Noget af det første, jeg blev draget af i fjernsynet, var musikprogrammer. Hver morgen stod jeg op klokken syv og så musikvideoer på MTV og det tyske musikprogram VIVA, inden jeg skulle i skole. Jeg husker især musikvideoerne fra En Vogue, Michael Jackson og Tupac, der alle var store i 90’erne. Også Puff Daddys ’I'll be missing you’ står klart for mig. Jeg forstod ikke alt, hvad de sagde, men det visuelle gjorde et stort indtryk.Når jeg kom hjem fra skole, sad jeg ofte i sofaen og så sitcoms med mine to søstre i dagligstuen i Børkop på familiens 28-tommer-tv fra Bang & Olufsen. Det var ofte sitcoms, fx ’Hænderne Fulde’, ’The Wayans Bros.’ og ’The Jamie Foxx Show’. Og især så jeg ’Rap Fyr i L.A.’, som var det første program, jeg virkelig syntes, var sjovt. Vi kom tilfældigvis ind i seriens allerførste afsnit, hvor Will Smith ankommer til huset i Bel Air, og endte med at se alle afsnit. Will Smith fangede mig med det samme.