I regionshuset i Sorø regerer en Euroman-læser. Det er ikke til at tage fejl af. Inde bag døren til Region Sjællands formandskontor sidder socialdemokratiske Heino Knudsen iført pæn skjorte, vest, sorte jeans og italienske sokker i de velpudsede lædersko. Han har inviteret mig forbi til en snak om, hvorfor han gennem mere end 10 år har læst ’vores’ magasin hver eneste måned og agter at blive ved med det længe endnu.

Du siger ’vores’ magasin. Det er interessant.

”Jeg kalder det ’vores’, fordi jeg kan spejle mig selv i Euroman, især i jeres portrætter. Jeg lærer noget af at læse om andre mænd – om deres udfordringer, erfaringer, succeser og fiaskoer. Jeg bliver skubbet lidt til, og det tvinger mig til at reflektere. Det giver mig følelsen af at være med i et fællesskab.”

Det kan jeg godt lide at høre, for selv om vi på ingen måde ser os selv som et talerør for den danske mand, vil vi gerne være et samlingspunkt for mændene.

”Det har altid været vigtigt for mig at søge fællesskaberne. Nu er jeg ikke nostalgisk anlagt og gemmer ikke mine magasiner så længe. Euroman er i høj grad også et værktøj. Men jeg er især i de senere år blevet mere og mere fanget ind af jeres journalistik. Medierne i dag er udfordret fra mange fronter, og de har ofte ikke tid til at komme ned i substansen. Der skiller I jer ud med de store portrætter og interviews – fx med kronprins Frederik og Kim Larsen – og dengang I samlede alle partilederne. Journalistikken i Euroman giver mig en anden værdi, end den jeg får i dagligdagen.”

Hvordan er Euroman et værktøj?

”Jeg kom med på grund af modesektionen, da jeg var sidst i 20’erne og arbejdede i tøjbranchen. Det var inspirerende at følge med i, hvad der var tendensen lige nu. I dag er moden sværere at afkode, og det er på sin vis en positiv og demokratisk udvikling, at moden er blevet mere individuel. Men min hverdag er optaget af nyheder og aktuelle sager, så jeg har brug for nogen, der kan give mig et holdepunkt.”

Hver måned taler vi med en læser af Euroman. Hvilken værdi giver magasinet ham? Hvad kunne han godt tænke sig, vi gjorde anderledes? Hvorfor køber han overhovedet det forfængelige bras? Vi vil gerne lære af jer, så vi kan forblive relevante for den moderne mand.

Er du den næste, vi taler med? Skriv en mail til chefredaktør Karl Erik Stougaard på kes@euroman.dk.

Gør vi stadig det?

”Jeg synes desværre, at I over de senere år har svigtet jeres opgave med at være Danmarks modemagasin nummer et for mænd. Ingen truer jer på den position, men I skal da turde tage rollen på jer. I skal give jeres bud på tiden. Det er jo en stor del af jeres berettigelse.”

Hvad skal vi konkret gøre anderledes?

”I må gerne gøre modestoffet mere anvisende og komme med klare anbefalinger. Jeg kan se på modeserierne, at jeres stylister og fotografer virkelig hygger sig og folder deres kreative ideer ud, men de har ingen tanke overhovedet på brugerne, og det er jo uholdbart. Jeg stoler på Euroman, så sæt nu en retning for mig.”

Du siger, at Euroman skriver interessant om mænd. Gør vi også det om kvinder?

”Jeg holder meget af at læse ’En kvinde, vi kan li’’. Det er interessant, når en kvinde retter lyset på manden og forklarer, hvad hun ser. Nogle gange må jeg krumme tæer, fordi jeg genkender mig selv i de ting, hun fortæller. Men det er nok sundt for ens egen personlige udvikling. Jeg kan godt savne, at I skriver mere om relationen mellem mænd og kvinder, og her bør Euroman vise lidt mere kant i forhold til mandens rolle i samfundet.”

Hvad mener du?

”I skal være med til at værne om nogle dyder, som jeg godt kan frygte er ved at forsvinde. Det handler ikke kun om, at en mand skal holde døren for en kvinde og betaler på første date, men det er også vigtige dyder. Det handler på et mere grundlæggende plan om, at vi er i en tid med opbrud i kønsrollerne, og vi risikerer, at mænd og kvinder mister respekten for sig selv og derefter for hinanden.

Euroman må gerne fremhæve det gode ved fx at være en gentleman. Vi vil blive et fattigere samfund, hvis vi ikke holder fast i de værdier og i, at der er en forskel mellem at være en mand og en kvinde. Det er i øvrigt netop det, som de kvinder, I har i magasinet, også de unge og progressive, efterlyser igen og igen hos mænd. Så min holdning er ikke gammeldags, og jeg vil gerne understrege, at jeg er i politik for at kæmpe for lige muligheder for alle. Men jeg bliver lidt træt, når jeg til daglig skal tage stilling til fx kønsneutrale lysreguleringer i fodgængerovergange.”

Heino Knudsen fylder 40 år i slutningen af oktober og er regionsformand for Region Sjælland. Han har en datter på 17 år og bor i Nakskov. Har arbejdet 11 år i tøjbranchen og siden inden for undervisning og er tidligere divisionstræner i håndbold. Han stoppede i en periode som abonnent på Euroman, fordi han var utilfreds med den særlige forside til abonnenter.

”Der var ingen ord på forsiden, kun et billede, og jeg følte mig dybt skuffet. Hvorfor troede I, at jeres læsere kun vil se på billeder? Jeg vil have ord, der fortæller mig, hvad jeg kan glæde mig til inde i magasinet.”