Manden bag den populære DR3-dokumentarserie 'Da Danmark blev Suspekt' er klar med sin første fiktionsfilm. 24-årige Jonas Risvig, der også har produceret musikvideoer for store danske navne som Christopher, Noah Carter og Scarlet Pleasure, er vendt tilbage til sin hjemstavn ved Silkeborg, på campingpladsen ved den lille by Sejs, hvor ungdomdsdramaet med Marie Boda og Viktor Medom i hovedrollerne udspiller sig.

I 'Ingen Siger Farvel, Men Alle Forsvinder' følger vi den unge, autistiske Jeppe (Viktor Medom), der arbejder i campingkiosken. Da bypigen Mynthe (Marie Boda) tjekker ind på pladsen, vender det op og ned på Jeppes liv og hans opfattelse af sig selv. De forelsker sig, men må snart indse, at ferien lakker mod enden, og Mynthe skal tilbage til byen. 

Vi har talt med Jonas Risvig om filmen, der har eksklusiv premiere på euroman.dk (se filmen via linket i bunden af artiklen). 

Hvorfor ville du gerne lave en film om en autist?

”Jeg har altid været fascineret af mennesker, der har det anderledes psykisk. Ved siden af mit arbejde med film holder jeg nogle foredrag, og en dag mødte jeg en fyr i Vejle, der led af autisme. Han fortalte mig om sin sommer, hvor han var blevet forelsket for første gang. Det satte min fantasi i gang.”

ISFMAF_BTS_PHOTO (61).jpg

Hvordan har du sikret dig, at filmen portrætterer autisme på en troværdig måde?

”Jeg har lavet dokumentarfilm, og jeg greb researchen an på samme, selv om det var fiktion. Jeg har læst en masse om sygdommen og fik kontakt til Landsforeningen Autisme, som hjalp mig meget. Skuespillerne i filmen har tilbragt tid med unge, der lider af autisme, og vi har testet filmen for forældre og andre pårørende til unge med autisme i netop den aldersgruppe, som karaktererne i filmen er. Vi har gjort meget ud af at lave en portrættering, som ville føles ægte. Men jeg har selvfølgelig også tilladt mig at have en vis kunstnerisk frihed til at fortolke.”

Dine to hovedpersoner, Jeppe og Mynthe, møder hinanden og forelsker sig med det samme. Hvorfor reagerer de så stærkt på hinanden?

”Jeppe er en ung fyr, der endelig har fået et sted at stå i sit liv. Meget få autister ender med at få et arbejde og en uddannelse. I kiosken har han et system, han klamrer sig til, som netop er brudt sammen, da Mynthe træder ind ad døren. Hun er der med sine veninder, fordi hun har brug for noget tid væk fra sin alkoholiske mor, som laver rod i hendes liv. Og på en måde har de brug for hinanden. Deres møde er inspireret af det her med, hvor meget der egentlig kan ske på en enkelt sommeraften til en fest i et ungt menneskes liv. Man kan både nå at blive kærester og slå op igen på få timer, og alt kan vende på en tallerken. Det er det, jeg forsøger at skildre.”

Du er fra Silkeborg, og filmen foregår på en campingplads ikke langt derfra. Er der en bestemt grund til, at filmen udspiller sig der?

”Jeg har selv arbejdet i den kiosk på campingpladsen, hvor filmens hovedperson også arbejder. Det var også en måde at fortælle noget, som jeg selv kendte til. Jeg er vokset op i Silkeborg, og jeg synes efterhånden, at jeg har set rigeligt med ungdomsfilm og -tv, som handler om unge på Nørrebro, der vælter lidt rundt – fortalt af voksne, som stadig tror, at det er unge. Jeg synes, at der er brug for at portrættere provinsen på en måde, som ikke bare er scootere og Red Bulls.”

Filmens udtryk er meget nostalgisk og minder om ungdomsfilm fra 80’erne og 90’erne. Hvorfor det?

”Jeg synes, at filmatiseringen af Bjarne Reuters ’Zappa’ er den bedste danske ungdomsfilm nogensinde. Det visuelle udtryk i den film har været en stor inspiration for mig. Jeg vil gerne gøre op med den socialrealistiske stil, der præger meget ungdomsfiktion og i stedet portrættere ungdommens somre og den første forelskelse i det nostalgiske lys, som jeg selv husker den i.”

Hvad håber du at få ud af at udgive denne film?

”Jeg ville gerne bruge filmen til at vise både DR og TV 2, hvordan jeg gerne vil lave ungdomsserie. Og det er lykkedes. Helt konkret er jeg i produktion med TV 2 om en serie, der er en direkte forlængelse af filmens univers, og jeg er i udvikling med DR om et andet projekt. Jeg håber også, at den kan bane vejen for nogle andre unge filmtalenter, der ikke kommer fra København, men som er vokset op på en villavej i en kernefamilie som jeg selv. De har også historier at fortælle, selv om de er fra provinsen.”

Du kan se filmen her.