Danmarks sidste bøddel
Jens Nielsen fotograferet af Odense politi.

Danmarks sidste henrettelse

Danmarks sidste henrettelse: Han skrev selv i sin dagbog, at han var en djævel

Hvad skaber en morder – og hvor mange hug gør det af med ham? Poul Duedahl har skrevet en bog om den sidste danske henrettelse i fredstid.

Hvorfor blev dødsstraffen afskaffet i Danmark?
”En stor del af forklaringen skal findes i den næstsidste henrettelse. Anders Nielsen blev dømt til døden på Lolland for mord i 1882, og det var første gang i 30 år.

Derfor tilkaldte man skarpretteren, Theodor Seistrup. Han var blevet ansat et par år forinden, hvor Justitsministeriet havde søgt og modtaget hans ansøgning på kun seks linjer. Seistrup var politibetjent og udlært slagter, hvilket man vurderede var en stor fordel.

Der var ingen krav til, hvordan han skulle få hovedet af de dødsdømte, men han besluttede at købe den tidligere skarpretters to økser af dennes enke. Den ene, en gammel sag, der bl.a. havde været brugt til Struensee, var gået lidt i stykker i mellemtiden.

Derfor faldt valget på den anden, en lidt større model på 6 kg. Henrettelsen af Anders Nielsen var hans anden og gik forfærdeligt. Seistrup ramte forkert to gange, inden det lykkedes. Det første hug gik ned i skulderen, det andet ramte metalbøjlen, der holdt ham nede.


Forfatter Poul Duedahl

Det skabte stor skandale, fordi det var så barbarisk. Der blev sagt om Seistrup, at han var fuld og gled, men han påstod selv, at jorden var glat pga. sne. Under alle omstændigheder var den offentlig stemning for en afskaffelse eller en ændring, så det kunne foretages med guillotine som i Frankrig eller elektrisk stol som i USA.”

Men det blev ikke afskaffet?

”Nej, man mente, at det var godt at have som en slags afskrækkelse. Men hver gang nogen blev dømt til døden, benådede kongen dem til lange fængselsdomme eller landsforvisning.

Det var meget normalt, at man slap af med problem-mennesker ved at give dem en enkeltbillet til USA, Australien eller et andet sted langt væk. Sådan gik det også med Jens Nielsen. Han havde for vane at begå indbrud og sætte ild til huse og blev derfor sendt til Canada.



Han kunne hverken engelsk eller fransk, så han begyndte at samle penge sammen til en hjemrejse på den eneste måde, han kendte. Han kom til England, hvor han brændte halvdelen af Østlondon ned, og endte endelig i Danmark. Han blev dødsdømt for ildspåsættelser og indbud, men det blev snart ændret til 16 års fængsel. Den ventetid kunne han ikke klare, så han besluttede, at han ville dømmes til døden, og overfaldt derfor den ene fængselsbetjent efter den anden.”

Hvorfor ikke de indsatte?


”Han var i virkeligheden et meget intelligent menneske og skrev dagbog. Derfra ved vi, at han nærede et stort had til autoriteter. Han havde fået tæv af sin far, på børnehjemmet, på fattiggården, på genopdragelsesanstalten og i fængslet.

Han skrev, at han var en djævel, skabt af samfundet, og når han ikke kunne brillere med andet, ville han brillere med sin ondskab. Han blev idømt dødsstraf og benådet flere gange.

Fik pisk i stedet og blev lænket fast til væggen, men det lykkedes ham alligevel at angribe personalet. Til sidst var der ingen vej udenom. Seistrup, der ikke havde foretaget en eneste henrettelse siden Anders Nielsen, men levet af sin årlige løn på 1.600 kr., blev hentet til Horsens Statsfængsel.

For at skandalen fra 10 år tidligere ikke skulle gentage sig, var det ikke offentligt denne gang, men et par hundrede indsatte blev stillet hen til vinduerne, så de kunne kigge ned i gården. Jens Nielsen havde forberedt en tale, men brugte den ikke, da ingen kunne høre ham. Hans sidste ord blev, at skarpretteren kunne knappe hans skjorte lidt op, så det gik lettere. Men Seistrup havde øvet sig på duer, høns og brændeknuder. Jens Nielsens hoved røg af i første hug.”

LÆS OGSÅ: Kom tæt på soldaterlivet med disse prisvindende fotos

LÆS OGSÅ: Jeppe ved, han bliver blind en dag

Se, hvad vi ellers skriver om: Bøger og Historie