”Everything’s better with some wine in the belly”. Et ægte Tyrion Lannister-citat, som du snart kan sige højt med et glas Game of Thrones-vin i hånden.

HBO har nemlig slået sig sammen med Vintage Wine Estates om at lave vin under navnet Seven Kingdoms Wines, og vinene bliver fyldt på tre forskellige slags flasker, når vi nærmer os foråret 2017. 

En ’propretary red blend’ til $19,99, en Cabernet Sauvignon til $39,99 og en Chardonnay til $19,99. Og som du kan se på priserne bliver de i første omgang tilgængelige i USA.  

”Fordi vin har en så markant rolle i Game of Thrones, føltes det naturligt med en officiel vin fra showet til vores fans. Vinene vil helt sikkert tilføje en ekstra fan-oplevelse, nu hvor kampen om Jerntronen virkelig tager fat her i de sidste sæsoner,” siger Jeff Peters, chef for Licensing and Retail hos HBO til Entertainment Weekly.

Og hvis du bare ikke kan vente på, at vinen også rammer handlen i Danmark, så kan du jo nyde en kold Game of Thrones-øl i stedet. 

Skål og Valar Morghulis! 


LÆS OGSÅ: "Lækket Game of Thrones-klip afslører episk forening mellem to hovedpersoner"

LÆS OGSÅ: "Nikolaj Coster-Waldau om Game of Thrones: "Lige nu ved vi, at der kun er 13 afsnit tilbage, så oddene er gode for at jeg bliver nakket""

LÆS OGSÅ: "Battle of the Bastards: Sådan blev Game of Thrones største slag nogensinde skabt"