Der er et pænt stykke fra amazonedronningen Hippolyta til Connie Nielsen, som sidder og skænker vand op i sit glas på Hotel D’Angleterre.

Skuespilleren – der især er kendt for stærke præstationer i ’Djævlens advokat’, ’Gladiator’ og den danske ’Brødre’ – virker rolig og lyttende, og hun tænker over spørgsmålene, inden svaret kommer retur.

Omvendt handler hun meget hurtigt som dronningen på den hemmelige paradisø Themyscira i ’Wonder Woman’, hvor hun er mor til den unge kriger Diana og dronning for sit folk. Dette folk er ganske unikt, fordi det kun består af kvinder, som bruger både indersiden af hovedet og træner deres fysik, for at være klar til kamp.

”Min rolle har en fantastisk historie, fordi hun er så krigerisk og samtidig går ind for fred,” siger Connie Nielsen og smiler:

”Hun er både baseret på mytologi og fantasi, men samtidig er hun en del af et univers, som vi ikke har set på film før. Det er første gang, at den smukke ø Themyscira kommer i biografen, og som dronning er jeg jo ansvarlig for, at den tager sig godt ud.”

I sig selv burde to af de komponenter, Nielsen lige har nævnt, sænke farten i enhver superheltefilm: Hverken en paradisø eller en dronning, der dyrker freden, lyder ligefrem som noget, der rimer på fart, spænding og festivitas.

Men ’Wonder Woman’ er faktisk propfyldt med tempo. For da dronningens datter er blevet voksen, styrter et fly pludselig ned bag den tågebanke, der omgiver paradisøen Themyscira.

Piloten i flyet viser sig at være en eftersøgt britisk spion, som noget rundforvirret forklarer, at han kæmper i 1. Verdenskrig, men ikke fatter, hvorfor han nu er havnet blandt mennesker, der minder om græske gudinder.

”Min rolle er en humanist, som har tabt troen på mennesket, og det er da i sig selv helt vildt interessant,” siger Nielsen:

”Hun er kyniker, men enhver kyniker er for mig at se en desillusioneret romantiker. Dronningen har kæmpet for fred, men det har kun skabt mere krig, og da spionen lander, går der heller ikke lang tid, før der kommer soldater for at hente ham – og så er der pludselig blodsudgydelser på øen.”

Det ender med, at dronningens datter, Diana, må drage med den engelske spion ud i 1. Verdenskrig for at få den afsluttet, fordi hun i den græske mytologi har opdaget grunden til, at krigen virker så endeløs. Det, Diana bare ikke ved, er, at hun besidder superkræfter og derfor vil være en ualmindelig god krigsmaskine i form af Wonder Woman.

”Der har manglet en kvindelig fortælling i superhelteverden,” siger Connie Nielsen og læner sig frem efter endnu en tår vand:

”Og derfor er jeg også stolt af at være med i den her film, fordi den har nogle meget stærke og dybe temaer, men samtidig er lavet med et light touch. ’Wonder Woman’ formår at holde fast i comics-æstetikken, som disse superheltefilm jo udspringer fra. Så selvom filmen har store temaer i sig, tør den også lade sit publikum trække på smilebåndet igen og igen. Lige netop det er en god superheltefilm for mig.”

Superheltefiguren ’Wonder Woman’ er ganske rigtig en del af DC Comics, og man oplevede hende første gang i 1941. Her 76 år senere har hun så fået sin egen film, der ifølge dens dronning vil noget radikalt anderledes end de superheltefilm, danske biografgængere er blevet tilbudt den seneste tid.

”Der har været en tendens til, at de senere års superheltefilm vil proppe noget ned over hovedet på publikum, og derfor glemmer man, hvem filmene er til for. Men når man tilfører en kvindelig fortælling, så får man en type film, der ikke er arketypisk,” siger Nielsen:

”Wonder Woman-figuren bevæger sig let imellem græske guder og superhelte i nutiden, og jeg tror, at enhver kvinde, der har været ude og handle ind en fredag eftermiddag med tre børn, ved, hvordan man skal kunne være stærk og bevæge sig let imellem sine verdener. Derfor er der også meget humor i filmen. Vi gør totalt grin med, hvor asymmetrisk vores nutidige verdensbillede faktisk er, for man bliver simpelthen nødt til at gøre grin med den verden, vi har nu, fordi der stadig er så stor ulighed, uanset hvor man kigger hen.”

Der altså ingen tvivl om, at der er et kvindeligt budskab i superhelteverdenen med ’Wonder Woman’. Men det bliver alligevel aldrig noget, der bliver proppet ned over biografgængerne. Nej, for i dette tilfælde skal der nemlig både være respekt for action-universet og en smule kvindelist, forklarer Connie Nielsen.

”Der er en scene i filmen, hvor Wonder Woman braser ind til et møde i det britiske krigsråd. Hun er vokset op på en ø befolket af kvinder, hun kan tale 16 sprog, hun kan besejre alle og så har hun læst nærmest alle bøger i verden, men alligevel bliver hun bedt om at forlade rummet på grund af, at hun er en kvinde. Det kan man jo enten tude over eller le af, men netop fordi hun er en superhelt, så griner vi alle sammen af det, når vi ser det,” siger Nielsen og retter sig så pludselig op, så vandet skvulper i glasset:

”Men det er altså det valg, man ofte har i vores virkelige verden. Man kan jo for eksempel enten tude eller le, når man ser en gruppe amerikanske, mandlige politikere sidde og diskutere sundhedsreform for amerikanerne, for der mangler jo virkelig et kvindeligt perspektiv til at forklare, hvor vigtigt det her er for alle. Med ’Wonder Woman’ har vi valgt at grine af verden, men samtidig sætter vi fokus på store temaer som krig, ødelæggelse og ligestilling. Filmen er som alle gode og spændingsmættede superheltefilm – men med et twist, fordi vi hylder viden og fordybelse.”

Superheltefiguren ’Wonder Woman’ er ganske rigtig en del af DC Comics, og man oplevede hende første gang i 1941. Her 76 år senere har hun så fået sin egen film, der ifølge dens dronning vil noget radikalt anderledes end de superheltefilm, danske biografgængere er blevet tilbudt den seneste tid.

”Der har været en tendens til, at de senere års superheltefilm vil proppe noget ned over hovedet på publikum, og derfor glemmer man, hvem filmene er til for. Men når man tilfører en kvindelig fortælling, så får man en type film, der ikke er arketypisk,” siger Nielsen:

”Wonder Woman-figuren bevæger sig let imellem græske guder og superhelte i nutiden, og jeg tror, at enhver kvinde, der har været ude og handle ind en fredag eftermiddag med tre børn, ved, hvordan man skal kunne være stærk og bevæge sig let imellem sine verdener. Derfor er der også meget humor i filmen. Vi gør totalt grin med, hvor asymmetrisk vores nutidige verdensbillede faktisk er, for man bliver simpelthen nødt til at gøre grin med den verden, vi har nu, fordi der stadig er så stor ulighed, uanset hvor man kigger hen.”

Der altså ingen tvivl om, at der er et kvindeligt budskab i superhelteverdenen med ’Wonder Woman’. Men det bliver alligevel aldrig noget, der bliver proppet ned over biografgængerne. Nej, for i dette tilfælde skal der nemlig både være respekt for action-universet og en smule kvindelist, forklarer Connie Nielsen.

”Der er en scene i filmen, hvor Wonder Woman braser ind til et møde i det britiske krigsråd. Hun er vokset op på en ø befolket af kvinder, hun kan tale 16 sprog, hun kan besejre alle og så har hun læst nærmest alle bøger i verden, men alligevel bliver hun bedt om at forlade rummet på grund af, at hun er en kvinde. Det kan man jo enten tude over eller le af, men netop fordi hun er en superhelt, så griner vi alle sammen af det, når vi ser det,” siger Nielsen og retter sig så pludselig op, så vandet skvulper i glasset:

”Men det er altså det valg, man ofte har i vores virkelige verden. Man kan jo for eksempel enten tude eller le, når man ser en gruppe amerikanske, mandlige politikere sidde og diskutere sundhedsreform for amerikanerne, for der mangler jo virkelig et kvindeligt perspektiv til at forklare, hvor vigtigt det her er for alle. Med ’Wonder Woman’ har vi valgt at grine af verden, men samtidig sætter vi fokus på store temaer som krig, ødelæggelse og ligestilling. Filmen er som alle gode og spændingsmættede superheltefilm – men med et twist, fordi vi hylder viden og fordybelse.”

Wonder Woman har premiere i biograferne i dag.

LÆS OGSÅ: Se fraklip fra Deadpool: Så sjovt havde de det under optagelserne

LÆS OGSÅ: Her er alle nyhederne fra Netflix i juni

LÆS OGSÅ: Tom Cruise bekræfter: Top Gun II bliver til noget