Filminstruktøren Michael Noer skildrer det københavnske bandemiljø i sin nye film 'Nordvest'. Historien er ren fiktion, men inspirationen har han hentet i virkeligheden. Med sin baggrund som dokumentarist har han lavet en film, der giver gåsehud, fordi det føles som den ægte vare.
Hvorfor ville du gerne lave en film om bandemiljøet?
"Jeg synes, det er interessant at beskrive de her drenge. Min film er en kontrast til, hvordan vi ellers går og snakker om dem. Man taler så nedladende og ekskluderende om dem. Det er upåagtet om de er sorte eller hvide, men det er bare nogle drenge, vi skubber fra os. Det hjælper ikke nødvendigvis at gå hen og kramme dem, men fiktion kan hjælpe med at visualisere følelserne. Derfor blev jeg glad for, at nogle af de drenge, vi har haft kontakt med, blev berørt af historien. Det var et stort kompliment."
Hvordan fik du idéen til filmen?
"Roland (Møller, skuespiller, red.) og jeg var ude at vise ’R’ og snakke om tilblivelsen af filmen på nogle forskellige ungdomsklubber. Alle de steder, vi kom, kunne man se, at de unge drenge synes, at Roland i rollen som mureren var den sejeste. Her havde vi skabt noget, vi selv synes var en dæmon, og så synes de, at han var sej. Det var interessant. Jeg gik i gang med at undersøge mere om ungdomskriminalitet. Jeg havde lyst til at lave en film, der handlede om kriminalitet og familie. Hvis det bare handler om kriminalitet, så bliver det meget overfladisk."
Hvordan har du lavet research til filmen?
"Efter jeg havde lavet ’R’ med Tobias Lindholm, var der nogle forskellige døre, der åbnede sig i forskellige miljøer. Det gjorde, at jeg fik mulighed for at få nogle andre historier og betragtninger ind omkring de ting, der bliver diskuteret meget i medierne. For mig handler filmen ikke om bandekrigen. Det er en personlig film om en ung dreng og hans rejse fra at være småkriminel til at blive mere kriminel og til at blive en del af noget endnu større organiseret kriminalitet. Det er den personlige fortælling. Vi orienterede os om, hvordan nogle drenge og mænd gør forskellige ting. For eksempel skider hovedpersonen på et tidspunkt i bukserne, og det virker så langt ude og mærkeligt. Men det er noget, som er sket i virkeligheden."
LÆS OGSÅ Vold, kriminalitet og stoffer i 'Nordvest'
Hovedpersonerne i din film er ikke uddannede skuespillere. Hvorfor kan du godt lide at arbejde med amatørskuespillere?
"Til den her film var det særlig interessant at prøve at finde nogle ægte brødre (Gustav og Oscar Dyekjær Giese, red.). Så kunne jeg snakke med dem og lytte til dem. Det var enormt fedt, at de var eksperter på deres område, så kunne jeg være det på mit område. Så var der ikke rigtig nogen, der behøvede at være hinandens autoritet. Det kunne jeg godt lide."
Hvordan fandt du Gustav og Oscar, som spiller hovedrollerne?
"Vi kom i kontakt med dem på facebook og aftalte en casting. Jeg sad og kiggede ud af vinduet og fik øje på to bønnespirer, som stod og skændtes. Så kom de ind. ”Yes, hvor er de fede,” tænkte jeg. Gustav var bagstiv. De havde en fed attitude. Da de kom ind, skændtes de stadig. Den ene havde ikke styr på, hvor det var, de skullet til castingen, hvilken adresse. De var helt optaget af det med at være brødre. Det var vigtigere for dem end at være til casting. Jeg kunne godt lide, at de ikke bare ville være på."
Hvordan endte Nicholas Westwood Kidd i filmen?
"Min streetcaster havde set Nicholas i videoen ’Kysset med Jamel’, da den kom ud for to år siden. Hele Danmark snakkede jo om ham. "Nurh, prøv at se ham der". Første gang, jeg snakkede med Nicolas, var ’Kysset med Jamel’ kun set 5.000-10.000 gange på YouTube (den er set 1.5 millioner gange i dag, red.) Jeg fortalte ham, at det var fedt, hvis han ville være med. Han har jo en helt særlig udstråling. Han er god til at improvisere og har en god energi. Han gik fra at være Nicolas, en ung gut, der gerne ville være med i min film, til at blive Kidd, et household name, som stadig gerne ville være med i filmen. Jeg synes ikke, at det tager noget autenticitet fra filmen af. I øvrigt er der også en masse af den slags genrefilm i USA, hvor de også altid har en rapper med. Det er kun sjovt, at vi på en måde kopierer det."
Hvilke scener har gjort mest indtryk på dig at lave?
"Jeg synes, vi har lavet nogle ret syrede ting. Diskotek med 100 statister. Skudscene. En scene med special effects. En scene med en børnefødselsdag, som jeg troede var nem at få i kassen. Jeg tog fejl. Børnene larmede helt sindssygt. De havde fået tre stykker kage hver. De blev mere og mere vilde. På det tidspunkt var jeg ikke far, så Emil, der var indspilningsleder, fortalte mig, at vi havde tre kvarter til at skyde scenen færdig, før de fik sukkerchok. ”Vi nødt til at smide dem ud, inden de splitter hele lejligheden ad,” fortalte han. Og de splittede den lejlighed ad. De hang oppe i lamperne. Det var ikke noget, de blev instrueret til, de gjorde det bare. Jeg er glad for, at jeg lavede den scene, for det giver filmen charme. Efter børnefødselsdagen klipper filmen til en scene, hvor en pistol bliver taget frem. Det er de sørgelige kontraster."
Er du nervøs her inden premieren?
"Før i tiden var jeg sindssygt nervøs, inden mine film kom ud. Men så fandt jeg ud af, at alle folk klapper mig på skulderen til premierer. Uanset hvad. Du kan ikke rigtig bruge en premiere til noget. Du er nødt til at tage til Aalborg og liste ind til en visning og så gå efter publikum efter filmen. Så er drømmen, at de siger: ”Åh, hvor vildt, det var som om, at rockeren var hans far. Han savnede jo en far. Hey, skal vi gå på McDonald’s nu?” Hvis jeg i Aalborg hører to knægte, der siger det, så er det mission complete. Hvis de bare snakker om, at filmen var god i 10 sekunder, før de smutter på McDonald’s, så er jeg glad."
34-årige Michael Noer er født og opvokset i Esbjerg. Han er uddannet fra dokumentarlinjen på den Danske Film Skole i 2003. Michael Noer havde sin spillefilmsdebut i 2010 med filmen R. Filmen vandt både en Bodil og en Robert som bedste film i 2011.
