Mr. Robot er serien, alle i USA stadigvæk taler om, og som endelig er kommet til streamningstjenester herhjemme.

Showet har høstet ros for sine præcise skildringer af både hackerens verden, den moderne teknologis skræmmende muligheder og livet med en psykisk sindslidelse.

Søndag blev seriens stjerne, hovedrolleindehaveren Rami Malek, hyldet for sit skuespil som karakteren Elliot ved den årlige Emmy-prisuddeling, hvor han vandt prisen for "outstanding lead actor" foran blandt andet Kevin Spacey og Bob Odenkirk.

Rami Malek begyndte sin takketale med ordene:

"'Please Tell Me You Are Seeing This Too'" sagde Malek med reference til hans anti-sociale karakter, Elliot, til stor morskab for publikum i salen. 

Herefter sendte Rami Malek en hyldest til alle "Elliots" derude i verden, der dagligt kæmper med depression, angst, afhængighed og andre indre dæmoner:

"Jeg spiller en ung mand, der som så mange af os, føler os dybt fremmedgjort. Det uheldige er, at jeg ikke er sikker på, hvor mange af os, der ønsker at hænge ud med en fyr som Elliot. Men jeg vil gerne hædre Elliot. For der er en lille smule Elliot i os alle, er der ikke?"

Se hele takketalen her:

Euromans faste filmskribent Casper Hindse kårede for nylig Mr. Robot til 2016 hidtidige bedste serie med ordene:

"Mr. Robot’ er en forbandet fængende serie om den smågeniale, unge hacker Elliot, der kan bryde selv de mest balstyriske sikkerhedskoder ned. Da han en dag bliver opsøgt af en underlig mand, starter et tankespind fyldt med et paranoiasinds vilde oplevelser. Men hvad er virkeligt, og hvad er kun tanker?

’Mr. Robot’ udfordrer ikke bare den verden, vi lever i, med moderne teorier om klodens magtstrukturer. Nej, den leverer også drama, skuespil og mørke billeder i verdensklasse."

Mr. Robot har afslutning på sæson 2 i USA onsdag, men allerede nu ved vi, at der bliver produceret en tredje sæson.

LÆS OGSÅ: Se traileren: Top Gear-holdet er snart tilbage

LÆS OGSÅ: Se trailer: Miley Cyrus er med i Woody Allens nye serie

LÆS OGSÅ: De bedste serier i 2016 – indtil videre