Vi kender vores yndlingsseriefigurer langt bedre, end vi kender Hillary Clinton og Donald Trump. Alligevel kan vi måske få en fornemmelse af, hvem disse to mennesker er, ved at beskæftige os med serieverden, som jo netop har beskæftiget sig med magtmennesker, magtstrukturer og ikke mindst præsidenter og despoter i mange årtier.

Lad os starte med at kaste et blik på en serie, som ikke bare er én af de bedste, der nogensinde er lavet, men som også indeholder karakterer, der kunne være Trump og Clinton.  Nemlig ’The Sopranos’ (som kan ses på HBO Nordic).

Tag nu hovedrolleindehaver og mafiaboss Tony Soprano. En magtfuldkommen mand, der opfordrer til (og udøver) vold, hvis han ikke kan vinde diskussionerne. En mand, der omgiver sig med folk, som taler ham efter munden, og som tager alting personligt. En mand, der udadtil virker uovervindelig, uanset hvordan tilstandene omkring ham er, men som indadtil er en anden person, end den han siger, han er.

Tja, det kunne vel godt passe på Donald Trump, som er begyndt at tale om valgfusk, hvis han ikke vinder valget – mens hans mest ekstreme tilhængere taler om en decideret borgerkrig. Trump nævner samtidig, at han altid har vundet alting, og så anklager han sin modstanders mand for at være seksuelt krænkende, selvom han et eller andet sted må vide, at han selv lider af lige præcis den last (der står i hvert fald nærmest en ny kvinde frem dagligt og fortæller om hans overgreb). Og ja, så tager Trump jo alt personligt og svarer igen på Twitter konstant.

Derudover er der selvfølgelig lige den krølle på det hele, at Vincent Pastore, som spiller én af Tony Sopranos nære allierede i serien, Pussy Bonpensiero, for nogle år siden deltog i Trumps reality-program ”The Apprentice” og tidligere i år agerede en vaskeægte yes-man for ’The Donald’.


 

Men hvad har Hillary Clinton så at gøre med alle disse gangsterfortællinger? Jo, se, først og fremmest bliver hun faktisk diskuteret direkte i ’The Sopranos’. Og det på en ganske skarp måde. Hvor Tonys kone Carmela først afviser, at Clinton kan være et godt menneske, eftersom hun har fundet sig i sin mands utroskab (hvilket Hillary gjorde, da Bill Clinton havde en affære med Monica Lewinsky), så vendes Hillary lynhurtigt i samme scene om til at være en rollemodel for det moderne menneske:

På mange måder indkapsler denne scene, hvad 00’ernes tv-helte blev for en type. Nemlig antihelte. Man holder ikke nødvendigvis med det bedste menneske længere, men søger ofte imod den mest underlige, komplekse og som oftest mest modbydelige type, der kun søger magten eller sin egen nydelse. Hvem har eksempelvis ikke heppet på Don Draper i ’Mad Men’ (HBO Nordic), Hank Moody i ’Californication’ (HBO Nordic) eller Walther White i ’Breaking Bad’ (Netflix)?

På sin vis er Hillary Clinton og Donald Trump en kulmination på disse mennesketyper. De to er nemlig i sig selv tv-underholdning. Hillary har været i offentligheden i mere end 30 år, og Donald har været reality-stjerne næsten lige så længe.

Den ene symboliserer den politiske elite, mens den anden symboliserer modstanden imod netop denne elite. Og begge er de på sin vis antihelte, fordi de fleste mennesker, der tænder for fjernsynet, kan se, at de to begge er personer, der vil have magten, men man kan ikke se, om det er for deres egen eller for andres skyld.

Det er Netflix-serien ’House of Cards’ et godt eksempel på. Det er ingen hemmelighed, at præsidentfruen Claire er baseret på Hillary Clinton, og se blot her, hvordan de underliggende toner i Hillarys kampagne bliver fremstillet:


Læg i øvrigt også mærke til, hvordan præsidenten – der med tiden er blevet hvidhåret ligesom Bill Clinton – bruger Obama-sloganet ”Yes we can” om at benytte frygt som et redskab. Uagtet hvor mange gode mærkesager Hillary Clinton har her i 2016, så stemmer mange amerikanere på hende 8. november af ren og skær frygt for, at Donald Trump ellers skal blive præsident. Antiheltens lod er at lykkes – uanset metoden.

Sådan kan man også se på Donald Trumps vej mod nomineringen til præsidentkandidat for Republikanerne. Den vej har været gødet med brok, konspirationsteorier og tilsvininger, og den type mand, som Trump umiddelbart lader til at være, eksisterede faktisk allerede i 1970’erne på amerikansk tv.

For vil man lære noget om Donald Trumps tanker, så skal man bare google sig frem til komedieserien ’All in The Family’ fra 1971, hvor rollen Archie Bunker rammer Trumps tone og type ganske præcist – hvis altså ikke lige Donald Trump havde haft sin fars milliarder i ryggen. Tag nu bare Bunkers mening om Demokraterne:

Eller hans skræmmende tanker om race og køn i dette klip, der jo nærmest kan minde om et møde, som Trump kunne have med sine yes-men:

På den måde bliver fiktionen en god linse at betragte virkeligheden igennem. For helt ærligt: Hvem kender du egentlig rigtig godt? Familie og venner, ja, men ved du egentlig ikke mere om seriernes antihelte end om de fleste andre, der render rundt på denne klode? Og hvorfor skulle fiktive seriefigurer ikke kunne afspejle virkelighedens mennesker bedre end vores egne medierede udgaver af os selv?

Tag nu HBO Nordics ’Parks and Recreation’. Den serie handler nærmest mere end noget andet om Hillary Clinton. Her har vi nemlig at gøre med en hovedperson, Leslie Knope, der altid har gjort, hvad hun er blevet bedt om. Knope har fået gode karakter, været pligtopfyldende, og nu forsøger hun så at gøre livet bedre for menneskene i en lille by, selvom hun på en eller anden konstant stræber efter noget andet for egen vindings skyld:

Hillary Clinton er hos både hos meningsmålere og bookmakere klar favorit til at blive USA’s næste præsident. Det kan altså tyde på, at flertallet af amerikanere hellere vil have en moderne Leslie Knope end en opdatering af Archie Bunker. Eller måske vil de bare hellere se en Soprano’sk rollemodel i Det Hvide Hus frem for en boss, der ikke skyr nogen midler i hverken sprog eller konspirationer.

LÆS OGSÅ: 6 serier der gør dig klogere på dit liv og din fremtid

LÆS OGSÅ: Guide: Film og tv-perler du kan streame kvit og frit

LÆS OGSÅ: 'Sherlock' er den bedste kur mod tømmermænd, når sæson 4 får premiere 01.01.2017