"Fødselsdagstaksigelsen på Facebook har udviklet sig til en af mine yndlingsaversioner"

Det er nok taksigelsesrunden, der er den mest gennemskuelige. Din Facebook-ven har i en virtuel syndflod af emojis, caps lock, præfabrikerede tillykke-postkort fra klichéindustrien, manglende præsens-r’er, smileys og alt muligt andet, der cementerer skriftsprogets status som en truet art, modtaget, lad os sige, 147 lykønskninger på sin fødselsdag.

Dagen efter sker det så: Din Facebook-ven smider det brede, fintmaskede trawl hen over sit nyhedsfeed. Han takker for gårsdagens opmærksomhed, og er han udspekuleret/sentimental nok, får den hele armen med, hvor meget hans venner/familie/donorpanda betyder for ham. Hvor meget det varmede hans hjerte at fejre dagen i selskab med lige præcis venner/familie/donorpanda. At det var prikken over i’et at modtage din og de andre venners hilsner.

Og så samler trawlet ikke bare likes op, men også flere emojis, caps lock, præfabrikerede tillykke-postkort osv., for nu skyller anden bølge af lykønskninger ind fra alle dem, der ikke slog til på selve dagen, men som fødselarens taksigelsesupdate nu prikker insisterende på skulderen: Hey, jeg skrev sgu da på din væg på din fødselsdag, så glemte du ikke mig i går!?

Fødselsdagstaksigelsen har udviklet sig til en særlig disciplin på Facebook. Og til en af mine yndlingsaversioner. Jeg har selv dyrket den, selv begivet mig ud i det mere eller mindre ærefulde opsamlingsheat, for når man nu engang er på Facebook, og når man nu engang har modtaget lykønskninger fra de tre nærmeste og 82 andre, man ikke er helt sikker på, hvem er, bør man selvfølgelig også sige tak. Men der bør gælde følgende regler:

1. Hvis du ikke bare siger tak, men begiver dig ud på et essay-lignende ridt om meningen med at blive 33 somre, skal du gøre dig umage. Vær original.

2. Vent med taksigelsen, til du rent faktisk har fået en lykønskning, og undlad større filosofiske udskejelser, hvis du ikke har fået over 10 lykønskninger.

3. Spørg dig selv, om du føler dig hjemme i det cirkus. Hvor meget betyder de ekstra likes i sidste ende for dig? Eller: Er du på Facebook for at dele gode historier, eller er du ved at blive gennemskuet som en simpel like-hunter?

I denne måneds udgave af Euroman leverer Anders Lund Madsen sin endegyldige guide til korrekt adfærd i den digitale tidsalder. Han har ikke samme horn i siden på fødselsdagstaksigelsen på Facebook, som jeg har, men han har til gengæld noget med Instagram-billeder med skyr og de obligatoriske blåbær, hyggeporno på iPad’en under flyturen og meget mere.

Det er selvfølgelig ret meget for sjov, men ikke mere, end det også er et forsøg på at levere den digitale tidsalders Emma Gad. Vi opfordrer til, at de gode manerer også rykker ind på Facebook og omegn. Det er på tide, synes vi.

Læs guiden, og hvis du kan genkende din egen, ikke nødvendigvis altid lige fremmelige digitale adfærd i bare et af punkterne, får du et stort like herfra.

LÆS OGSÅ: Euromans leder: Valgsprog

LÆS OGSÅ: 7 uvaner der får dig til at lyde dummere end du er

LÆS OGSÅ: Thomas Skov: "Det her er ikke bare web - det er fremtiden"

Se, hvad vi ellers skriver om: Internettet og Sociale medier