springsteen

Den amerikanske mandemand er på retur, og det er der ikke nogen bedre end Bruce Springsteen til at skildre. I ’The River’ fortæller han historien, som undergik så mange unge mænd og kvinder før prævention og dele af den social kontrol blev afviklet. Et ung forelsket par fulde af håb for fremtiden bliver gravide, og for at følge sociallivets uskrevne regler gifter de sig. Som 19-årig får manden et klassisk arbejderjob på en byggeplads for at kunne forsørge kone og børn, men da arbejdet flyttes vest på, står han tilbage og må i stedet mindes de dage, de gik til floden for at bade. En hjerteskærende historie på få ord om håbløshed, storpolitik og sociale forventninger i en lille by i USA.

3. 'Coyote' af Joni Mitchell

En af verdens bedste sangskriver Joni Mitchell lægger op til fortolkning, når hun hele sangen igennem referere til ’Coyote’ (prærieulven). Hun drøner gennem teksten med referencer til den unge, vilde mand, der lever frit som en prærieulv med et helt andet liv end sangeren selv. Han en womanizer i følelsernes vold, mens hun er en ’fange’ af livet på landevejen som kunstner, og de to kan aldrig forenes.

4. 'Space Oddity' af David Bowie

Den androgyne showmand David Bowie elskede alt der var queer og dramatisk, men her viste han sig fra sin melankolske side, da han sang historien om Major Tom. Selvom astronauten gør noget kun meget få mennesker har gjort før ham, er det eneste medierne vil vide, hvilket mærke, der står på hans trøje. En kritik af dårlig journalistik, kapitalisme og rumkapløb bliver blandet sammen i den korte tekst om Major Tom, der driver længere og længere ud i ingenting for aldrig at vende tilbage.

5. 'Jeremy' af Pearl Jam

Eddie Vedders røst kan være svær at fordøje i store mængder. Den deler vandene, fordi den grænser til det larmende, men i ’Jeremy’ passer aggressiviteten til historien om den 16-årige Jeremy Wade Delle fra Texas, der i 1991 skød sig selv foran hele sin klasse. Vedder tog udgangspunkt i historien om den deprimerede Jeremy og blandede det med scener fra sin egen ungdom. Uden at sige særlig meget, får han sat fokus på nedslåede unge, ofte drenge, uden forældrenes opmærksom, der kan ende som skydegale selvmordssoldater. Et emne der stadig er aktuelt i USA, hvor der har været otte skoleskyderiet i 2018.