Hvad handler en typisk Per Vers-sang om?
”Jeg vil gerne give folk fri fra at høre om en, som er sejere end dem selv. Så jeg har lavet utallige sange, der handler om, hvordan jeg ikke får damen. Det er sjovt at beskrive afvisninger og lignende ting fra hverdagen.”
Har du et eksempel fra din nye plade?
”’Gokkejernet’ er en mandetype, som med gode intentioner ender med det modsatte. Han er så meget en pleaser, at hans parforhold bliver aseksuelt. Det er skrevet til en teaterforestilling, der hedder ’Det store skuffejern’, som handler om den bløde mands hårde odds.”
Det er måske ikke så typisk i rap-genren?
”Rap har været et herreværelse, hvor man kan tage blusen af, skodde cigaren på gulvet og danse rundt med en løftet fuckfinger. Men alle dem, der gør det, koeksisterer med kone og børn i parforhold, hvor vi ligner hinanden mere og mere. Jo mere vi bliver som hinanden, jo mindre modpoler bliver vi. Og jo mindre spænding er der imellem os. Det ville jeg gerne give en sang.”
Er det fra dit eget liv?
”Alt, hvad jeg rapper om, er iscenesat. Jeg udvikler et stykke af virkeligheden, som jeg sætter ind på en scene. Det kan være 100 % taget fra mit eget liv eller nul. Som regel er det et eller andet sted indimellem.”
Hvordan skal man bruge sangen til at navigere i sit eget liv?
”Hvis sangen kunne reduceres til en klumme-overskrift, så kunne jeg jo nøjes med at råbe det. Mand dig op, mand! Jeg kan slet ikke lide at tænke på en modtager. Ligesom jeg ikke har fokuseret meget på, at du (fra Euroman, red.) skulle komme. Jeg ville føle det som en eksamen. Tænke på, hvor mange læsere Euroman har. Tænke på risikoen for, at siderne ville blive sprængfyldte med eksempler på, hvor kedelig og uinteressant jeg er. Det er også grunden til, at jeg tør kaste mig ud i improvisation. Den potentielle kritik eksisterer ikke.”
Hvornår begyndte du at improvisere raptekster?
”I 1992 kom åbenbaringen ved ’Årets Rapper’. Alle, inklusive mig selv, kom med skrevne tekster, som handlede om selvhævdelse. På nær Jazzy Haz (Østkyst Hustlers, red.). Han kunne tage vores ord og gøre dem til sit eget våben. Ord, som vi havde kæmpet for at få frem, memoreret og fået på plads i den rigtige rækkefølge. Det var som at stå i Japan med en lille parlør, mens der står en ved siden af og taler sproget flydende. Året efter freestylede alle i de her battles. Det er lidt et cirkus, hvor man skændes med en anden klovn i manegen. Alle ved jo godt, at man ikkehader hinanden for alvor. Nogle kunne man godt have en decideret beef med, men dem respekterede man alligevel.”
Og du havde en beef med MC Clemens?
”Ja.”
Var det for sjov?
”Den var god nok. Han var 13, havde langt hår og var tyk. Jeg var 17 og havde bøjle på tænderne. Glem det der med, at man respekterede hinanden. Det er nok den lidt mere modne mig, der tænker det i dag. Det handlede om at vise, at jeg var den fedeste, og få ham til at holde kæft. Han var hardcore-rapper, mens jeg var meget lidt fysisk truende. Man kørte på spændte muskler og max-puls. Battles er sygt intense. Jeg husker dem som 95 % nerver og 5 % optur.” Du stoppede efter at have vundet MC’s Fight Night i 2000 og 2001.
Løb du tør for energi?
”Jeg lærte at skændes på dette eksotiske fremmedsprog. Og jeg var god til det. Men tænk at kunne beskrive alt i verden på dette smukke sprog. Lave improviserede sange om andet, end at du er en nar, og jeg har haft oralsex med din moster. Det var grunden til, at jeg trak mig ud. Det var ikke længere det ultimative.”
Hvad sker der oppe i hovedet, når du improviserer rap?
”Hvis publikum fx siger ’fodbold’, starter associationerne. Klubnavne, regler, brysttæmning. Så giver jeg mig selv fem sekunder, hvor jeg parkerer associationerne. Jeg tænker ikke på dem, men jeg glemmer dem ikke. Så vælger jeg en, der kan føre mig helt i mål, fordi jeg finder nye associationer. Hvis ikke, kan jeg vende tilbage til den oprindelige liste og fortsætte historien derfra. I en af associationerne er der måske en klar punchline. Den gemmer jeg til sidst.”
"Jeg kunne sagtens have lavet et eller andet racistisk, for vi var bare en gruppe hvide mænd i et fængsel."
Så du ved fra start, hvordan en improvisation skal slutte?
”Ja. Det er det allerbedste. Folk fniser, hvis der er en fra publikum, der siger atomforsker og en anden siger hospital. Men hvis jeg kan se forskeren blive indlagt med atomspaltning og blive gift med sygeplejersken, har vi en historie.”
Jeg har set dig få ordet ’lastvognsguf’, som blev til en historie om landevejs-prostitution. Havde du den fra starten?
”Ja! Der er noget latent seksuelt over mænd, der kører helt vildt længe og er helt vildt langt fra hjemmet. Jeg ved ikke, om jeg også havde tænkt det seksuelt, hvis det nu havde været ’lørdagsguf’. For det kunne man jo godt: lillemutter, der guffer hver lørdag. Og kun hver lørdag.”
Husker du en særlig improvisation?
”Jeg optrådte i et fængsel foran en fængselspræst, en hel masse AK81’ere plus to fra Hells Angels, som bestemte, hvornår der måtte grines. Jeg ville lave noget freestyle og bad om et stikord. Men der kom intet. Der blev skulet en del, indtil en på bagerste rakte hånden op og sagde: ’Perker!’ Jeg kunne sagtens have lavet et eller andet racistisk, for vi var bare en gruppe hvide mænd i et fængsel. Men det blev et antiracistisk kampskrift på to minutter. Det står som noget af det ypperste, jeg har lavet. Det er meget muligt, at jeg ønsketænkte, men jeg tror, det var et lille pust af ægthed og menneskelighed i en verden, hvor rockerne altid var bange for at træde ved siden af. Bagefter gav de kage.”
Du turde godt?
”Det er det eneste gear, jeg kender. Og det gik, fordi det var kompromisløst. Det kunne have været rigtig pinligt, hvis jeg sagde ting, som jeg troede, de gerne ville høre. At jeg var mega arisk. Det ville de kunne aflæse som fake.”
Var du ikke nervøs?
”Hele tiden. De gør jo ting for respekt i en mega tight stamme. Så det er ikke utænkeligt, at de ville pande én ned og tage tre måneder i isolation for at stå stærkere bagefter. Men der er ikke tid til selvcensur. Så ville klappen gå ned.”
Du blev kendt for din kærlighed til kaffe med hittet ’Black Power’. Hvordan har du det med den sang i dag?
”Den gjorde det muligt at tage det endelige skridt væk fra kun at være freestyle-rapper. Det havde jeg jo været respekteret for, siden jeg var 17. Jeg spillede til en VVS-messe, da jeg fik opkaldet om, at jeg var ’Ugens uundgåelige’ på P3 (i 2005, red.). Det er utroligt, hvilken betydning det har, når folk får det ind med ske. Det er et godt nummer, men ikke mit bedste. Hvis du blev tvunget til at høre et andet 35 gange på en uge, ville det nok også blive et hit.”
Hvorfor blev det lige hiphop?
”Det ramte mig i efteråret 1989. På det tidspunkt var der lidt sukker i alt. I musikken, i tv-serierne, i ungdomsbladet Mix. Det hele var neon, friskt og indbydende: ’Kom og vær ung.’ Med rappen blev du ikke inviteret. Det var lavet af nogle, som troede så meget på sig selv, at de ikke behøvede at sleske for nogen. Sådan modtog min 12-årige hjerne det i hvert fald. Jeg blev hiphop-kulturkriger!”
Per Vers på Astoria-scenen på Roskilde Festival 2007. Han turnerer ikke med sin nye plade, da han skal bruge sommeren på at skrive teaterstykket 'Det store skuffejern' til Det Kgl. Teater.
Hvordan var det at være hiphop-kulturkriger i sønderjyske Gram i slutningen af 80’erne?
”Min uspolerede glæde og naivitet kolliderede da også med virkligheden. Som fx da ham vi kaldte Ronny Autolakerer kastede sin fadøl efter os, da vi mod alle odds fik lov til at optræde til det lokale halbal. Og selvfølgelig sang Remee da heller ikke et nummer med os samme aften, da vi varmede op for hans band Sound of Seduction – selv om han havde sagt, han ville. Men det regnede lille Per bare ikke ud. Minmanglende realitetssans har taget mig et langt stykke af vejen.”
Du er nu 38. Er rap og freestyle ikke mest for unge mennesker?
”Der er konventioner bundet til, at du siger, at det er ungt. At nu hvor jeg bliver ældre, må jeg hellere tage en blød hat på og blive mere akustisk. At betragte rap-musik som en børnesygdom, man bør vokse fra, er ignorant. Men hvis jeg ikke udviklede mig som person, ville det blive pinligt.”
Men rapper du også som 50-årig?
”Da jeg fik børn, tænkte jeg, at hvis jeg kunne overleve dét kunstnerisk og forretningsmæssigt, kunne jeg gøre det resten af livet. Og faktum er, at det kun er gået opad, siden jeg fik den første af to i 2007. Rap er det eneste, jeg nogensinde har følt mig god til. Selv om rap stort set er umuligt at leve af i Danmark, har jeg gået efter det, siden jeg var 12. Og det med alder rører mig ikke. Da jeg var lille, var mine idoler Niels Hausgaard og Johnny Cash. Voksne mænd på min fars alder. Jeg idoliserer stadig dem, som går igennem livet og undgår det stramme slips.”
Du vidste måske ikke, at Per Vers ...
hedder Per Uldal, er født i 1976, er gift og har to drenge.
har gymnasiet som højesteuddannelse.
var frontrapper i Sund Fornuft, der hittede pænt i 2001 med sangen ’Zen midt i centrum’.
ikke øver sig.
også vandt forløberen til MC’s Fight Night, ’De 8 bedste’, i 1999.
opvarmede på Frank Hvams comedy-tour i 2009.
har en backup-sangerinde, Ayoe Angelica, der har været en ’Kvinde, vi kan li’’ her i bladet.
netop har udgivet pladen ’DNA’, hvor Annisette fra Savage Rose og Isam B fra Outlandish medvirker.
