Foto: Robin Skjoldborg

Det har jeg lært: Nikolaj Sonne

Man skal kunne binde en knude, der holder. Det er en stor tilfredsstillelse, når jeg vender tilbage tre måneder efter, at jeg tøjrede min lille båd, og den stadig ligger, hvor den skal. Det skal min knægt lære. Og hvis jeg kun får piger, så skal de også lære det. Man ved aldrig, hvornår man får brug for at kunne binde noget fast til noget andet.

Jeg tror ikke, jeg har lært noget af min far. Mine forældre blev skilt, da jeg var fem-seks år gammel, og efter det så jeg ikke så meget til ham. Men jeg kan alligevel noget, han mestrede, fordi jeg kiggede ham over skulderen, når vi var ude at køre i hans bil. Han kunne åbne en bajer med en sikkerhedssele.

Jeg har altid været overdrevent nysgerrig på, hvordan alt muligt virker. Fra jeg var helt lille, skilte jeg ting ad. Som regel mine egne ting. Jeg lavede fx en fjernstyret tank med dele fra en arkitektlampe og noget tungt gear fra en elektromotor. Jeg konstruerede en robot-arm og pillede kameraet ud af et rørkamera. Tanken kunne køre omkring og sende billeder tilbage til en skærm. Jeg lavede også en fjernstyret lås til mit drengeværelse, som jo er det hemmeligste sted på planeten.

LÆS OGSÅ Det har jeg lært: Morten Lund

Mænd er optaget af at kunne beherske en maskine til perfektion. Jeg har købt en fjernstyret helikopter, som kan flyve på hovedet og lave loops og den slags. Den er psykopat svær at flyve med. Sammenlagt har jeg måske holdt den i luften i to timer. Jeg er kun lige begyndt. Det er så fedt at være god til noget.

Jeg fandt ad omveje ud af, at jeg er enormt god til pistol og revolver. Det var så ekstremt, at manden i skydeklubben råbte på sine venner, så de kunne se, hvor præcist jeg ramte. Ugen efter var vi 20 mennesker ude at skyde til måls i en anden sammenhæng, og jeg var suverænt den bedste. Gud forbyde det, men skulle det blive aktuelt at måtte pløkke nogen, kan jeg formentlig ramme.

Jeg har været halvanden meter fra at blive skudt. Jeg stod pludselig midt i noget, jeg tror var et bandeopgør. Jeg bor på Nørrebro og havde hørt skyderi en gades penge væk. Jeg var netop ved at afprøve et nyt kamera. Det lå i min lomme, og jeg begyndte at optage med det. Jeg ved jo, hvor notorisk dårlige øjenvidner er til at få detaljerne med. Jeg nåede at filme i tre sekunder, så blev der affyret fem skud mod mig. På optagelsen kunne man se dem ramme en væg lige ved siden af mig.

LÆS OGSÅ Det har jeg lært: Bjarke Ingels

Jeg føler ikke, jeg har den store indsigt i kvinder. Men den med, at de ikke kan køre bil, er ikke helt forkert. Jeg så på et tidspunkt et program med en masse fireårige børn på en scene, hvor der pludselig faldt penge ned fra loftet. Og når man i slowmotion ser, hvordan drengene og pigerne reagerer, er der en tydelig biologisk forskel. Drengene er lavet til jagt og fokuserede på én seddel ad gangen, indtil den var fanget. De små piger orienterede sig efter mange sedler på en gang og lod sig derfor distrahere hele tiden.

Jeg har altid været konfliktsky ad helvede til. Det har betydet, at frustrationen over en ven eller en kæreste kunne hobe sig op. I dag er jeg bedre til at sige ’fuck it’ og være ligeglad. Jeg siger i det hele taget ’fuck it’ en hel del. Hvis man udtaler det med en rigtig og dybtfølt aaaah-intonation, så er ’fuck it’ faktisk ikke noget dårligt motto. Sig det, som du vil. Whatever rocks your boat ...

Jeg så dokumentarfilmen ’Inside Job’ om tyveknægtene på Wall Street. Jeg vidste det jo godt, men at se det kogt ind til fond gjorde mig rigtig vred. Det her med, at nogen tilraner sig urimelig meget mere end det, der tilkommer dem. Tusind tak. Så tager jeg da bare regningen som ganske almindelig skatteborger, det skal I ikke tænke på, mens I cruiser op og ned ad Strandvejen for vores andres penge imens.

Jeg har opfundet et ord i den forbindelse. Frusundelse. Det er en blanding af frustration og misundelse. For selvfølgelig er jeg misundelig på de typer. Jeg vil også gerne have råd til at bo ved Søllerød Sø. Men det er også ren frustration, for what have they done to deserve this? Jeg arbejder hårdt, og jeg er dygtig. Jeg arbejder bare i det offentlige og har en etik. Forhåbentlig laver jeg også noget, der er sjovere.

LÆS OGSÅ Det har jeg lært: Anders Lund Madsen

Forrige år lærte jeg mig selv at sejle. Jeg havde overnattet i en bugt, og da jeg vågnede om morgenen, kunne jeg høre, at der var et tordenvejr på vej. Den nærmeste havn var sindssygt langt væk, og jeg frygtede at blive ristet af lynene. Jeg går sjældent særlig mange skridt uden en forbindelse til nettet, så jeg fandt min iPad frem. Via Google fandt jeg de officielle amerikanske forskrifter for, hvordan man laver lynsikring af en båd. Det blev en løsning ud fra de forhåndenværende søms princip. Lynet slog ned lige ved siden af mig – småkage! – og jeg kastede mig ned i båden. Dér var jeg bange.

Den første iPhone er nok den mest magtfulde gadget, verden har set. Den adskiller sig fra sine konkurrenter, fordi den ikke har nogen fejl. Der er ting, man ikke kan med den, men den er fejlfri. Microsofts mobilstyresystem har stadig dumme fejl her fem år efter, at iPhone satte barren.

Den bedste gadget i verden er en hængekøje.

Nikolaj Sonne er uddannet journalist. Han har vundet en håndfuld priser for sine formidlingsevner, bl.a. DR’s Sprogpris 2011.

Se, hvad vi ellers skriver om: Gadgets og Medier