Western Arabs er en film af instuktør Omar Sharwagi.
Foto: PR

CPH:DOX-instruktør Omar Sharwagi: "Jeg vil minde folk om, at vi alle sammen griner og græder af de samme ting"

Dansk-palæstinensiske Omar Sharwagi har begået sin femte spillefilm, ’Western Arabs’, som blander fiktion og dokumentar – og ender med et ærligt portræt af en familie, som er bygget på et traume.

Hvilken historie fortæller du i ’Western Arabs’?

”Filmen er baseret på 12 års materiale, og den tager udgangspunkt i min egen familie i det her møde mellem en palæstinensisk flygtning, min far, og en dansk kvinde, min mor. Man kan sige, at alle de ting, jeg har lavet som instruktør, er præget af den samme historie, min egen splittelse. Så jeg har brugt alt det, jeg har optaget gennem tiderne, alle de gamle strimler.”

Hvorfor blande fiktion og dokumentar?

”Min far spillede en stor rolle i min første spillefilm, ’Gå med fred, Jamil’, som jo var fiktion, og senere lavede jeg også en dokumentar om ham, så det er allerede blandet sammen. ’Western Arabs’ er i begyndelsen en ret ren dokumentar, men fiktionen glider ligesom ind, og der kommer det her punkt, hvor grænserne mellem dem bliver udvisket.”

Hvad er det for en familie, vi møder i filmen?

”Min far flygtede fra Palæstina i 1948. Han har været i den jordanske og den syriske hær og deltaget i flere væbnede konflikter i Mellemøsten. Den her tumultariske baggrund har præget familien. Det var et stormfuldt ægteskab, og jeg vil ikke gå i detaljer, men der skete nogle ting i min barndom. Det får man også et indtryk af i filmen.”

Hvordan har din familie taget imod ’Western Arabs’?

”De er vant til, at jeg går rundt med et kamera i lommen, eller at det står tændt bag en kaktus eller sådan noget. Men det er klart, at det her er den film, der går tættest på. Det skulle min familie lige tygge på. Jeg havde brændt det, hvis de havde bedt mig om det, men de kunne godt se den højere mening med at fortælle vores historie.”

Hvordan håber du, at folk tager imod den?

”Min familie er bare et symbol på tusindvis af andre familier med flygtningebaggrund, også mange som har haft det meget hårdere end os. De fleste mennesker har ingen indsigt i, hvad det vil sige at vokse op med det traume som base for en familie. Jeg vil gerne bidrage til den her forgiftede debat, vi har i det meste af verden lige nu, og minde folk om, at vi alle sammen griner og græder af de samme ting. Det lyder måske sentimentalt, men det er egentlig en usentimental film, og jeg tror ikke på, at jeg ændrer verdens gang. Men nu har min familie i hvert fald gjort sit for at åbne folks øjne.” ■

’Western Arabs’ får premiere på CPH:DOX.

Se, hvad vi ellers skriver om: Film og Interview