Filmkritikerne var ikke begejstrede for 'Venom', men det prellede tilsyneladende af på alverdens biografgængere, der i hobetal gik mod det store lærred og gjorde den til én af sidste års mest indtjenende film.

855 mio. dollars lød omsætningen på, og der blev også lavet en del merchandise, som fx. dette dystre ur fra Bremont.

Nu bekræftes filmens hovedrolleindehaver, engelske Tom Hardy, til toeren af producer Amy Pascal. Det skriver Fandango.

"Jeg kan fortælle, at Tom Hardy vender tilbage og på forrygende vis spiller karakteren, som ingen andre kan gøre det."

Der meldes imidlertid ikke noget om, hvornår toeren kan forventes klar.