I denne artikel-serie stiller vi skarpt på en række af de danske personligheder, der vil præge 2016. Her er det Søren Holm fra bandet Liss.
I lang tid kunne jeg ikke finde det instrument, der passede til mig. Min ene storebror spillede guitar, den anden spillede bas, og min søster spillede klaver. Der var kun trommer tilbage til mig, og dem gad jeg ikke spille på. Men da jeg var på efterskole, fandt jeg ud af, at jeg kunne synge.Det var rart at finde det instrument, der var mit.
Jeg bliver selvsikker, når jeg synger. Min generthed forsvinder. Sangen åbner mig mere op og giver mig energi. Så kan jeg gøre noget ekstra. Når musikken spiller, er jeg en rigtig forsanger. Men når den stopper, når vi er mellem numrene, er jeg bare mig igen. Når jeg prøver at tale lidt ind i mikrofonen, er jeg meget genert. Indtil musikken begynder igen. Men det gør mig ikke noget, at folk kan se, at jeg bliver genert. Det er jo bare menneskeligt.
Det var en solnedgangskoncert på Roskilde i 2010, der gjorde mig vild med musik. Min far tog mig med, og jeg sov i hans telt i medarbejderlejren. Gorillaz spillede på Orange Scene, og jeg følte mig helt vildt godt tilpas. Stemningen var god, jeg var tryg, selv om jeg var omgivet af kaotisk mange mennesker. Men jeg tænkte ikke i ét sekund, at jeg selv havde lyst til at stå på en scene. Det var aldrig min plan.
Det var bare en hobby, da vi dannede bandet Liss. Vilhelm, Tobias, Villads og mig. Egentlig var det mest fordi, vi havde lyst til at hænge ud, og det var nemmere bare at spille, når vi nu ikke rigtig kendte hinanden.
Der var et øvelokale og nogle instrumenter, som vi kunne bruge på Søren Frichs Vej i Åbyhøj. Men det lød ret godt, når vi spillede. For sjov lavede vi en demo af et af vores numre. Tobias spillede den for en ven, der producerer musik, og han syntes, det var fedt. Det tog fart ret hurtigt. Vi nåede ikke at tænke os særlig meget om. Vi blev bare enige om, at nu ville vi tage den her chance.
Min far har lært mig at være tålmodig. Når andre tager på sommerferie, kan jeg godt lide at tage hjem på gården i Vostrup i Vestjylland. Jeg har ikke faste pligter, men det er god stil at hjælpe til med arbejdet, der går ud på at luge gulerødder og kartofler eller at sortere dem. Det kræver meget tålmodighed og systematik. Man står tidligt op om morgenen, og man arbejder hele dagen. Jeg kan rigtig godt lide at sætte høretelefoner i ørerne og slå hjernen fra. Det er et simpelt liv.
Hvis vi ikke har lyst, behøver hverken jeg eller mine søskende at overtage gården. Det har min far det fint med. Men jeg kunne jo lave et musikerkollektiv, så jeg har ikke helt udelukket det endnu.
Min mor og far mødte hinanden, da min far lavede frivilligt landbrugsarbejde i Rwanda, hvor min mor kommer fra. De arbejdede sammen, blev kærester, og hun tog med tilbage til Danmark, hvor de fik børn. I dag har jeg meget familie i Rwanda, men jeg ser dem ikke. Jeg kender heller ikke noget til kulturen dernede, selv om den er i mit blod. Jeg vil gerne kende den del af min baggrund bedre. Heldigvis er jeg ung, og jeg har tiden foran mig.
Mine søskende er meget ældre end mig – min yngste storebror var ni år, da jeg blev født. Jeg er egentlig vokset op som enebarn mere end som en del af en stor søskendeflok. Jeg har været lidt jaloux på de andre, fordi de har haft hinanden, siden de var små, og jeg har været alene.
Jeg kommer tit til at joke og være ironisk. Da jeg var 11 år, svømmede jeg med nogle venner på stranden ved Bellevue i Aarhus. Der var meget strøm, og for sjov begyndte jeg at sige: ”Åh, jeg drukner, hjælp.” Vi grinede alle sammen, lige indtil jeg pludselig kunne mærke, at strømmen fik fat i mig. Den tog fat i mig og trak mig af sted, og jeg råbte på hjælp, men de andre troede stadig, at det var en joke, Jeg kæmpede for at holde hovedet oppe. Jeg tænkte: ”Nu skal jeg dø.” Til sidst tog en af de andre fat i mig og trak mig ind. Siden har jeg tænkt, at jeg måske skal holde op med at være ironisk hele tiden.
Jeg er forelsket lige nu. Når man er forelsket, kan man mærke det i hele kroppen. Jeg kan især mærke det, når forelskelsen bliver et savn, når jeg får det skidt, og det sætter sig fysisk.
Jeg er dårlig til at blive vred. I stedet for at reagere sætter vreden sig i kroppen på mig. Jeg ville hellere kunne få den ud på en ordentlig måde og få sagt tingene med det samme. Det er noget, jeg bliver bedre til. Men jeg gør mig umage for ikke at blive vred, når det ikke er nødvendigt. Jeg går nogle ture, når jeg skal have styr på mine tanker og komme lidt væk fra en konflikt.
Det kan tage lang tid, før en sang er færdig. Jeg tror, jeg kan være lidt irriterende at arbejde sammen med. Jeg kan godt blive rigtig perfektionistisk med en enkelt sætning. Men de andre lader mig gøre det. De forstår, at det er vigtigt for mig.
Jeg drømmer ikke så meget. Jeg sover som en sten. Når jeg en sjælden gang drømmer, handler det altid om, at jeg har dårlig samvittighed, At jeg har gjort noget, jeg ikke selv synes er i orden.
Vi har været meget omkring på det seneste og spillet koncerter, og vi har ikke lige budget til hoteller. Det har resulteret i, at vi er kommet til at sove anderledes steder. Fx på en gammel britisk herregård langt ude på landet. Eller et ungt kunstnerkollektiv i Manchester. De anderledes omgivelser har gjort oplevelsen meget levende.
Det var vores manager, som fortalte os, at Pharrell havde spillet ’Always’ på ’Othertone’. Først var jeg lidt i vildrede, fordi det var en demoversion, han havde spillet. Men så gik det op for mig, at det jo var Pharrell. Af alle mennesker i verden.
Søren Holm er forsanger i det upcoming band Liss, hvor Vilhelm Tiburtz Strange spiller elguitar, Villads Tyrrestrup Øster spiller elbas, og Tobias Laust trommer. Søren Holms forældre blev skilt, da han var fire år, og han er opvokset dels hos sin far på landet, dels hos sin mor i Brabrand ved Aarhus. Kærligheden til musikken fik han bl.a. på Ollerup Efterskole. Liss har endnu kun udgivet to numre, ’Try’ og ’Always’, men er på vej med flere og har fået massiv opmærksomhed og spilletid på P3. Gruppen blev i 2015 af Soundvenue kåret som et af de bedste nye bands på Spot Festival, de har optrådt til P3 Guld og har givet koncerter i Hamborg og London. I 2016 spiller Liss på festivaler i Europa og USA. Deres anden sang, ’Always’, fik premiere hos musikeren Pharrell, der har radioprogrammet ’Othertone’. Han præsenterede Liss’ nyeste nummer med ordene: ”You’re gonna kinda freak out.”
LÆS OGSÅ: "Jeg var så overbevist om mit eget geni, at jeg kun sendte to linjer til Forfatterskolen"
LÆS OGSÅ: Direktør i GoMore: "Man kan være lidt mindre bullshit, når man leder sig egen virksomhed"
