En ung pige bliver i romanen ’Trofæ’ tæsket med et jernrør af to mænd samtidig med, at hendes mor overværer det via et videolink. Pigen er datter til en politikvinde, som efterforsker en sag om trofæjagt på mennesker. Bagmændene vil standse moderens involvering i sagen og torturerer datteren til døde.
Hvordan føles det at skrive noget forfærdeligt?
”Jeg beskriver ikke bestialitet for sjov skyld. Det er et spørgsmål om balance. Hvis du vil have en stærk reaktion, så har du brug for en stærk aktion. PLOT SPOILER ALERT: I ’Trofæ’ ender politikvinden med at stå over for datterens morder til sidst. Hun er en ganske almindelig dansk politibetjent, men ender med at henrette ham. Det ville jeg gerne have, fordi skurkens forbrydelser var så grove, at han ikke skulle nøjes med en tur gennem det danske retssystem med seks år i spjældet i en country club, hvor du løslades efter tre år og så ud at arbejde hos Meyer. Det var ikke stærkt nok. Min hovedperson var en almindelig politikvinde, og hvis hun skulle ud over sin almindelige moral og normer, skulle der være noget, som provokerede det. Hun slår jo ikke nogen ihjel, fordi hendes bil er blevet stjålet. Der skal være en balance mellem aktion og reaktion. Jeg føler da ubehag ved at beskrive sådan en scene, men det mest uhyggelige er jo sansninger og anelser. Det behøver slet ikke at være bloddryppende for at være uhyggeligt. Det er en film som ’Rødt chok’ et godt eksempel på. Den er jo sindssygt uhyggelig, selvom det ikke sprøjter med blod.”
Hvordan researcher du volden i dine bøger?
”Jeg har været ortopædkirurg i over 30 år, så jeg har set min del af mennesker, der er blevet skudt og stukket ned. Jeg behøver ikke yderligere research.”
Hvordan får man ideen?
”Jeg ved det ikke. Tit bliver det skrevet frem, uden at jeg har planlagt det. Uden at det skal lyde for højtravende, så kan man som forfatter i en god skrivefase føle det som om man er en transistorradio, der er stillet ind på en frekvens. Det sker af sig selv.”
Kan man skrive om vold uden selv at have en rem af huden?
”Nej. Min barndom og ungdom var ikke nogen dans på roser. Jeg kommer fra socialklasse 25 og flyttede fra den ene ghetto til den anden. Det har nok resulteret i en vis rodløshed og melankoli. Men som Hemingway sagde, så er det første kriterie for at blive en god forfatter, at man har haft en forfærdelig barndom. Hvis du synes, at din virkelighed er ubærlig, søger du tilflugt i en fantasiverden. Jeg har nemt ved at forestille mig ting, også frygtelige ting.”
Hvorfor er det interessant at beskrive vold?
”Det er det heller ikke. Jo mere bestialsk udpenslet en scene er, jo mere mislykket er den. Kunsten er at man med antydninger gør det uhyggeligt. Men hvis du vil have en voldsom reaktion fra pæne mennesker, bliver du nødt til at diske op med noget væmmeligt. Så skal du bortføre deres børn.”
Steffen Jacobsen er ortopædkirurg og overlæge. Han fik sit gennembrud som forfatter med ’Trofæ’ og efterfølgeren ’Gengældelsen’, der er andet bind i en planlagt trilogi. Steffen Jacobsen har tidligere skrevet ’Passageren’, ’Den gode datter’ og ’Når de døde vågner’. Hans bøger er solgt til udgivelse og filmatisering i bl.a. USA, England, Tyskland og Japan.
LÆS MERE: Her er de 10 dyreste serier nogensinde
LÆS MERE: Nu er det officielt: ’Black Mirror’ vender tilbage med ny sæson
LÆS MERE: Se alle nyhederne på Netflix i marts
