Jørgen Leth-film med Andy Warhol brugt til Burger King-reklame

Den amerikanske burgergigant brugte i en reklame under Superbowl et klip med Andy Warhol filmet af selveste Jørgen Leth i 1982.

Under nattens Superbowl fik mange sig en overraskelse, da der i reklamepausen pludselig dukkede et klip af Andy Warhol, der vel at mærke har været død i 30 år, op på skærmen. Han raslede med en Burger King pose, slog på bagenden af en ketchup flaske og dyppede sin burger i sovsen. Hashtagget #Eatlikeandy blev fremvist på skærmen, og den stoppede. Intet klimaks, bare Andy Warhol der tager en bid af en burger.

Klippet er filmet af ingen ringere end Jørgen Leth, som flere amerikanske medier siden reklamen blev offentliggjort helt forkert har kaldt for en svensk instruktør, til filmen 66 scener fra Amerika, udgivet i 1982. 

Ironisk nok er Andy Warhol langt fra tilfreds med burgeren i det egentlig klip, men det har Burger King selvfølgelig klippet ud i reklamen. 

Burger King har på det seneste ført en lang række alternative reklamestrategier, såsom at udnytte, at McDonalds har mistet patentet på Big Mac i EU. Det lavede de en reklame om i Sverige, hvor man kunne bestille "Anything but a Big Mac" og "Like a Big Mac but actually big" fra menuen. 

Se, hvad vi ellers skriver om: USA