Det var i øvrigt også her, åbningsscenen og afslutningen på ’Mad Max: Fury Road’ blev optaget, og Ridley Scott vurderede, at det ville være det perfekte sted at filme alle udendørsscener til sin næste ’Alien’-film.

Nu står 79-årige Scott og forklarer, hvorfor han vendte tilbage til et univers, han egentlig havde lagt på hylden for over 30 år siden.

”Det begyndte faktisk med alle de sequels, der blev til efter ’Alien’,” siger Ridley Scott, der ikke selv stod for de tre næste Alien-film efter succesen i 1979. Det gjorde derimod James Cameron, David Fincher og Jean-Pierre Jeunet.

”Jeg var overrasket og frustreret over, at der ikke var nogen der stillede spørgsmålet: Hvem skabte uhyret og hvorfor? Derfor lavede jeg ’Prometheus’ (2012, red.) for at undersøge dette, og vi går endnu dybere ind i det i den næste film.”

Det har ellers været vigtigt for Ridley Scott ikke at gentage sig selv. Han anser sig selv for at være kunstner – uden at det skal lyde prætentiøst, understreger han. Og kunstnere vil udforske og forny sig hele tiden. Alligevel kunne han ikke dy sig for at gå dybere ned i historien om, hvordan de slimede uhyrer blev til. 

”Jeg tænkte: ’Damn, det er en skam, for jeg syntes, at det vi lavede dengang, var den bedste film. Det var sådan en forunderlig skabning. Det ville være en skam bare at se den forsvinde.

Derfor besluttede jeg at gå ind i hele DNA- og strukturemnet og undersøge, hvilket komplekst væsen, der stod bag. Den første ’Alien’ var en brutal størrelse.

Det, vi arbejder på nu, er en mere metafysisk og brutal størrelse. Handlingen er lige så barsk som før, eller måske er det bedre at sige, at den forhåbentlig er lige så frygtindgydende.”

Det er ikke nyt for Ridley Scott at flirte med det spirituelle i sine film. Det samme gjorde han i ’Blade Runner’ (1982), og det var ikke alle, der brød sig om det. Faktisk tog det publikum 30 år at opdage, at ’Blade Runner’ var en god film, mener Scott. 

”Det falder mig helt naturligt at være metafysisk. Det vil altid skinne igennem i det, jeg laver. Jeg anser mig selv for at være metafysisk spirituel. Er jeg religiøs? Nej. Har jeg spirituelle hensigter med mine film? Helt sikkert. Derfor er det ikke alle, der kan forholde sig til dem. Derfor har mine film ofte haft en langsom start. Men jeg tror ikke, at jeg kommer til at ændre mig nu.”

På settet har Michael Fassbender lige optaget en scene, hvor han som robotten Walter kæmper for at komme tilbage på cargoskibet Covenant. Walter befinder sig på en unavngivet planet ude i rummet, og han er iklædt en blå-grå besætningsdragt med påskriften ’USCCSS – Building Better Worlds’, da redningsaktionen er i gang.

Michael Fassbender befinder sig på en kæmpe scene midt i en halvcirkel dannet af de mange stablede shipping containere. På scenen befinder sig et cargoskib, der er en del af rumskibet Covenant, og det bevæger sig hastigt, så det er svært for Michael Fassbender at hægte sig fast på cargoliften.

Det er nogle af de sidste scener i filmen, der optages her, og det ser dramatisk og nervepirrende ud.

”Det er sjovt med alle de fysiske scener,” siger Michael Fassbender om action-siden af hans arbejde, da han holder en pause fra optagelserne og hans puls er kommet i ro. ”Det interessante ved at samarbejde med Ridley i denne sci-fi genre er, at man rent faktisk føler, at man er på et rumskib. I stedet for at benytte sig af CGI kan man mærke og røre og føle alt på settet. Ridley Scott får den 12-årige dreng frem i mig.”

Michael Fassbender fik ikke lov til at se ’Alien’, da han var dreng (han var to år i 1979). Men da han endelig så den, var han imponeret, siger han. Det var netop fordi filmen i den grad var troværdig, at Ridley Scotts sci-film blev så nervepirrende:

”Og så horror-elementet,” tilføjer Fassbender. ”Den her forestilling om, at der gror en parasit inden i os. At det onde er i os. Det var noget, der virkelig berørte mig, da jeg så filmen første gang. Jeg kan tydeligt huske, da uhyret kommer ud af John Hurts mave. Det billede glemmer jeg aldrig.”

Det var den schweiziske kunstner H.R. Giger, der havde skabt de gruvækkende uhyrer med insektkroppe, fallosformede hoveder og knivskarpe tænder med en ætsende og slibrig form for blod. Uhyrerne opdages af besætningen på rumskibet Nostromo et sted ude i en dyster fremtid, hvor videnskaben og teknologien har taget over på den værst tænkelige måde. 

På sin egen måde fungerede ’Alien’ også som en fortaler for ligestilling – mellem racer og mellem køn. Selvom hovedpersonen oprindeligt skulle have været en mand, var det Sigourney Weaver, der 30 år gammel fik rollen og blev en salgs rollemodel for fremtidens kvindelige actionhelte.

”I dag kan jeg se, hvor heldigt det var at arbejde sammen med så mange mandlige instruktører og producere, der bakkede kvinder op,” siger Sigourney Weaver, da jeg møder hende ved en anden lejlighed, på Torontos internationale filmfestival sidste år. 

”Jeg havde aldrig en samtale med Ridley Scott om, hver sej Ripley skulle være. Han følte bare, at vi alle sammen skulle være lige, og at Ripley skulle være stærk. I dag kan jeg se, at jeg var heldig. Det handlede ikke bare om at spille denne her pige. Det handlede om at spille hende med Ridley, som ikke behandlede det som noget særligt (at hun var kvinde, red.). Jeg tror, at det er derfor, filmen virker så moderne og relevant.

LÆS OGSÅ: Guy Ritchies store og dyre Kong Arthur-film flopper fælt i biograferne

LÆS OGSÅ: Brad Pitt afslører, hvorfor han har droppet alkohol og pot

LÆS OGSÅ: 10 gode actionfilm du kan streame nu