En tidlig septembermorgen i 2011 gik over 70 års kulturhistorie op i røg, da K.B. Hallen, som har huset alt fra Winston Churchill og The Beatles til verdens første sexmesse, brændte. En halogenlampe havde sat ild til en papkasse, og Frederiksbergs ikoniske koncertsal og sportsarena stod ikke til at redde.
Men som en fønix af asken rejser den nye K.B. Hallen sig til genåbning i slutningen af januar, og Euroman har været på besøg under byggeriets afsluttende fase.
”K.B. Hallen er jo meget mere end bare en fysisk konstruktion. Den er et ikon, og vi overtager en umådelig stor samling af erfaringer, som københavnske kulturbrugere har samlet siden 1938,” fortæller Kasper Busch Lund, der skal drive K.B. Hallen som administrerende direktør, iført hjelm og sikkerhedssko.
Tegnestuen Christensen & Co. har designet en tidssvarende fortolkning af den gamle hal for at sikre respekt for årtiers kulturhistorie. Det første, man ser fra indgangen på Peter Bangs Vej, er, at man har genopbygget det karakteristiske, buede tag, der altid har adskilt K.B. Hallen fra andre multifunktionsarenaer.
Den nye K.B. Hallen adskiller sig fra den gamle med sin mere moderne glasfacade. Hundredevis af vinklede vinduer på hallens side skal sikre det optimale lysindfald.
Selv om hallen kan beværte alt fra boksekampe til standup-comedy, vil der blive fokuseret på koncerter med plads til små 5.000 gæster.
”Den kapacitet, vi har, kommer til at tilgodese arrangementer, der tidligere har haft svært ved at passe ind i mindre i venues, men som heller ikke ville kunne sælge 15.000 billetter i Royal Arena,” siger Kasper Busch Lund. ”Når jeg siger, at vi er det operatørselskab, der skal drive K.B. Hallen, så er det måske mere rigtigt at sige, at det er K.B. Hallen, der skal drive os. Vi er drevet af den kulturarv og de værdier, K.B. Hallen har haft,” siger han og tegner hallens buede tag med fingerstrøg i luften.
Tre ikoniske koncerter i K.B. Hallen - fortalt af dem, der var der
Duke Ellington (1958)
”Koncertkulturen i 50’erne var mere løssluppen, og K.B. Hallen var jazzens epicenter. Artisterne morede sig i det københavnske natteliv og spillede altid sent om natten. Da Ellington var i København, faldt den legendariske altsaxofonist Johnny Hodges i søvn på scenen under koncerten. Ellington bad alle i salen om at være helt stille, så Hodges kunne sove.”
Jens Jørn Arnum, pensioneret antikvar, 80 år
The Beatles (1964)
”Jeg var 11 år gammel, og mine venner og jeg havde splittet til en billet på det sorte marked. Vi snød os ind ved at give den samme billet til hinanden bag ved hallen. Dengang kunne alle snyde sig ind i K.B. Hallen. På scenen kunne man se fire mænd, der spillede og sang, men det eneste, man kunne høre, var ét langt pigeskrig.”
Ove Bjørn, iværksætter, 65 år
Frank Zappa (1974)
”Det særlige ved koncerterne i K.B. Hallen dengang var fordybelsen. Ingen stod og knævrede, tog billeder eller gik frem og tilbage fra baren. Folk hengav sig til musikken. Zappa og hans band spillede fantastisk, og det musikalske indtryk sidder stadig i mig.”
Per Wium, musikjournalist, 64 år
K.B. Hallen i sine nye klæder.
