”Hvad er ambitionen på et tekstligt niveau i dansk popmusik?” spørger Caspar Eric, tydeligt frustreret.

Caspar Eric er bedst kendt som digter. Fire digtsamlinger, legater og litteraturpriser er det blevet til, siden han i 2014 debuterede med digtsamlingen ’7/11’. Mikkel Grevsen er konservatorieuddannet musiker med en række – særligt jazzprægede – udgivelser i tasken, blandt andre med Søren Ulrik Thomsen og Jørgen Leth.

Nu har de slået sig sammen som Intet Altid og udgivet deres første single ’Til havet’.

Men her er ingenlunde tale om jazz og poesi. Intet Altid er rendyrket pop. Og et alvorligt bud på slagsen.

Det er der brug for. For dansk popmusik tager ikke den selv eller dens lyttere seriøst nok, hvis du spørger den nyslåede duo. Hvor er depressionen? Smerten? Ubehagelighederne må ind på hitlisterne, og forandringen starter naturligvis hos musikerne selv.

”Hvis man er udøvende artist, så bliver man nødt til at påberåbe nogle ting og være med til at flytte grænserne, være med til at flytte publikummet. Publikum ved det jo ikke selv,” siger Mikkel Grevsen.

Poppen har med andre ord brug for et kærkomment los i røven. Ud af glansen og ind i mørket.

”Man skal aldrig give folk, hvad de vil have,” siger Caspar Eric. ”Man skal give dem, hvad de har brug for. Det gælder i politik, kunst, eller om du åbner en restaurant. De fleste ting, jeg kan lide, kan jeg lide, fordi nogen har sagt: ”Prøv lige at smage den her risotto-ball.” Så har jeg smagt den og kunnet lide den, men jeg ville nok ikke have bestilt den, hvis ingen havde vist mig den.”

Det kræver godt og vel ingenting at hive noget meningsbetonet ud af de to herrer. De brænder for det. For musik og for kultur og kunst generelt. Missionen er at formidle noget ægte og barsk igennem noget så letforståeligt som popmusik.

Men de vil tages seriøst, og her svigter både lyttere og kritikere musikken, mener især Caspar Eric, som peger på en genre som hiphop, som trods masser af alvor og nødvendighed i tekstuniverset sjældent bliver behandlet med samme seriøsitet som andre kunstformer.

”Jeg synes for eksempel, at det er påfaldende, den måde vi taler om Jamaika (dansk hiphopartist, red.) på. Eller ikke taler om Jamaika. Vi taler jo ikke om det som kunst,” siger Caspar Eric. ”Når folk snakker om den politiske digtning i Danmark, så synes jeg, at man burde snakke om Jamaika, Gilli og Sivas. Men de får ikke lov at komme med i dén snak, for det er jo bare musik, det er bare nogle rappere. Dem tager vi ikke alvorligt. Det burde man. Det er det, vi insisterer på nu. Nu laver vi musik, og vi vil tages alvorligt og snakke om alvorlige ting.”

Abdellah Ihadian
Foto: Abdellah Ihadian

Hvad håber I, at Intet Altid kan blive til?

”Ambitionen er at blive nogen, folk forholder sig til, fordi det er godt og vigtigt,” siger Caspar Eric.

”Jeg håber, at folk om et halvt år går rundt og synger med på ’Til havet’ (deres første single)," siger Mikkel Grevsen. ”Eller den næste single, Édouard Levé’. Det ville være helt sindssygt, hvis folk gik og skrålede ’Édouard Levé’, ’Édouard Levé’, som var en fransk fotograf og forfatter, som tog sit eget liv. At indprente nogle andre historier og nogle andre følelser, end det der findes nu, ville være stort.”

Er der noget, I er bange for at blive skudt i skoene?

”At ryge ned i kassen med digte og jazz. Det er helt vildt, som den sidder fast. Jeg er bange for, at folk har en forudindtaget holdning til vores musik,” siger Mikkel Grevsen.

”Andre kunstnere har en tendens til at sige: 'Jeg synes, vi har lavet noget, der er godt. Det vigtige er, vi har lavet noget, vi selv synes er fedt.’ Fuck det lort! Det gider jeg ikke. Jeg er bange for at få den følelse. Det er da den mindst inspirerende følelse,” siger Caspar Eric.

Caspar Eric og Mikkel Grevsen mødte hinanden i 2015. Dengang klingede de over en fælles frustration over poppens manglende hårdhed. Den har de nu brugt det seneste års tid på selv at finde frem til. Et umage makkerpar, måske, som ikke desto mindre er blomstret i takt med musikken. Nu er debutalbummet snart i kassen, og det skyldes ikke mindst en fælles forståelse for kunsten at gå på kompromis.

”Det er en fucking pædagogisk opgave at arbejde sammen. Altså rigtigt arbejde sammen, bruge hinanden og hele tiden åbne sig op. Det, synes jeg virkelig, er en god øvelse. Det er vi måske også i virkeligheden blevet dårlige til som samfund. At åbne sig op og tro på, at det kan være, den anden har ret. At det, som jeg synes er sygt fedt, ikke er det,” siger Caspar Eric.

”Det gør ondt at finde ud af, man ikke selv har ret. For satan et nederlag,” siger Mikkel Grevsen.

”Det er jo hårdt for ens ego, når egoet finder ud af, at man er bedre sammen med andre,” siger Caspar Eric.

Intet Altids debutalbum udkommer til foråret.