Alt har altid været stort, når det gælder Notorious BIG. Hans talent, fysik og i sidste ende også tragedien. Han blev nemlig skudt og dræbt i et drive-by-shooting kun 24 år gammel og dermed forsvandt en af de bedste rappere fra New York og musikverdenen for altid.

Lige siden hans død har der været spekuleret i om, at der var en sammenhæng mellem hans og Tupas død seks måneder tidligere. De to havde nemlig en hård rivalisering, hvor de dissede hinanden på plade, og nogle mener, at de tog den rivalisering til gaden. Begge mord er aldrig opklaret.

Nu er så begge de biler, som rapperne blev skudt i sat til salg. Sidste uge kunne vi fortælle, at den BMW 750iL, som Tupac blev skudt i, kan købes for omkring 10 millioner kroner. Og nu sætter de samme driftige forretningsfolk også det køretøj, som BIG mistede livet i ud på markedet.

Oprindelig blev bilen faktisk købt ved en offentlig auktion af en mor til seks, som ikke kendte bilens grumme historie. Årsagen til hendes uvidenhed skyldes, at politiet havde taget døren med skudhullerne i som bevismateriale, og den var siden blev erstattet. Politiet vil returnere den originale dør, hvis bilen skulle blive solgt.

Bilen er vurderet til omkring 11 millioner kroner, og du kan købe den her.

Her kan du se bilen: 

Der kommer snart en tv-serie om de uopklarede mord. Anthony Hemingway, der står bag The People v. O.J. Simpson, skal instruere, men der er desværre ingen premieredato endnu.

Lad os benytte lejligheden til at huske, hvor god han egentlig var. Her er et af hans største hits.