"Jeg blev klar over, at jeg skulle være fotograf, da jeg begyndte at rejse rundt i verden efter gymnasiet. Jeg er opvokset i en lillebitte by i Jylland og var en lidt sky person. Kameraet ændrede mit liv, fordi det gav mig en ny indfaldsvinkel til at møde andre mennesker. Pludselig kunne jeg tillade mig at gå hen til folk, jeg ikke kendte, eller besøge steder, jeg ellers aldrig ville være kommet. Kameraet blev mit alibi.
Efterhånden har jeg fundet ud af, at det ikke behøver at være en dårlig ting, når folk er uoplagte til at blive fotograferet. Tre gange er jeg blevet booket til at fotografere Pete Doherty i England, og hver gang er han ikke dukket op. Så har jeg stået dér alene i regnvejr i en eller anden park med en masse rekvisitter.
I 2011 havde jeg så en udstilling i Øksnehallen, og jeg fik den idé at booke ham til at komme og spille, så jeg endelig kunne tage nogle billeder. TV Avisen stod også klar. Men han dukkede selvfølgelig ikke op – i hvert fald ikke mere end ét minut før, han skulle spille, hvor han steg ud af en stor limousine, der var kørt op bag ved Øksnehallen.
Han spillede en fantastisk koncert, og hans manager havde lovet mig, at jeg kunne fotografere ham bagefter. Men han væltede ud bag scenen og gik med høj fart lige forbi mig og ud i limousinen. Jeg nåede kun at tage ét billede af ham i farten. Det er ikke engang helt skarpt, og jeg var knust bagefter. Men jeg er begyndt at holde rigtig meget af det, for det er blevet et kært minde om mange års jagt på Pete Doherty.
Jeg leder efter de øjeblikke, hvor folk lader paraderne falde. For ikke så længe siden fotograferede jeg Paul McCartney, Kylie Minogue og Alex Turner til en forside. De havde alle tre et kæmpe entourage med, og lokalet var fyldt med mennesker.
Da vi var færdige, var der lige fem sekunder, hvor Alex Turner og Kylie Minogue var gået ud af lokalet, men Paul McCartney stadig stod foran kameraet. Pludselig blev han helt indadvendt og lignede de billeder, jeg har set af ham som 8-årig. En lille, følsom dreng. Jeg følte, at jeg kom om bag hans facade og fangede noget af den rigtige Paul McCartney.
Mine fotografier ændrer sig i takt med, at jeg bliver ældre. Mange kender mig nok som musikfotografen, men det er langt fra hele sandheden. Før bevægede jeg mig mest i celebrity-verdenen, men mine fotografier har skiftet karakter nu og er blevet personlige, kunstneriske projekter. Det kan man også se på udstillingen. Det, tror jeg, vil overraske mange af dem, der har fulgt mig gennem årene.
Søren Solkærs fotografier af Fernando Torres, Paul McCartney og Allison Moshart er nogle af dem, der kan ses på Frederiksborg Slot fra 22. januar.
LÆS MERE: Dansk fotograf: Kendrick Lamar har plagieret min stil
LÆS MERE: ”How much for sex?” Fotograf udstiller klamme Instagram-beskeder
LÆS MERE: Graffitimalere får 40 millioner kroner i erstatning for ødelagte vægmalerier
