Der er mange ting at tænke på, når man skal have taget et billede til sit pas.

For at blive godkendt skal billedet tages forfra, skuldrene skal kunne ses, øjnene skal være åbne, munden lukket, håret må ikke dække for ansigtet, ansigtet skal være centreret i billedet, baggrunden skal være uden motiver, man skal kigge direkte i kameraet, og billedet skal naturligvis være vellignende.

Det lyder som opskriften på et kedeligt billede. Men det behøver det ikke være.

Se bare på Princes nye pasfoto, som han har delt på Twitter til stor beundring fra sine følgere.

Mens de fleste af os ligner et mugshot eller det, der er mindre flatterende, på billedet i vores pas, ser Prince uanfægteligt cool ud med sin afro, sine smokey eyers, sine læber tilspidset i en form for duck face og med en hud så lind, at enhver anden 57-årig må være rynket af misundelse.

Hvorfor gøre noget halvt?

 

LÆS OGSÅ: Se samtlige Prince-frisurer fra 1978-2013

LÆS OGSÅ: Frisøren anbefaler: 7 af de mest klassiske herrefrisurer

LÆS OGSÅ: 4 stjerne-billeder fra manden der har 'skudt' - alle legenderne