Sådan føles det at finde en skat

Ideen var, at vi ville finde en vikingeskat. Det var en fredag i februar, og det var koldt at gå i skoven. Jeg havde købt min metaldetektor syv dage forinden, og det var den lokale skovfoged, der havde fortalt mig, at der havde været vikinger på det nordlige Falster. De var gået i land ved Orenæs, og derfor burde man kunne finde spor efter dem i skoven. Men vi fandt kun patronhylstre.

LÆS OGSÅ: Lars Hedegaard: "Siden attentatet er der ikke nogen, der har sagt, du har kraftedeme fået som fortjent!" 

Efter fire timers søgning var vi trætte, og vi gik ud på en mark. Man holder metaldetektoren som en krykke, og den skal placeres lige over jorden. Efter en halv time bippede min. Når den bipper, kan man se en værdi i displayet. Sølv er den højeste værdi, guld er lidt lavere, og patronhylstre og andet skrammel har lave værdier. Der stod 90 – det højeste, jeg har set. Jeg greb min spade og stak den ned i jorden. Efter et enkelt spadestik så jeg mønterne, og jeg råbte:

”Jeg har fundet en vikingeskat.”

De andre kom løbende, men jeg tog fejl: Det var ikke en vikingeskat – det var meget bedre. Vikingernes mønter var små, på størrelse med en tokrone, og helt flade. Men de her mønter var som en gammel dansk femkrone og tykke. De føltes tunge. Vi gravede mere i samme område, og der dukkede flere og flere sølvmønter op. Det var et adrenalinrush at stå med dem i hånden.

Jeg er lystfisker, og det svarer til at få en kæmpe havørred på krogen, første gang du er ude. Det bliver ikke bedre. Der er nogle, der går igennem et helt liv som amatørarkæolog uden at finde noget, der ligner. Jeg sagde til min ven, at jeg lige så godt kunne sælge mit udstyr med det samme – jeg ville aldrig finde noget så stort igen.T

il sidst var vi nødt til at sætte os ned dér, midt på marken, og tale om, hvad vi skulle gøre. I sådan nogle situationer skal man ringe til det lokale museum og fortælle om fundet, så det gjorde vi. Museet sagde efterfølgende til pressen, at det var det bedste opkald, de havde fået i flere år. Skatten er gravet ned i ca. år 1650 inden svenskekrigene. I alt blev der fundet 75 sølvdalere og tre fraktioner af et stokkebælte i sølv. Én sølvdaler svarede ca. til et par års løn for en arbejdsmand dengang. 

Jeg sov ikke i tre dage. Det hele kørte rundt i mit hoved. Jeg var bange for, at andre ville stjæle resten af skatten, og jeg tænkte over, hvad vi ville få i danefæ-dusør. Egentlig vil vi helst selv have nogle af mønterne, men det går nok ikke.


Martin B. Nielsen, 36 år, tømrermester og amatørarkæolog fandt sølvskatten, der i alt vejede 2 kg, og som først blev udstillet på museet Falsters Minder i Nykøbing Falster. Nu er den sendt til Nationalmuseet, hvor den skal konserveres og erklæres for danefæ, så amatørarkæologerne kan få deres belønning. Beløbets størrelse er endnu ikke afgjort.

LÆS OGSÅ: Sådan får du betjening i en travl bar

LÆS OGSÅ: 15 ting du skal undgå når du går på pissoir

LÆS OGSÅ: Hvornår er det for sent at lære noget nyt? Vores reporter kaster sig ud i et hovedspring

Se, hvad vi ellers skriver om: Sådan føles det