Foto: HBO

The Weeknd, Travis Scott og SZA arbejder muligvis på en Game of Thrones-sang

De tre verdensstjerner er angiveligt ved at indspille en sang til sæsonafslutningens af Game of Thrones.

Flere kilder tæt på The Weeknd og Tavis Scott fortæller, at de to i samarbejde med SZA er i færd med at producere en sang til sidste sæson af Game of Thrones. Om den skal spilles i serien, eller om den er produceret til fans vides ikke med sikkerhed. Det ville dog være ude af karakter for serien at bruge moderne musik med lyrik, hvorfor et kvalificeret bud er, at det ikke er til brug i selve serien.

Ifølge rygterne har skaberne bag verdens største TV-serie bedt The Weeknd om at lave sangen, hvorefter han selv har hevet hitmageren Travis Scott og kometen SZA ind. Al viden om sangen er stadig dækket af et røgslør, men The Weeknd fansiden XO har lagt denne video ud.

Derudover har en Travis Scott-fanside på facebook med over 60.000 følgere skrevet, at sangen er ved at blive udarbejdet, hvilket yderligere har pustet til rygterne. Men en skarp bruger fra reddit opdagede, at The Weeknd havde været inde og 'synes godt om' en række opslag om et Game of Thrones samarbejde med The Weeknd lagt ud af produceren Daheala, som han sidenhen har slettet igen.

Se, hvad vi ellers skriver om: HBO og Game of Thrones